Vi bliver lige lidt ved peeling og pH-værdi, og det er i dette tilfælde hudens, jeg vil ind på. pH og de forskellige peelingprodukter har vor hjemlige Paula Begoun, Katja Moikjær, skrevet fyldestgørende om HER. I øvrigt er der en rigtig fin BHA=salicylsyrepeeling i deres serie Pudderdåserne.dk Musthave (T-Zone Peeling, 195 kr. for 50 ml).
En peeling har, hvis den virker, en pH-værdi, der er en del lavere end hudens. Hudens pH-værdi er – alt efter, hvor man måler den – mellem 4,5 og 5,9. Altså til den syrlige side. pH måles nemlig på en skala mellem 0 og 14 med pH 7 som neutral og alt over som basisk og alt under som surt. Vores blod har i øvrigt en pH-værdi mellem 7,35 og 7,45 og samme pH er der inde i cellerne.
Og hvorfor er huden så sur? Fordi det gør det svært for mikroorganismer at komme til. Hudens syrekappe, som det kaldes, er vigtig i forsvaret mod bakterier og svampe og dermed mod hudproblemer som akne, eksem og allergi. Babyer fødes med næsten neutral pH-værdi og beskyttelsen opbygges gradvist. Har man tør hud har den højere pH-værdi end det ideelle og har man fedtet hud, så er den ‘sur’.
Når hudens pH-balance ændres skal den bruge tid for at genskabe den og dermed genskabe sit naturlige forsvar. Sæbe af den ikke-hudvenlige slags har en pH-værdi, der kan ligge mellem 9 og 11 og er derfor meget belastende og udtørrende for huden. Høj pH-værdi (basisk) finder man også i bl.a. hårfjerningsprodukter og neglebåndfjernere, som skal opløse keratin. Men i øvrigt anvender man pH-regulerende stoffer i kosmetik (Sodium Hydroxid f.eks.), så cremen har en hudvenlig pH-værdi under 5.
Toners, som man anvender mellem rens og cremepleje, er ofte pH-balancerende. Men når man ifølge Lancôme bør vente før man efterfølger Crescendo peelingen med toner eller creme, så er det for at give peelingen tid til at få løsnet cellebindinger. Og til det skal den bruge sin lavere pH end hudens, sin syrevirkning.
En peeling fritlægger celler, der egentlig ikke var beregnet til at se dagens lys, derfor anvendes SPF. De nyfødte celler er også hypermodtagelige for efterfølgende pleje, så det gælder om at udnytte muligheden for at komme i dybden med cellesnakken. Det kommer vi til.
Christina Hansen skriver
Forresten!
Jeg kan se, at det ikke kun er mig, der har været forvirret omkring det med ‘ren hud’ eller ‘afrenset hud’.
Gitte Visby har også følt sig misvist. ?
Når producenterne formulerer det sådan, opfattede jeg det førhen, som at huden skulle have renseprodukt først. Sådan lidt ‘ja, selvfølgelig’! ?? Men tænkte altså ikke, at det betød nul toner.
En toner sørger jo for, at de næste produkter synker nemmere og dybere end ellers – og det skal peel vel også have lov til, tænkte jeg. Men følte mig ikke 100% overbevist. Tak til dig for at lære mig at gøre det korrekt – på det helt rette tidspunkt. Tænk, hvis jeg havde gjort det forkert i alle 28 dage!
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Det er fint forstået. I hvert fald er det sådan, at Lancôme anbefaler – rens, peel, vente og så toner osv. Og i dag har jeg longskrevet lidt mere om det.
Christina Hansen skriver
Virkelig spændende læsning.
Jeg tager mig selv i at tænke: Hold k***, hun er klog!
Findes der noget bedre, end bare at kunne læne sig tilbage og få det hele serveret på et sølvfad? For det er jo rent faktisk det, vi gør. Du lægger hjernen i blød, oversætter fra noget, der ligeså godt kunne være russisk og gør det spiseligt for os mindre kyndige. Det er da så privilegeret.
