Ved opvarmning bliver æteriske olier endnu mere flygtige og spreder derfor deres duft optimalt. Det udnyttede man i oldtiden ved at kaste aromatiske træsorter og duftende harpikser på flammerne i et røgelseskar eller på bålet på offeralteret. Det er fra denne brug af duftdrogerne den latinske betegnelse ”perfumare” stammer, og den blev på fransk til ”parfume”. Om du nu vil please guder eller dig selv, så er duftlyset den moderne udgave af perfumara. Og nu kan du få et skønt og eksklusivt et af slagsen ganske gratis.
Verdens måske mest berømte signatur YSL på et i bogstaveligste forstand fedt blankt sort glas. Jeg har haft det i hænderne mange gange siden jeg fik det, det er gennemført lækkert. Og det er duften af Manifesto, der stiger fra det, også. Og det er, når du køber en Manifesto duft, at du i denne uge – altså indtil 7. april – får det sorte lys med gratis.
Manifesto har for en kvindeduft ret dominerende trænoter, hvilket giver den et let ”orientalsk” præg, som forbindes med sensualitet og forførelse. Og så har den tonkabønne. Jeg er vild med duften af tonkabønne. Jeg har en liggende på mit skrivebord, som jeg tyvstjal engang til et pressemøde. Den dufter stadig lidt. Den runkne bønne skylder stoffet coumarin sin duft, og det har været anvendt i parfumer siden 1882. Men før duften udvikler sine orientalske talenter møder næsen en grøn bølge af bergamot og solbær, herefter følger den feminine fornemmelse af jasmin og liljekonval. OG SÅ fuldendes kompositionen med tonka og trænoter – og vanilje (psst! studier viser, at mænd falder for vaniljeduft).
Manifesto Eau de Parfum 30 ml koster 445 kr. og 50 ml koster 630 kr. Men husk det er kun indtil 7. april, at du får et Manifesto duftlys med gratis og kun i Magasin på Kgs. Nytorv.
Jette tholstrup jensen skriver
Hejsa, har sådan et lys og det er fantastisk, det jeg vil spørge om man kan købe et mere uden og købe en parfume ? ????????,
Med venlig hilsen
Jette
Lise Grosmann skriver
jette tholstrup jensen: Det har helt sikkert været ‘limited’ desværre