De her to knolde eller rodstængler hører til i det krydrede køkken. Man ser tydeligt slægtskabet, men man smager det ikke. For hvor ingefær er stærk, så er gurkemeje bitter. Under alle omstændigheder dukker de kun lejlighedsvis og i små portioner op på vore tallerkener. Sehr sad! Det er nemlig et par skønne supportere i kampen mod inflammation af den slags, der er årsag til meget skidt – også på skønheden. Her er forklaringen.
Normal inflammation er vores immunforsvars reaktion på en skade eller indtrængende bakterier. Kampzonen er kun der, hvor problemet er. Og når helbredelsen er klaret, så stopper processen og alt vender tilbage til god ro og orden.
Unormal inflammation er et ukontrolleret angreb på både fjender og venner og processen, der ikke stopper af sig selv igen, udretter stor skade i kroppen. Og dermed også i dens største og meget udsatte organ, huden. Hysset hud og tidlige alderstegn for eksempel. Vores immunforsvar er nemlig i besiddelse af potente våben, og når der går koks i det, så spreder det sygdom i stedet for helbredelse.
Det er vigtigt hver eneste dag at tænke over, hvad man putter i munden, fordi de valg, vi træffer kan afgøre, om vi sætter os selv i en sygdomsskabende pro-inflammations-tilstand eller en sygdomsforebyggende anti-inflammations-tilstand.
Og i høj grad påvirket af læsning af min yndlingsgurudoktor Andrew Weil vil jeg anbefale de kønne knolde, ingefær og gurkemeje, både i kosten og som tilskud for at styrke sundhed og skønhed. Jeg vil også anbefale dig at købe dr. Weil’s bog “8 uger til optimalt helbred” (Achehoug) og blive guidet til at udnytte din geniale krops ressourcer bedst muligt længst muligt.
Foto: Köhler Medizinal Planzen m.fl.
[…] aktiviteterne med kronisk inflammation til følge. Meget betegnende kalder dr. Weil det for ‘ilden indeni’, og det kan som bekendt føre til mange problemer. I går tog jeg en […]