Det er lige så enkelt som det er vigtigt
Vi har været omkring det i kommentarfeltet mange gange, det med, at solcreme on top of et par andre lag giver den der klistrede følelse. Og så er det, at man risikerer at bruge for lidt solcreme.
SÅ….! Hvad er der reelt brug for at have på huden under solcreme? Svaret er nemt, for der er brug for fugt og antioxidanter! Du får et par tips til inspiration her….
Vælger du et serum med f.eks. B3/niacinamid, så forsyner du huden med nogle vigtige beskyttelsestalenter fra dette vitamin, som man netop har haft inde i forskningen pga. dets UV-beskyttende egenskaber.
Foto: Her er vi i Avène-familien og hermed nogle af de bedste UV-filtre. Jeg har valgt deres solcremer Anti-Pigmentation og Antirogeurs Rosamed, der netop arbejder specielt på hudproblemer, som B3/niacinamid har i sin værktøjskasse – pigmentstyring og sart hud med tendens til rødme. Og i forreste række Hyaluron Activ B3, det perfekte hud på basen. Eller A-Oxitive Antioxidant defense serum med powerparret vitamin C og E.
Dertil kan lægges, at B3/niacinamid er antioxidant, styrer pigmentdannelse, er poreskrumpende, indgår i cellernes energiproduktion og også er anti-hys endog i forbindelse med egentlig hudsygdom som rosacea, der ikke har det godt med sol. Det kunne være en overvejelse at tage B3-tilskud i sommerhalvåret eller tjekke, at det er i god mængde i eventuelle kosttilskud, man allerede tager.
Foto: Riemann P20 Original Face med SPF 30 og høj UVA-beskyttelse samt allergicertificering fra AllergyCertified * Heliocare 360º Capsules, altså kosttilskud, der indeholder flere antioxidanter herunder vitaminerne C, E og B3/niacinamid * COSRX The Alpha-Arbutin 2 Discoloration Care serum med tranexamic acid samt niacinamid og NAG, og så er de stærke anti-pigment skyts rullet ud * The Ordinary antioxidant-‘klassikeren’ med XL-indhold af to af de mest effektive radikal-gokkere resveratrol 3% og ferulic acid 3%.
Antioxidanter er i det hele taget nok det vigtigste ud over effektive UV-filtre, der dækker bredt i UVA-strålingen. Og vælger du som nævnt et vandigt serum, der lagrer sig i hudens øverste celler, så bliver det betydeligt nemmere at nærme sig den mandelmængde solcreme til ansigtet, der kræves for at give den angivne SPF-beskyttelse og dermed en tredjedel af dette tal i UVA-beskyttelse.
Husk det er tilstrækkeligt at smøre på om morgenen med mindre man bader og/eller sveder meget. Smør af to omgange med et kvarter imellem. Jeg skrev om beskyttelse HER og HER. Jeg håber, der var lidt inspiration til sikker sol, for nu tager den snart for alvor fat.
Øv nu røg min tekst… kort: hvorfor fnulrer nogle solcremer og andre ikke? Bruger serum under. Har problem med Rudolph Care spf 50, men ikke med Biotherms!
Kh Pernille
Pernille S: Uh, det er da irriterende, undskyld altså (;
Svar kort: Det er rigtig svært at svare på! Noget med kemi, som du sikkert selv har gættet. Måske er det ikke altid tænkt ind, at ting skal kunne kombineres. Mange lag gør det sværere. Men det nævnes også somme tider, at lette gele-konsistenser kan finde på at fnulre, når man smør en fed creme over – og en solcreme er jo en tæt sag. Og i øvrigt er det især solcreme-kombien, der nævnes som problem. Jeg har set nævnt, at mineralske filtre især kan drille. Vent eventuelt til underlaget er godt absorberet. Jeg er ked af, at jeg ikke har ‘SVARET’….Kh lise