Når vi spiser proteiner, så opdeler vores krop dem i aminosyrer, som bagefter bliver sat sammen til de proteiner, der opbygger vores forskellige væv. Vores hud for eksempel. Peptider er kortere eller længere stumper af aminosyrer, som altså er proteinernes byggesten. Når man har mere end to aminosyrer, så er man et peptid og har man flere end 50, så er man et protein. Hedder man dipeptid, så har man to aminosyrer og hedder man pentapeptid, så har man fem aminosyrer. Sådan forenklet.
Peptider styrer sårheling (og dermed ny kollagen), immunforsvar, vækstfaktorer, melagonesis (produktionen af pigmentceller), glykation, hormoner…… Alt. De er specialtropper. De regulerer biokemiske processer og inddeles i fire familier ‘carrier’, ’signal’, ‘neurotransmitter’, ‘enzyme-inhibitor’. Peptider er selvfølgelig vidt udbredt inden for medicinen.
Længde og funktion hænger sammen. Altså det peptiderne kan udrette. Stimulere kollagendannelse, have afslappende Botox-effekt, øge hudens fugtniveau, beskytte og forbedre antioxidant forsvar og forbedre robusthed over for inflammation. Nogle af peptiderne er så små, at de kan trænge ind i huden og ellers hægter man dem på noget, der kan. Men de kan også igangsætte processer ved at binde sig til overhudsceller, som så påvirkes til at sende andre signalstoffer (cytokiner) som igen stimulerer fibroblasterne (cellerne i læderhuden).
Peptider kan være fra naturlig kilde eller være syntetiske. Sidstnævnte regnes for de mest stabile og kan for eksemel have et såkaldt tradename som Matrixyl (syntese af kollagen/elastin/hyaluron) og Argireline (neuropeptid/Botoxeffekt). Peptider får gang i den hudforbedring, vi evigt stræber efter, ved for eksempel at aktivere enzymer, som er dem, der får det hele til at ske. Et af de peptider, der nyder stor interesse lige nu er kobberpeptid.
Kobber indgår rent faktisk i mange enzymer. Metallo-enzymer kaldes de, og de er aktive i forbindelse med energiproduktionen i blandt andet bindevæv som vores hud. Her bidrager de til at danne stabiliserende krydsbindinger mellem proteinfibrene i hudens kollagen og elastin. Ikke nogen ringe egenskab i stræben efter en fastere hud. Kobber indgår også i antioxidant-forsvaret, således indeholder SOD (=superoxid-dismutase), som er et af vores krops allervigtigste antioxidant-enzymer, kobber og zink. Kobber har også betydning for hudens og hårets farve, immunforsvar og meget mere.
Kobberpeptid kan altså noget med hudforbedring. Men er det så bedre/stærkere til den anti-aging, vi ikke taler om, end vitaminstjernerne A og C? Tilsyneladende ikke! Kobberpeptid kan, ser det ud til, snakke huden mere spændstig, men det kan ikke mindske pigmentpletter og forbedre hudstrukturen generelt som vitamin A og C har bevist at kunne. Altså er det klogt at satse på hele pakken.
Skriv et svar