Kig ind HER, hvis du ikke fik læst mit skriv i går om store porer og hvad man kan gøre ved dem. Her får du lidt ekstra info om produkterne, der er vist……
Som jeg skrev i går, så er rens alfa og omega. Det er det for os alle men ikke mindst, hvis man hører til dem med stor talgproduktion, der hyppigst plager i T-zonen – altså pande, næse, hage.
Caudalie Vinopure er en serie udviklet til den fedtede og kombinerede hud (både rens og toner indeholder salicylsyre) og for ikke at gentage mig selv, så skrev jeg om serien HER.Yves Rocher Sebo Végétal er en omfattende serie (lige nu med 50%) og som kendetegnende for serien baseret på naturlige ingredienser (97%). Herunder Boreal Tea-pudder som matterer og regulerer talgfedt. Serien anvender også salicylsyre i flere af produkterne. Se dem HER.
Jurlique Daily Exfoliating Cream er en af de meget få skrubbecremer, jeg selv bruger – fordi den ikke kradser. Man presser den mod huden og den lugter simpelt hen af havregrød, for der er foruden mange andre fine naturlige ingredienser havre i men også mælkesyre. Virkelig dejlig, jeg skrev om den HER.
Og så er der nyt fra UpCircle, I ved dem med den HER. I Face Mask er det olivensten, der ikke går til spilde men sammen med kaolinler, kokosnødpulver og babobab olie letter porerne for talg og udfordrer hudorme. Læs mere HER. Et andet meget natur- og miljøbevidst mærke er Evolve Organic Beauty, der går stærkt ind for genbrug og upcycling. Det er kommet Radiant Glow Mask til gode, som i sin opdaterede version indeholder knuste blåbærfrø til overs fra saftindustrien. Huden møder desuden rå kakao, mandelolie, C-vitamin, omega-6 samt magnesium. Læs mere HER
Den gennemgående ingrediens i de her produkter er salicylsyre med det særlige talent for at komme ned i fedtede porer og opløse talg og hvad det har klistret sig sammen med. Og som jeg skrev HER i går, så husk at tænke i spot-behandling. Det gælder især et produkt som Caudalie Vinopure Clear Skin Purifying Toner, som lister alkohol denat. højt. Det er en meget omdiskuteret ingrediens, fordi den udtørrer (! ikke alle alkohols er skabt lige). Men toneren indeholder også en gevaldig masse plejende og fugtende antioxidative ingredienser. Plus salicylsyre. Der er ingrediensanalyse HER
Også i Yves Rocher Sebo Végétal Mattifying Powder Lotion er der alchohol denat. efterfulgt af kaolinler og glycerin. Kaolinleret gør den ‘pudret’ og matterende. Der er Aloe vera og masser af fine planteekstrakter og salicylsyre. Læs mere HER
Er du en alkoholfravælger, så finder du ikke denne ingrediens i Evolve Organic Beauty Liquid Radiance Glycolic Toner, hvor salicylsyre derimod står højt på ingredienslisten efter bitterorangevand. Der er også naturlige frugtsyrer som glykol-, mælke-, æble- og vinsyre i. En 100% naturlig peeling, læs mere om den HER
Jeg har omtalt Peter Thomas Roth Peptide21, hvis serum og creme, jeg stadig bruger og er meget glad for. Men jeg omtalte ved den lejlighed ikke seriens Amino Acid Exfoliating Peel Pads, som indeholder et 20% kompleks af to frugtsyrer samt salicylsyre. Plus vitamin A og E, kamille og grøn te og genopbyggende aminosyrer. Ingen alkohol. Den får flotte ord med på vejen HER og jeg kan kun tilslutte mig.
Pudderdåserne T-Zone Peeling har jeg selv brugt flittigt og jeg er sikker på, at I kender den – og ellers fortæller de selv allerbedst om den HER. Det dejlige ved de to ‘dåser’ er, at man altid kan stole på det, de skriver – også når det er egne produkter.
