Det sælger også dårligt i længden
Du skal ikke blive overrasket, hvis du ser ordet ‘plastikneutral’, for det hævdes at blive det nye miljømål i lighed med CO2-neutral. Der rør nye virkeligheder på sig derude. Vi vil ikke have sminkede miljøpåstande og greenwashing er (bør være) sort samvittighed.
Selv om jeg arbejder i en branche, der er slemme, når det kommer til at sælge digitale drømme om rynke- og porefri glatstrøget hud, så er mange et forbillede på det miljømæssige. For mig personligt er Biotherm en af de absolutte ledestjerner, og som internationalt brand og en del af verdens største kosmetikfirma er det ikke spor uvæsentligt at man tager miljøansvar på sig. Og Biotherm rydder også op efter andre.
Biotherm har havet, som jeg holder så meget af, som hjertesag og i den forbindelse en lang række samarbejder med NGO-partnere, og man viser vejen mod ikke bare plastikneutral på flere parametre, man stræber efter plastik med evigt liv i samarbejde med det franske firma Carbios og danske Novozymes.
Hemligheden er enzymer, der nedbryder plastik til de oprindelige elementer, og det kan gøres uendeligt, mens den traditionelle mekaniske metode har begrænset liv. Jeg skrev om det HER, hvis du har lyst til at genopfriske denne solstrålehistorie. Når nu teknologi kan så meget, hvorfor er det så, at den (tilsyneladende) ikke får mere plads i den overordnede miljøindsats?
Foto: Biotherm var vældig stolte, da de opnåede Svanemærket på deres Water Lover solprodukter, som er i 100% genbrugsplast og 100% genanvendelig. Hydrating Sun Milk er i papirbaseret tube. Elixir er p.t. 25% genbrugsglas og planen er, at den skal være genopfyldelig.
I øvrigt har Biotherm og mig en lang historie, men hvor deres begyndte i 1952 hoppede jeg først på beautytoget for 40 år siden. En af de oplevelser, der står tydeligt for mig er et besøg hos dem i Sydfrankrig, hvor jeg så ‘gryden’, som det var dengang, med det underlige grumsede vand, der er starten på Life Plankton™.
Dengang hentede man stadig råvaren ved de termiske kilder i Pyrenæerne, og på overfladen af det vand trives en særlig mikroorganisme med talenter, som blev starten på eventyret. Siden 1994 er Life Plankton™ skabt ved biofermentering. En 28 dages proces, hvor man tilsætter Life Plankton vand og den fermenterede Life Plankton biomasse vitaminer og mineraler og koncentrerer mange, mange gange.
Resultatet er et fermenteret probiotisk ekstrakt og dermed en 100 procent naturlig ingrediens, som er en af de mest regenererende, man kender i hudplejen. Og Biotherm kan lægge 100 dokumenterede beviser, 10 publikationer, 6 patenter og 30 års samarbejde med bl.a. Stanford University i USA og Pasteur Instituttet i Paris på bordet. De kan med rette hævde, at det virker.
Life Plankton™ er basisingrediens i alle Biotherm-produkter men i optimal koncentration i Life Plankton™ Elxir. Et af de talenter Life Plankton™ har, det er at skabe balance i hudens mikrobiom og booste antioxidanter. Og det igen betyder bedre forsvar og mindre inflammation, som igen giver huden energi til at reparere og forny. Et fantastisk produkt for alles hud i alle aldre, og elixiren kan anvendes helt op under øjnene.
PS: Det har været nødvendigt at parfumere, fordi det fermenterede indhold ikke lugter rart.
Der sommer-læsefri fra mig i morgen ♥
Charlotte skriver
Ser nu mit skriv kom op 😊
Jeg har lige snakket med apoteket for at høre om De kendte til at håret blev kruset og tørt af Ducray men det kendte hun ikke til. Er ked af mit hår ligner en hø stak så jeg ville høre om jeg kunne vaske med min egen shampoo bagefter det frarådet apoteket mig da virkningen fra Ducray vil ophøre.
Jeg Kommer tre gange så meget kur og balsam i end jeg plejer og alligevel er det tørt strit og ligner en høstak🤯
Ellers må jeg bare bede porcelænet sammen 😁og vente til psoriasis er væk .
Lise Grosmann skriver
Charlotte: Jep, du blev godkendt (; <3 Jeg svarer lige under dit spørgsmål...
