I anden skriveforbindelse har jeg skullet researche på ingredienser med en god historie, og dem er der mange af. Ikke kun hvad fytopower angår men også sjove historier om, hvordan ’lokale’ opfatter deres superbær. Acai f.eks., som Andrea har baseret sine produkter i Rudolph Care på. Hvis du ikke allerede har været inde på siden og kigge denne youtube med Andrea på Acai-togt i Amzona’s, så gør det….det er en skøn lille film, og det er fantastisk at se, hvordan de plukker bærrene og i hvilke mængder. Jeg skal lige minde om, at Andrea’s serie er økologisk certificeret og dermed er der også styr på det med miljø og udnyttelse.
Foto: Rudolph Facial Cream i ny airless emballage.
Nå, men den sjove (lærerige) lille historie, jeg stødte på, er som følger: Når Amazon-indianerne (og det er nok ikke dem, du ser i Andrea-filmen!) fælder træerne, så udnyttes alt – de spiser palmemarven, laver saft af bærrene, tækker tage med bladene og fletter alskens ting med dem, bygger huse af træet og tisser på det, der bliver tilbage for at tiltrække en bille, der lægger æg. Og så nogle uger efter æder de larverne, som er en vigtig protein- og fedtkilde. For så sunde de end er de Acai-bær, så kan man ikke leve af dem alene, der må også bøffer til (;
Acai-palmen er meget udbredt i Amazonas jungle og indianerne drikker litervis af saften, som er uhyrligt rig på polyfenoler, de anti-oxidant-bullits, som både vores krop og hud har gavn af. For så livsnødvendig ilt end er, så skrider balancen ind imellem og der opstår det, vi kalder frie iltradikaler. Den ravage, de kan forvolde på cellemembraner, kan et skud antioxidanter dæmme op for. Også i huden. Inflammation (læs nederst) er også et issue her. Og solen er stor-provokatør, det er derfor, jeg råder til at klæde huden på med antioxidanter under solcremen. I øvrigt indeholder Acai-bær også alle omegaerne, de fedtsyrer, der styrker cellens fedtmembran.
Rejsestørrelser, test kits og hvad det ellers kaldes – travel buddies f.eks. (; – er altid en god måde at lære en ny serie at kende. Og unægtelig praktisk i rejse/sportstasken og lommen. Cleansing Foam kan først købes fra start juni.
Normal inflammation er vores immunforsvars reaktion på en skade eller indtrængende bakterier. Kampzonen er kun der, hvor problemet er. Og når helbredelsen er klaret, så stopper processen og alt vender tilbage til god ro og orden.
Unormal inflammation er et ukontrolleret angreb på både fjender og venner og processen, der ikke stopper af sig selv igen, udretter stor skade i kroppen. Og dermed også i dens største og meget udsatte organ, huden. Hysset hud og tidlige alderstegn for eksempel. Vores immunforsvar er nemlig i besiddelse af potente våben, og når der går koks i det, så spreder det sygdom i stedet for helbredelse.
Fotos: Rudolph Care
Kirsten V skriver
Zink må ikke anvendes i EU som uv-filter men godt som ingrediens i cremer i øvrigt. Ser jeg du skriver. Vil det sige at alle de solcremer der giver en hvid overflade på huden, ikke er godkendt i EU ? Store doser zink i cremer er åbenbart skadeligt. Hvad er det skadeligt for ? Jeg har rigtig mange solcremer der hvidner, og er nu itvivl om jeg skal smide dem ud og erstatte med andre.
På forhånd tak Lise. 🙂
Lise skriver
Kirsten V: Måske skrev jeg ikke tydeligt nok (; men de fysiske/reflekterende filtre – og titaniumdioxid er hyppigst anvendt – ‘hvidter’. Men jo mere filtrene er mikroniseret, des mindre hvidter de. Og mht. zink, så anvendes det f.eks. i rød-numse-salver til børn med hele 25% zinkoxid. Og altså i amerikanske solcremer. Så smid du ikke din solcreme ud…..som måske ikke engang indeholder zink men bare ‘hvidter’ fordi der er titaniumdioxid i.
Anneka skriver
Hun var udsat for noget dansk jantelov i starten da hun kom ud med produkterne! Succeen er velfortjent. Bare så sejt at hun er så konsekvent med det rene indhold osv.
