Jeg skriver meget om betydningen af at beskytte hudens barriere. Fordi det er vigtigt. Utætheder i barrieren som ved f.eks. langvarigt tør, skallende hud betyder risiko for sensitivitet, endog udvikling af allergi, fordi alskens mikroskidt omkring os får adgang ned i huden. Men huller i hudbarrieren betyder også en mulighed for at få noget ned, som kan arbejde med på en hudforbedring. Det er sådan, man arbejder med micro-needling professionelt i dag.
Dermapen prikker 12 sterile éngangsnåle op til 2,5 mm ned i huden mellem 20 og 90 gange i sekundet, og disse micro-huller er transportkanaler for den efterfølgende serum. Dermed får denne type micro-needling effekt meget som mesoterapi, hvor man injicerer aktive stoffer ned i huden.
Jeg har selvfølgelig fået produkter med hjem til at følge behandlingen op og strenge instrukser om at forskanse min hud mod sol. Og så er stor omhyggelighed med hygiejnen selvfølgelig vigtig (også ved hjemme-nåle-rul). Så jeg dupper med servietter og bruger min kildevand flittigt efter rens – både for at fugte men også fordi det dulmer. Jeg har fulgt Akademiklinikkens efterbehandling med Mesoestetic Crystal Fiber Mask toploaded med hyaluron, opløseligt kollagen, urea, algeekstrakt og forskellige planteekstrakter. Plus Lift Serum og Recovery Cream. Og det fortsætter jeg selvfølgelig med.
Men jeg har også ligget med blå maske, og næste post handler om Julie P, så husk at vende tilbage
Marlene Høj skriver
De ser altså lidt uhyggelige ud de masker…
Lise skriver
Ha ja, Marlene….men man kan heldigvis ikke se sig selv, når man ligger der, og det føles fantastisk.