Charlotte skriver
Hej-Lise jeg skrev på dit opslag i går da jeg postede det stod der at de skulle til godkendelse først, er det noget nyt du begyndt og skal godkende først?
Spurgte om du også får tørt stridt hår af psoriasis shampooen fra Ducray ?
Den gør mit hår meget tørt og kruset ville høre om du oplever det samme?
Kh Charlotte
Lise Grosmann skriver
Charlotte: Det plejer at være, når der er links indsat, at systemet kræver min godkendelse. Men jeg har godkendt nu Charlotte og vender tilbage med svar senere i dag. Kh lise
Charlotte skriver
Jeg købte solcremen sidste år 👌🏻Jeg er også fan af deres life plankton Elixir alt godt fra havet whats not to like 🌊💙
Lise jeg må høre dig om du Kan se forskel på din hår kvalitet når du har vasket hår i Ducray psoriasis shampoo?
Jeg har nu brugt shampooen tre gange om ugen i 14 dage og mit hår bliver mere og mere tørt og stridt krøllerne er endnu mere kruset end før trods jeg bruger tre gange så meget hårkur balsam og dobbelt op på morrocan Oil og min leave in conditioner. Mit hår har altid skulle have ekstra meget fugt men nu uanset hvor meget fugt der kommer i ligner mit hår en høstak og to gange har jeg fået knuder i håret efter vask som jeg ikke kunne rede ud
Har du oplevet at dit hår er blevet mere tørt og porøst efter du har brugt Ducray pso shampooen? Jeg får smurt hovedebunden med Bettamousse 0,1% tre gange om ugen måske det er med til forværre mit tørre hår..🤫
Det positive er at det virker godt på pso så jeg bider porcelænet sammen 😁og håber jeg om en måned kan nøjes med at bruge shampooen og Bettamousse en gang om ugen🍀🤞🏻
Tak for dit forslag og omsorg ❤️ med og prøve og vaske håret i håndvasken men nakken kan desværre ikke lide den stilling
Kh Charlotte
Lise Grosmann skriver
Charlotte: For lige at huske det med apoteket i din anden kommentar…..når jeg har vasket med Ducray og ladet den sidde et par minutter, så vasker jeg lige hurtigt hårlængderne med en almindelig shampoo, for Ducray kan godt gøre mit fine hår lidt tungt/klasket. Shampooen skal skylles ud under alle omstændigheder, så den sidder jo ikke og virker videre, som apoteket siger.
Mit hår bliver ikke tørt og ligner ikke en høstak, for jeg har jo ikke krøller. Og du husker selvfølgelig at rede håret før du vasker og ikke rode det rundt på hovedet. Det er shampooen, der skal virke og ikke energien, du bruger den med (; I øvrigt anbefaler Ducray jo 3 gange om ugen i fire uger og herefter 1 gang om ugen. Jeg bruger nu ofte hver gang, men jeg vasker til gengæld kun hår hver anden dag.
Jeg kender ikke Bettamousse, men da det er cortison kan det da meget vel være en del af problemet med udtørring.
Har du prøvet at vaske med en af de mange curl-girl serier. For eksempel har Normal en yderst betalelig serie – Curl Girl Nordic – som ikke indeholder sulfater, mineralsk olie eller silikone. Der er bl.a. en leave-in conditioner spray, som bruges i hårlængderne i håndklædetørt hår. Og med spray kan man undgå at komme ned i hårbunden, tænker jeg. Kig her https://www.normal.dk/maerker/curl-girl/
Jeg er ked af, at jeg ikke kan bidrage med mere, men krøller kan jo så smukke de end er være en udfordring, som det er for dig, der har et hårbundeproblem at behandle.
Kærlig hilsen, Lise
PS: Jeg mente nu ikke håndvasken men at bøje dig forover i brusenichen og så vaske med hovedet nedad.
Charlotte skriver
Åh jo jeg roder Ducray rundt i hele håret🤪 jeg tænker at det nok er en stor del af problemet reder dig altid håret før jeg vasker det.
Jeg prøver og vaske håret på din beskrevne måde i morgen og kommer min egen shampoo i spiserne efter Ducray altså når Ducray er skyllet ud ikke ?