Jeg har testet solcremerne et par gange og vil købe en til sommer. Virkede nærende uden at fedte og “hvidte” som nogle af de naturlige solcremer (med zink el.a) kan gøre. ..Så kan man se helt unaturlig bleg og spooky ud :0
Også haft hendes flydende sæbe og body lotion. Skønne produkter!
Anneka skriver
Ps. Har nogle tørrede acai – bær. Synes ikke de smager specielt godt :×. Men kan jo lægge dem i blød og så i smoothie eller bare skylle dem ned som vitaminer 😉
Lise skriver
Anneka: Jeg selv om man ikke er rig, så kan det være svært nok at være smuk og kendt.
Om solcreme ‘hvidter’ har noget at gøre med filtrene – om de er fysiske og reflekteres eller ‘kemiske’ og absorberes i huden. De fysiske har en tendens til at hvidte men mindre jo mindre partikelstørrelse. Zink må ikke anvendes i EU som uv-filter men godt som ingrediens i cremer i øvrigt (;
Mht. Acai-bærrene, så er det nok en god idé dels at lade dem suge vand og også at tygge på dem eller lade maskinen gøre det. I hvert fald får du ingen glæde af kernen, hvis du sluger den hel….den vil formentlig ryge lige igennem og kun virke afførende.
Helle Rick skriver
En rigtig god film. Fantastisk flot arbejde Andrea har lagt i hendes produkter, og det er et spændende bær. Der skal rigtig mange bær til, og det giver gode muskler i ben/arme for at skaffe dem. Andrea var kommet længere op, havde hun smidt skoene. Kan ikke lige lade være at pointere at, det ikke gik i DK, at have de små børn siddende i front af båden uden redningsveste 🙂 Her kan man også se glæde, som vi skrev om sidste dag. Jeg har haft et par små størrelser og og de har i hvertfald været skønne og jeg har vænnet mig til duften 🙂
Lise skriver
Helle: Ja, det er en rigtig fin lille film og den viser jo i virkeligheden kun en brøkdelen af bærrets vej til beautyprodukterne.
Sjovt, at du bemærker det med skoene, det aner jeg jo ikke noget om, jeg syntes bare, at det var indlysende, at hun ikke havde kræfter til det eftersom det ikke er noget, hun gør dagligt.
Og ja, du har ganske ret med hensyn til børnene, men de vokser jo op med det og det er sikkert sjældent, at nogen dumper i vandet.
HeLene skriver
Jeg er forelsket i de produkter! Indhold, forpakning, farver og fremstilling er bare så gennemført! Var så heldig at få “møde” Andrea ved et foredrag for et stykke tid siden hvor hun præsenterede produkterne og både viste filmen og fortalte om sin rejse derned og fremstilling af produkterne.
Gudesmuk,intelligent og skøn kvinde og produkterne er så dejlige, og jeg har flere af dem på ønske listen, især serumet ville jeg virkelig gerne prøve i lidt længere tid da det vist skal være noget af naturens botox over det, har jeg hørt i bloggosfæren. Har du erfaring med serumet?
Nu må rejsestørrelserne også med på ønskelisten, jeg er lidt obsessed med sådan nogle travel buddies (godt kælenavn) og elsker at have nogle småstørrelser i min fitness taske, i min håndtaske og i min svømmetaske. Det er så praktisk! Der hvor en større størrelse ikke bare kommer til at veje mere, men også tager for lang tid til at bruge op før den bliver harsk, når man kun bruger den 1-3 gange om ugen. Der er travel buddies bare smaddergodt!
Lise skriver
HeLene: Ja, det var ikke for ingenting, at Andrea blev ‘årets ildsjæl’ i DBA sidste år. Det har været en kamp i en business, som hun ingen forudsætninger havde for at vide ret meget om.
Det er skønne produkter…..og ekstra skulderklap til Andrea med, at de også er både EcoCert- og Svanemærkede.
Jeg har selvfølgelig mødt Andrea nogle gange og især hendes hud fascinerer mig, meeen det er nok ikke Acai det hele, der må også være nogle gode gener og så er hun jo stadig ung.
Og jep travel buddies er praktisk, heldigvis er der ofte tilbud på de små størrelser, så de ikke bliver uforholdsmæssigt dyre. Men man skal jo tænke på, at emballageomkostningerne f.eks. er stort set de samme.