Når det er sagt, så er det jo egentlig ikke så mærkeligt, at jeg af og til føler mig lidt ‘sur i betrækket’. Jeg anede ikke, at huden var sådan en frøken Heidelberg! 😉
Glæder mig, til vi skal i dybden med cellesnakken. Fortæl gerne, hvad du selv smører på de nyfødte, hypermodtagelige celler. Selv har jeg holdt mig til den ‘Buffet’ fra The Ordinary efter dit råd om at skære ned, men vil da gerne kunne vekske lidt. Ville Niacinamide 10% + Zink 1% fra samme mærke mon også kunne bruges efterfølgende? Det skal helst være noget med lidt knald på, for at udnytte de blotlagte celler, ikk?
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Vissevasse, jeg tror ikke på, at du ikke er ret velinformeret om det her (; Men tak <3
Det sjove er, at vi er sure udenpå men ikke så meget indeni. Det skyldes sved, talg, afstødte celler. Det er så genialt.
Se, jeg har jo ikke haft huden i The Ordinary, så jeg lytter til dine og andres erfaringer. Niacinamid/zink - peptider - A-vitamin - C-vitamin alt det stuff, der dur, vil være fint bagefter. Men det vil fugt jo også. Og når det skal være luxe vækstfaktor
Gitte Visby skriver
Godaften Lise 🙂
Nu har jeg læst og læst de sidste to indlæg .. Og skal lige være helt med! Når man bruger et peeling produkt som Lancômes kommende – så betyder “afrenset”/ren hud at huden er renset med fx foam, men at der IKKE er benyttet skin-tonic (toner)?!
På forhånd tak!
Og tusind tak for din blog – er KÆMPE fan! <3
Lise Grosmann skriver
Gitte Visby: Toner bruges efter rens og før serum/creme og hører ikke med til renseprocessen. Det er lidt et levn fra dengang, man brugte skin tonic efter rensning, der skaber misforståelserne. En gammeldags skin tonic indeholdt jo alkohol som skulle fjerne de sidste rester af snavs og renseprodukt.
I dag kan selv renseolier emulgeres op med vand og fjernes på den måde. Og en toner er et plejeforberedende produkt. Jeg kalder det en forfugter, fordi det giver den fugtning af huden, der gør, at den bliver lidt åben i overfladen og dermed bedre optager efterfølgende pleje i form af serum og creme.
Men toners indeholder også plejestoffer, de kan bl.a. virke probiotiske og pH-regulerende og dermed skabe balance i huden efter at rensning har ændret dens barriereforhold.
Og tusind tak fra mig for dine søde ord, jeg er KÆMPEfan af ros (; Kærlig hilsen, Lise
Gitte Visby skriver
Tusind tak for svar …men nu ved jeg næsten ikke hvor jeg skal starte .. ? Men altså, det er fantastisk du giver dig tid til os og alle vores spørgsmål!
Jeg er måske lidt gal på den nu, men jeg bruger min rensefoam/renseskum/rensegel (lidt forskellige men altid “rens med vand” ..) OG jeg efterfølger med en gammeldags skintonic, dog ofte uden alkohol .. Herefter vil jeg så putte Crescendo ind … ? Pt – nu inden Crescendo – bruger jeg så efter de “to trin rens” OGSÅ en forfugter/lotion/toner INDEN jeg bruger min serum og efterfølgende dag/natcreme ..
Hvad tænker du?
Er det helt galt med den dersens gammeldags-skintonic? Og skal den på inden Crescendo …
Du er den bedste! ☺️
Lise Grosmann skriver
Gitte Visby: Det er alkoholen, der er dømt ud til hud, så hvis der ikke er alkohol i, er den jo mere en toner måske. Men du skal ikke bruge noget før Crescendo eller andre peels for den sags skyld. Peelingen skal så bare fjerne produktet også før den får fat i de cellebindinger, den skal løsne for at komme ned til de ‘nyfødte’ celler.
Men efter peeling bruger du toner, så serum og herefter dag/natcreme.
Hvis peelingen som Crescendo er af den slags, der bliver på huden, så venter du lidt, så den får lov at virke. Men hvis den er en maske, der vaskes af efter 10-20 minutter, så skal toner på, når du har duppet huden tør.
