Det kan være diskriminerende.
Lad mig straks afsløre, at det frarådes branchen – og dermed også os som forbrugere – at bruge betegnelsen orientalsk, som man har gjort om varme sensuelle parfumer så længe, jeg kan mindes. Jeg har nu aldrig set slaver for mit indre blik. Men jeg tænker, at man så heller ikke længere må tale om Orienten.
Ud over den påståede racisme, det skulle afspejle at kalde en parfumefamilie for orientalsk, så hævdes det også at være en utilstrækkelig og umoderne betegnelse. Det er et fake marketingord.
Jeg tænker ikke, at Guerlain kendte begrebet marketing, de har vel bare villet visualisere de varme eksotiske* duftnoter, da de – hævdes det – som de første brugte betegnelsen orientalsk om deres Shalimar.
*kommer af græsk og betyder ‘fremmed’ med synonymer som tropisk, kuriøs, fremmedartet
Billedtekst: De her er i en klasse helt for sig, for de indeholder en vanvittig dyr ingrediens, eller parfumeråstof, nemlig oud eller agarwood. Dyb mere-end-musky, balsamisk og lidt fruitydrilsk. Spørg Zarko om oud, og han får stjerner i øjnene, og han kalder i øvrigt oud for oakmoss på speed. Læs mere HER.
Begrebet Orienten dækker selvfølgelig flere lande, og ligeledes kommer ingredienserne – i det omfang de stadig er naturudvundne – selvfølgelig også fra flere lande. Men vi siger jo også Norden om Danmark, Sverige, Norge, Finland Færøerne, Grønland og Island. Og Skandinavien om Danmark, Norge og Sverige. Jeg kan ikke lige nu komme i tanke om noget diskriminerende i den forbindelse.
Modstanderne af betegnelsen orientalsk foreslår, at man skal kalde duftfamilien ‘amber’, ‘spice’ eller’incense’ i stedet. For mig vil det kun dække nogle af de ingredienser, som indgår i kategorien orientalsk parfume. Men jeg er sikkert fagskadet.
Uanset hvad, så kører det her uden min medvirken og mening, men jeg tænkte, at jeg lige ville gøre opmærksom på det, hvis I ikke har set det og måske kommer til at bede om en orientalsk parfume det forkerte sted.
Pst! Det glæder mig at se, at de HER ikke er droppet ud af familien.
Du finder noget om det HER. Og de HER må se at få rettet deres dufthjul!
Parfumen herover, som jeg bruger på forsiden, er fra Yves Rocher og såvidt jeg kan læse mig frem til skabt i 1988 men ikke længere i deres shop. Der er til gengæld en aldeles imponerende masse andre i alle kategorier. Jeg blev faktisk vildt imponeret. Der er alle kategorier og også dem, vi ikke må kalde orientalske.
Jeg spottede to noter, som jeg er helt vild med tonkabønne og vetiver og jeg spottede også mange flotte flakoner M/K. Og lige nu er der masser af procenter, så kig lige ind HER. Og hav nu ikke fordomme, fordi der ikke står YSL, for vi er i Frankrig og YR er mest solgte brand der, så der er nok en del af de chikke madam’er, der dufter Yves Rochesk.
Og når nu, du klikker ind, så snup lige et kig med HER på deres julegaveæsker – jamen, jamen det er jo vildt, hvad man får for ingen penge. Så husk lige min gamle overskrift, der gav mig mit moment og sendte mig på siderne i Elle: “Snob nu af” – og snus til Melting Orange ♥
Fire produkter i fuld størrelse for 199 kr. Og husk mit tidligere tip om eventuelt at dele julepakkerne op og bruge produkter som små i utide jeg-holder-af-dig-gaver….
PS: Som ekstra plus skal nævnes, at Yves Rocher har en miljøprofil, de færreste kan matche!
Susanne christensen skriver
Hejsa uden for dagens tekst men har lige brugt op af det meste hudpleje.. Og har altid haft lyst til st prøve Envion .. Men ved du har skrevet om det . Så hvor kan jeg finde dine skriv ??
Lise Grosmann skriver
Susanne christensen: Hvis du skriver Environ i søgefeltet, så kommer der en del frem, men det er jo blandet skriv, hvor jeg så måske har nævnt eller vist et produkt. Nærmere kan jeg nok ikke komme det, og det samme vil jo være, hvis du søger på A-vitamin, men de har jo meget andet – som noget af det senere en serie mod hyperpigmentering og en til aknehud. Men de har jo dele hele….
Susanne christensen skriver
Tak det prøver jeg 🌲🌲
Linda Nedergaatd skriver
Altså – jeg bliver en anelse træt af alt det man efterhånden ikke må. I min verden forbinder jeg ikke ordet orientalsk med noget som helst diskriminerende. Og du har jo en pointe Lise – gad vide hvornår det bliver “forbudt” at bruge ordet skandinavisk om noget, fordi nogen føler sig stødt over det 🤔
Men endnu en gang blev jeg oplyst af dine skriv, for jeg vidste nemlig ikke, at det forholder sig sådan 😍 så tak for det.
Lise Grosmann skriver
Linda Nedergaard: Det har jeg heller aldrig gjort – blot noget spændende og fremmedartet og herunder dufte af krydderier og træsorter, som vi ikke har. Men nu ved vi det, Linda, vi skal ikke tage ordet i vores mund ((;
Pernille S skriver
For mig står ordet orientalsk om en parfume som et hædersbevis for noget ganske særligt. Men sådan er der så meget at trættes over…
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Det var lige sådan, jeg tænkte og følte <3
Karin winther skriver
🥴😷 ingen problem her, det må hedde hvad det må . For jeg kan ikke tåle parfume.
Jeg må nøjes med at nyde mine tonkabønner i chai og varm chokolade ☺️ Det kan jeg godt tåle
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Næ næ du, det må det ikke….(; Tonkabønner i varme drikke, du er altså ret avanceret. Kan vi ikke få nogle opskrifter på et tidspunkt <3
Karin Winther skriver
Haha jeg har bare lært det af Camilla Plum ☺️
Og HUN er avanceret
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Ja, fru Plum er avanceret (;