Og nu er der næsten trængsel
Der er trængsel på skovstier, ved grøftekanter og på boghylderne, for vi er blevet sankere. Vilde med vild mad. Og lige nu er det blomsterne, der nippes og plukkes. Blomster er nemlig takket være det nye nordiske køkken kommet på tallerkenen. Igen. For selvfølgelig har man altid spist blomster. Mange er som krydderurterne fine lægeurter til husapoteket.
Og i øvrigt er også husapotek-kosmetik så meget på programmet lige nu. Sublimt somme tider, som hos hende HER, som jeg ikke har fået besøgt endnu, fordi der kom en coronakrise i vejen.
Blomster er ikke bare et farverigtigt indslag, for farverne gemmer på de nyttige antioxidanter. Og så bidrager de lige som krydderurter og krydderier med smag. Tallerkensmækker, som jeg kalder den, går også under det mere smagsvejledende navn “blomsterkarse”, og yes, den smager umiskendeligt af karse. Du kan spise både blomster og de grønne blade men sidstnævnte bør kun spises i begrænset mængde.
Lavendel er jeg – så vild jeg end er med dens æteriske olie – lidt forsigtig med på maden. Den smager lige så kraftigt, som den dufter. Mælkebøtte er jeg til gengæld vild med (også i græsplænen), og i starten og slutningen af køkkenhavesæsonen, hvor vi ikke har salat, udgør dens blade og senere også blomster (bør kun spises i begrænset mængde) en vigtig ingrediens i min vilde salat.
Men blomsterne kan selvfølgelig bruges i kager, desserter, varme retter, syltet som tilbehør (f.eks. knopper af blomsterkarse = kapers) osv. Mette Olesen , som har udgivet mange have/natur/kogebøger nævner f.eks. spejlæg med mælkebøtteblomster plukket på (hun steger spejlægget på begge sider). De må også være fine i en omelet. Det må jeg afprøve, når de blomstrer igen senere på sommeren. Indtil da kan morgenfrue give et tone-i-tone indslag (morgenfrue bør kun spises i begrænset mængde). Mad og farver hænger uløseligt sammen for mig. I hate kød-og-kartoffelfarvet mad.
Hyldeblomster, som enhver småbarns mor eller mormor/farmor er ude at samle nu til hyldedrik, kan også drysses på salaten. Brug udsprungne klaser og ryst dem over skålen. Og så sæt en buket på bordet, de holder fluer og myg væk. MEN husk når bærrene kommer, at de skal koges.
OBS OBS! De vidunderligt smukke valmuer, som pryder grøftekanter og marker lige nu, dem skal du nøjes med at nyde med øjnene og lade være med at spise – i hvert fald kun meget lidt. A propos marker og grøftekanter, så vær opmærksom på eventuel sprøjtning og trafikos. Find Fødevarestyrelsens vejledning i spiselige/ikke spiselige blomster HER.
PS: Der er jo også en slags blomster i havet, tang, som i den grad er en superspise, men man skal kun samle frisk tang og ikke tang på stranden. Senere kommer så svampene, men jeg har aldrig selv praktiseret svampejagt. Kun samlet de champignon, vi får i plænen her. Fordi der engang har græsset køer, fortalte en mig engang. Og husk, at champignon ikke bør spises rå men helst tilberedt. Naturen er sund men den har sine sære sider.
Bon appétit! For nu at holde lidt fast i det med de franske kvinder, der er som roser….
Hybenrose/rynket rose/Rosa rogusa – selv forhadt barn har mange navne. Voldsomt overtagende er den på de danske strande, og man kunne ønske, man kunne overføre dens hårdførhed til sine haveroser. Og sikke en duft, den har – det er svimlende.
Ikke mindst dens utroligt næringsrige hybenfrugt kan spises men det kan rosens blade også. Lige som de kan bruges i og på bagværk, til at lave eddike af eller det skønneste pot pourri. Eller lav dig en mist, som du kan frådse med over hele kroppen.
Og har man gæster, så er det smukt at lægge en rose på hver tallerken til velværesnus.
Dejlig Sankthansaften til alle ♥
nanna f skriver
Dejligt indslag. Jeg har netop planten mine tallerkensmækkere for 2 uger siden og det går hurtigt på min lille københavnske altan, jeg elsker det. Jeg er ret ny i det hele, men wauw en glæde det giver mig – både mine stueplanter og blomster. Den er SÅ fin tallerkensmækkeren, synes jeg. Jeg prøvede at spise et blad i går, det smager ikke synderligt godt synes jeg, men nyder at kigge på dem (; – glæder mig til der kommer blomster også.. det sagde dem fra ‘spirekassen’ i hvert fald, at der ville nå at komme.