Eller du bruger serum direkte mens huden stadig er fugtig. For efter en peeling er der jo banet vej og ikke i samme grad brug for opblødning af huden sådan som en toner bidrager til med den fugt, den også giver.
Eva B skriver
Spændende indlæg, Lise. Lancômes anbefaling om at vente lidt m andre produkter efter peelingprodukter for at give mulighed for celleløsning, er direkte til at kopiere til andre mærker også, og synes også logisk.
HVORFOR koster Beauty Award-billetterne dog 1625; ? Det ekskluderer mange mennesker, og må gøre arrangementet til et insiderparty for dem, der er direkte inviteret(som jer?), på anden vis har en jobmæssig relation til branchen og selvfølgelig producenter og udviklere bag de bedømte produkter. Og så et par celebrities, der har råd eller er inviteret til at kaste glans. Det ekskluderer altså forbrugerne, og det er faktisk for dårligt.
Æv, måtte af m det. Ikke sikkert, det er sådan, og det bare er mig der er fuldstændig ude af takt m priserne på sådan noget. Men det svarer jo til en Golden cirklebillet med efterflg håndtryk og selfie hos en global kendt sangstjerne.
Jeg boykotter det da bare, men ikke med min gode vilje ?
Lise Grosmann skriver
Eva B: Egentlig var min første tanke….hvorfor vil Eva med? Jeg er ganske rigtigt inviteret – i dag faktisk – men jeg har jo min vigtigste kontakt med branchen i form at information om produkter og er ikke så tiltrukket af at netværke. Jeg kan fortælle dig, at det er et dyrt besøg for dem, der indsender produkter og betaler for det og jo også betaler for at deltage måske flere personer fra firmaet.
Jeg har bestemt intet imod Danish Beauty Award for selvfølgelig skal Danmark også have sådan en, kosmetik har alt for længe været lagt i en ‘det er jo bare kvindestuff’kasse, mens det faktisk ud over det velbehagelige også har en vigtig betydning i forhold til at beskytte og styrke huden OG så beskæftiger den branche utroligt mange mennesker på verdensplan.
Nu har vi jo mødt hinanden i forbindelse med en endnu bedre sag (Look Good Feel Better), men det havde da været hyggeligt at mødes igen, men faktisk tror jeg ikke, at jeg kommer til at deltage heller i år. Jeg kan jo se og læse, hvem der vinder og hvorfor, og jeg er mere til gummistøvler end stiletter (((; Det kunne da være, at jeg skulle møde op i mit daglige antræk…..
Eva skriver
Jamen, feltet interesserer mig jo mere end noget andet, og jeg vil gerne være med til at fejre danske firmaer & produkter. Jeg er exceptionelt meget hjemmemenneske, men lige netop DBA tror jeg kunne være en oplevelse for mig, udover de teater-, biograf- og veninde-søstreture, som kan være på programmet.
Men måske er det noget helt andet, end jeg forestiller mig, får jeg indtryk af. Anyway, det er så heller ikke muligt:-)
God aften til dig ? her har det været en skidt dag; så er det godt, det snart er dynetid og forhåbentligt bedre imorgen ? Hvis ikke der var modpoler, kunne man jo heller ikke mærke niveauforskellene
Lise Grosmann skriver
Eva: Det er det da, en utrolig festlig oplevelse. Det er jo skønhedens Oscarfest herhjemme med rød løber, masser af smukke og kendte mennesker, beautysnak og optræden, god mad og vin og drinks og afterparty, så jeg forstår til fulde, at du gerne vil med. Og det er meget bedre i Tivoli Kongrescenter end det var i Cirkusbygningen. Jeg kan ikke sige dig årsagen, men jeg er bare ikke rigtig god til lige netop alt det.
Så undskyld kære Eva, hvis jeg har givet dig indtryk af, at det skulle være noget andet, end du forestiller mig, for det tror jeg bestemt ikke det er.
Jeg håber, du fik en god nats søvn og har det godt i dag. Men du har ret, det er de dårlige dage, der får os til at værdsætte de gode <3
Eva B skriver
3 > !