Alle med ekstra bonus
De hedder A, B3 og C og er vitaminer med mange talenter, hvor et af dem er at forbedre hudtonen. Og det allerbedste er, at de forliges. Du kan bruge dem sammen. De er faktisk ofte blandet i produktet.
For eksempel vitamin C og niacinamid i Algenist Genius og i Murad Rapid Age Spot på foto herunder. Og i Paula’s Choice øjencremen er der vitamin A og vitamin C og i Niacinamide Booster er B3 i formel med en vitamin C-form. Ms. Paula Begoun gør i øvrigt opmærksom på, at det er no problem selv at kombinere dem, de behøver ikke være i samme formel. Og så er den myte (som jeg selv har været offer for) vist aflivet.
Men du kan også vælge at bruge vitamin A om natten, som mange gør og booste den med B3/niacinamid (læs om talenterne HER) og så bruge et vitamin C produkt om dagen og måske booste igen med niacinamid. Og supplér meget gerne med antioxidanter om dagen – for eksempel i en toner /essence – fordi det er en stor opgave at beskytte hud i et angrebslystent miljø. Og som vi nu ved, så er forureningspartikler også syndere i pigmentforbindelse.
Lad endelig vitamin A, selv om det ikke nævnes så hyppigt lige i forbindelse med pigmentkaos (men det har også det forfinende talent), være en del af din daglige hudplejerutine. Fordi det forbedrer din hud 100 grader rundt. Det er derfor, det er alle hudlægers favorit. Hvis du ikke er vant til vitamin A – og her tænker jeg retinol – så kan det være, du skal starte ud med hver anden aften.
Der må hellere stå REKLAME her ved produktfoto, så jeg ikke får bøde!
Et ud af 20 produkter i verden indeholder vitamin C og dermed er populariteten vist slået fast. Vitamin C nyder stor troværdighed både som kosttilskud og i hudpleje og med god grund, da vi ikke selv kan lave det men skal have det tilført.
På trods af, at vitamin C selv er en stærk antioxidant, så er det sart over for lys og ilt, og derfor er det altså en god idé at kombinere det med andre antioxidanter. SkinCeuticals har gjort det dobbelt med vitamin E – og de to, C og E, er et sandt powerpar – plus den stærke antioxidant ferulinsyre/Ferulic Acid.
Der er flere C-former i omløb, for det vandopløselige vitamin, som vi kender som askorbinsyre/Ascorbic Acid, har fået en fedtfætter og findes nu i flere stabile udgaver. Jeg skrev om dem HER. I produktkombinationer med niacinamid er der ofte tale om Ascorbyl Gluside.
Især hvis man vælger et produkt med Ascorbic Acid, som er en fin ingrediens, når det gælder at ensarte hudtonen, så er det ekstra vigtigt at kigge på emballagen, fordi vitaminet er sart i denne udgave. Vælg pumpe, enkeltdose-kapsler eller et af de mange produkter, hvor man udløser vitaminet lige før man tager det i brug og så har priskpresset serum i en ugestid. Jeg har selv haft rigtig fine resultater med både Vichy’s og Clinique’s , som er dem af de viste, jeg har testet.
PS! Måske ville det være nemmere, hvis jeg kun viste tre produkter og udnævnte dem til de bedste, men sådan er det ikke, og der er mange flere fine produkter med A, B3 og C på hylderne. Desværre ikke mange til kroppen, og personligt ser jeg faktisk værre ud på hænder og arme end i ansigtet, men så bruger man selvfølgelig bare sit ansigtsserum. Måske pletvis, hvor behovet er. Og de er jo også derude, pletbehandlerne.
Vi snupper sidste afsnit af denne pigmentføljeton i morgen og kigger på flere ingredienser og behandlinger.
OBS! Jeg vil gerne bede jer kigge ind HER og se de før/efter fotos. De er ikke gode og jeg har ofte advaret mod før/efter fotos, der ikke er taget med samme lys, men jeg kender personen og ved, at det er troværdigt, hvad I ser.
Karin Winther skriver
Jamen man bliver så klog og oplyst Lise !! Jeg må shoppe noget niacinamid når jeg kommer hjem fra ferie ! Jeg er taget afsted med Pudderdåserne, Beaute og smuuk skin, og så nåede jeg at få den nye Vichy Capital soleil 50 med i kufferten! Den er altså rigtig rigtig fin! Jeg snorkler lange ture, og jeg han se på vanddråberne, når jeg kommer ud af vandet, at de sidder som små perler ! Så den er virkelig vandfast ! Til ansigtet holder jeg mig til la roche-opsat anthelios 50 ! Den svider nemlig ikke i mine øjne !
Det er en vigtig føljeton hos dig !! ??????
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Du er da bare sød at skrive det, og derfor får du et til afsnit i dag (((;
Pudderdåserne har jo en niacinamid 10%. Dejligt med anbefaling af solcremer, jeg har ikke prøvet den Vichy. Ej heller at snorkle og slet ikke i græske farvande. God mere ferie <3
Karin Winther skriver
Jamen du laver jo gavebutik ??❤️
Hvor skønt !
?
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Høhø….<3
Linda Nedergaard skriver
Åh alle de skønne produkter, der er at vælge imellem 🙂 Det er en fornøjelse at læse med her hos dig og din kollega Anette hos Beautyspace. Hold op hvor har jeg lært meget om huden og pleje af den, siden I kom ind i mit liv – tak for det.
Kh Linda
Lise Grosmann skriver
Linda Nedergaard: Dine søde ord er nok det bedste sådan nogle som Anette og jeg kan læse, tak kære Linda. Og ja, der er frygtelig mange – nok alt for mange – produkter at vælge imellem derude på hylderne. Kh Lise
Mette skriver
Kære Lise. Jeg er blevet udfordret af pigmentpletter efter graviditeter og med alderen. Så tak for information og tip.
KH, Mette
Lise Grosmann skriver
Mette: Kære Mette, melasma, som man kalder den type pigmentering, som ofte følger med graviditet, forsvinder somme tider. Pigmentet ligger her dybere end det, der kommer med sol og tid. I morgen kommer jeg lidt ind på behandlinger, som kan tage den dybe pigmentering. Plus nogle effektive ingredienser. KH Lise