Knus og god solskinsdag,
Nanna
Lise Grosmann skriver
nanna f: Det lyder så fint, og en altan er jo perfekt til mange ting, der er udfordret i en ‘rigtig’ have af kulde, snegle osv., så du kan såmænd få dig en tropisk have <3
Mine tallerkensmækkere er selvsåede på kompostbunken og har heller ikke blomster endnu, så lad os tro på, at både du og jeg får et mylder af gule og orange blomster lige om lidt. Og som Pernille S minder om, så kan de runde frø, der kommer efter blomsterne, syltes til kapers.
Knus og god solskinsdag også til dig, Lise
Pernille S skriver
Skønt grønt indslag Lise, som er blevet gemt til læsning efter en dejlig Sct. Hans aften!
Tallerkensmækketfrø kan der syltes “capers” på. Så får man virkelig brugt planten i alle dens stadier. Jeg tørrer morgenfruens kronblade til drys på vintermad, og laver bjesk på jeg ved ikke hvad. Prøv at lægge marehalm i vodka, og lad trække gerne et år. Når du smager den lukker du øjnene, og forestiller dig et brusende hav en sommerdag, hvor solen bager i klitterne og der dufter af hav og tørt sand og blå himmel. Sådan smager marehalm bjesk.
Har forsøgt mig med lavendel som bjesk. Det kan til gengæld IKKE anbefales!
Ha’ den dejligste sommerdag. Min skal nydes med danske jordbær fra haven!
Kh Pernille S ?
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Når det kommer fra dig, så ranker jeg mig <3 Jeg tilføjer lige det med kapers i teksten, for jeg skrev kun, at de kunne syltes....tak for at minde om. Mine er selvsåede på kompostbunken, hvor jeg et år fik lov af husgartneren at så.....milde himmel, de fyldte MEGET, og frøene spirer jo altså nu. Men så længe han ikke gør vrøvl, så nyder jeg det bare. Jeg elsker jo det der autonome <3
Tak for tip om at tørre morgenfrueblomsterblade. Det lyder vildt med den bjesk, der kan sende én i klitterne på en trist vinterdag. Jeg må stikke næsen i dem næste gang, for det er jo klart, at det ikke kun er hav og himmel, der giver den dejlige snus på stranden, det er også sandet og marehalmen. Lavendel har sine talenter men bare ikke i mad/drikke (;
Dejlig sommerdag også til dig <3 mine jordbær ligger godt i mavsen og gør mig nærmest lykkelig.
Kh Lise
Maj B-D skriver
Rosengele – det er vi pjattede med herhjemme, ihvertfald de af os (aka børnene og jeg) som har smagsløg til at opfange den milde smag af hybenrosen. Og så er de så yndige mine små rosafavede geleglas at jeg altid bliver trist når vi når til det sidste. Der er en enkelt som synes det bare smager af geleret sukkervand og er noget spøjst noget at putte på brød. De er sure sagde ræven ;0)
Lise Grosmann skriver
Maj B-D: Alene navnet ‘rosengele’ er jo yndigt, og jeg kan forestille mig, hvor fine de er, glassene, men jeg har aldrig smagt rosengele. Og I er da ligeglade med den der i familien, der ikke har forstået finessen (:
Karin winther skriver
Ja er naturen ikke skøn ! Jeg har altid et stofnet over skulderen, når jeg er afsted derude ! En lille saks og en god kniv !! I går kom jeg hjem med hyldeblomster, kongelysblomster, kornblomster og rosenknopper ! Nu trækker de sammen med citroner og rørsukker, så jeg kan synde med en gin speciel i weekenden !
God Sankt Hans ( uden hekse selvfølgelig ) vejret er perfekt !!
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Det ville unægtelig også undre mig om Sagnlandets brændenældedronning ikke sankede i naturen omend ikke til omslag og urtedrik ((; Det bliver da en gin, hvis opskrift du skal holde hemmelig for Signe Wenneberg (; God aften <3
Karin winther skriver
Præcis
Fnis !! ?
Lise Grosmann skriver
Karin winther: <3