Jeg er med på at kuren med Ducray Heldigvis “kun”skal bruges intensivt i 4 uger 3x om ugen derefter håber jeg at jeg kan nøjes med en gang om ugen og Max to🍀🤞🏻
Jeg ved godt at krøller bliver mere kruset men jeg har aldrig prøvet noget lignende som nu🥹
Tusind tak for dit link til normal jeg skal hen og købe serien og samtidig spare en masse penge win win 🙏🏻🌞) da jeg har altid har købt mine hårprodukter fra kerastase og Kevin Murphy .
Jeg vender tilbage om et par uger og fortæller hvordan det går med mine produkter fra normal🍀🤞🏻🌸
Tusind tak for dit svar det gjorde min dag meget bedre 😊🌞
Kh Charlotte
Lise Grosmann skriver
Charlotte: Jeg vender tilbage senere <3
Lise Grosmann skriver
Charlotte: Nu prøvede jeg at lægge ekstra mærke til min hårvask i morges. Og jeg reder selvfølgelig håret helt fri for filter, gør det vådt under bruseren, kommer Ducray-shampoo mellem håndfladerne og strygerne ned over håret, hvorefter jeg med fingerspidserne gnubber shampooen ned i hårbunden, men uden at rode håret rundt – sådan mere ‘på stedet’. Og så lader jeg Ducrayen virke, skyller ud og stryger en anden shampoo ned over hårstråene uden at nulre og så skyller jeg hurtigt efter og kommer conditioner i længderne, lader det sidde relativt kort tid og skyller så.
MEN, vi to har jo helt forskellig hårtype, så dermed har jeg ikke de samme udfordringer med krøller, der kruser og den tørhed, der følger med. Jeg håber, at normal’s curly girl kan gøre noget ved det, og det er jo dejligt betalelige produkter.
Jeg glæder mig til at høre, om det lykkes at få styr på det hele.
Og tusind tak for dine søde ord. Kh lise
Pernille S skriver
Solcremen som er afbilledet købte jeg sidste år, og er nu ifærd med at bruge den op. God konsistens, men alt for parfumeret for min smag! 😉
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Ja, det er en svær balance det med duft på hudpleje. Det kan jo være nødvendigt, fordi råvarer ikke lugter godt men så kommer det med dosering og hvilken duft, der vælges, for her har vi jo alle en næseholdning (;
Karin Winther skriver
Ajjj hvor spændende. Og jeg der er så tæt i kontakt med havet for øjeblikket 💙🇬🇷
Hvor ville jeg ønske at den fermentering ikke lugtede i Biotherm. Jeg har altid nyst og hostet af duften, når jeg har forsøgt mig med deres produkter.
Du kan tåle det Lise, fordi du “ faldt i gryden” dengang . 😂
Lise Grosmann skriver
Karin WInther: Åh, du er go’ <3 Ja, jeg faldt i gryden i mere end én forstand, og nu har jeg ligget der og fermenteret beauty i mere end 40 år. Kommer lige i tanke om udtrykket 'surbrød', som man kaldte dem, der ikke var til at hive et smil ud af.
Generelt er der mange af de gamle brands, der parfumerer, fordi deres kunder har værdsat at åbne en creme og stikke næsen ned i den og sige ahhhh. Til pressemøder snuser alle stadig til cremerne, og det er nok ikke for at snuse, om de er uden parfume men netop hvad de dufter af. Det sidder godt fast det med velduft og creme. Rudolph Care var jo også nødt til det pga. råvare. Og ellers skal man jo over i look-a-like biokemi, hvor jeg tænker råvaren er så langt væk, at lugten ikke følger med (;
Karin Winther skriver
Og vi gider ikke look alike.
Rudolph produkter kan jeg af en eller anden grund godt bruge. De dufter bare af lidt overmodne bær. Den duft er ikke mine næsebor imod .
Og du faldt i gryden 2 gange ha ha 😂 og hvad du ikke har haft næsen i, er slet ikke værd at vide noget om. Tænker jeg ☺️
Lise Grosmann skriver
Karin WInther: Joe, vi gider f.eks. godt den islandske EGF (;
Acaibær er jo også signaturen, og i det hele taget dufter Rudolph Care naturligt og diskret, og jeg tror, de behager de fleste næsebor.
Ha ja, jeg er vist faldet i et par gryder undervejs i livet, men nysgerrigheden lever heldigvis. God aften <3