L’Oréal Revitallift Laser 7-dagesampuller, lanceret eksklusivt i Matas, indeholder 10% glykolsyre, altså frugtsyren med de små molekyler. Glycerin følger efter og så er der Aloe vera, hyaluronsyre men også alcohol denat.
PS: Jeg er klar over, at alkohol frarådes af mange, fordi det er en udtørrende ingrediens, men jeg vil mene, at det tæller, når den som i disse produkter er i selskab med mange fugtende og plejende ingredienser, så vi er langt fra gammeldags skin tonic. Men, det er altid dig og din huds valg.
Pernille S skriver
Fin gennemgang af diverse produkter!
Fandt da så lige ud af, at jeg bruger T-zone Peeling fra Pudderdåserne, forkert. Efter rens, serum OG A-vitamincreme, kommer jeg ovennævnte produkt på/omkring næsen som spotbehandling. Iflg Pudderdåserne, skal deres produkt inderst!?
Tænker iøvrigt med gru tilbage på mine unge år, hvor Cliniques renseserie med sæbe og alkoholpropyl, strippede min hud for al fedt. Lidt er godt, meget er værre…! God bededagsweekend søde Lise
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Det er jeg glad for, at du synes..tak!
Sorry to say – ja, peelings skal på ren hud. Både dem til T-zone og dem, du bruger i hele ansigtet. Men Pudderdåsernes T-zone peeling skal ikke vaskes af, den skal blive på huden. Det skal peelings hyppigt, mens scrubs af naturlige årsager skal vaskes af.
Ja, sæbe og skin tonic – det var skrappe sager og endda udviklet af en hudlæge. Senere er Clarifying Lotion forbedret så vidt jeg husker, men der er stadig Alchohol Denat. Hvad der måske ikke holder til dagens kritiske øje på INCI, det gør til gengæld annoncepræstationen. Ikke mange har formået at giver sit brand så stærkt et image, at det var nok at vise et glas med tandbørste og skrive twice a day og det folk tænkte på, det var Clinque. Gooood weekend kære <3
Maria L skriver
Apropos alkohol: Holdbarhedsdatoen på min Madara Sun30 var gået med en måneds tid før jeg opdagede det ved at cremen begyndte at skille. Jeg har et brug-op mindset, så den blev i stedet brugt som fodcreme. Hold da op! Jeg mistænker at zink oxiden var dén der udtørrede mine fødder som jeg aldrig har set dem. Jeg har bare ikke kunnet mærke det i mit ansigt, fordi jeg jo bruger sera, mists o.a. før solcremen kommer på. Og hvad er min pointe? Jo, alkohol (den dårlige slags altså) udtørrer også huden, men når man nu omgiver den med andre ingredienser, vil man så egentlig kunne se/mærke det på huden? Når man nu altså også beskytter med andre cremer. Jeg begynder så småt at ændre mening om alkohol, specielt hvis den står langt nede på INCI.
Lise Grosmann skriver
Maria L: Brug-op er et godt mindset – bare der ikke var mug og bakterier men kun udtørrende zink oxid. For zink er jo udtørrende og derfor også hyppigt anvendt i akneprodukter. Lidt mærkeligt alligevel, for der var jo gode ting i også….Men jeg forstår godt, hvor du vil hen, og det var også det, jeg havde i tankerne, da jeg skrev i går. De toners, jeg nævner, som indeholder denatureret alkohol er jo fulde af fine og naturlige ingredienser, men det stod højt oppe på INCI. Alkohol er ofte i produkter med naturlige ekstrakter, fordi det anvendes som hurtigt fordampende opløsningsmiddel. Jeg skal ikke gøre mig klog på kosmetikkemi, men Caudalie bruger jo ikke alkohol uden en væsentlig grund, for deres produkter er så meget natur.
Maria L skriver
Niks ingen mug og svamp, dufter lige så frisk som da den blev åbnet, der siver bare lidt væske ud ved siden af cremen. Derfor tør jeg bruge den endnu, bare ikke som spf-produkt.
Lise Grosmann skriver
Maria L: Der er jo nødt til at være en vis elastik i ‘bedst før dato’, men du gør nok ret i ikke at stole på SPF mere.