På en dag som denne

må det selvfølgelig handle om fugt

Har man mod og tøj til det, så er der intet som regn, der kan give friske kinder. Huden selv satser da også på indtil flere fugtforanstaltninger. For godt 20 år siden vandt en mand ved navn Peter Agre Nobel-prisen i kemi for sin opdagelse af aquaporiner. Han kaldte dem for ‘cellens vandrør’ [1].

Det er stadig et stort forskningsområde med betydning medicinsk og selvfølgelig i forbindelse med hudpleje. Og her løber hyaluron jo med opmærksomheden ikke bare af smarte marketingårsager, for det er kroppens vigtigste makromolekyle. Intet mindre. Din hud skal have det, min hud skal have det, alles hud skal have det. Hudens opskrift på stødabsorberende og volumengivende gel.

Foto: Berømmelsen knytter sig logisk nok til EGF i den helt specielle humanidentiske udgave, som de skaber i bygplanter deroppe i Island hos Bioeffect. Men de er dæleme også eksperter i fugt med hyaluron som en vigtig ingrediens. Og da det meste af vores hyalurontrængende hud er på kroppen, så er det jo godt, at Bioeffect har tænkt på den også

Uden hyaluron kommer der ikke bare huller i barrieren, der risikerer også at blive huller i cellekommunikationen. Og hvis der ikke er tæt celleforbindelse og god kommunikation, så bliver der ikke dannet gode stærke og elastiske fibre til at holde huden oppe. I øvrigt er hyaluron også en radikalgokker, med andre ord antioxidant, det er også sårhelende og har anti-inflammatorisk betydning ligesom det er vigtigt i hudens immunforsvar.

Hyaluron har talent for vandbinding, men det har størrelsen imod sig når man vil supplere beholdningen, og det skal finde vej udefra. Derfor klipper man det mindre, og så står der måske fraktioneret, fragmenteret, hydroliseret eller måske krydsbundet på dit hyaluronserum.

Foto: Eau Thermale Avène Hyaluron Activ B3 fik ord HER leveret af den hudkloge læge og ph.d. studerende inden for dermatologi Kasper Alsing

Og da huden med tiden taber gendannelses- og opbevaringstalent i de fugtførende lag, så stiger tilskudsbehovet tilsvarende. Og man begynder for alvor at mærke det før, i og efter overgangsalder, fordi et fald i østrogen har indflydelse på vandbalancen i huden.

Nu er hyaluron jo ikke det eneste, der kan hæve fugtniveauet i huden – tak også til glycerin, glycerol, propanediol, cetearyl alcohol, panthenol (B5), sodium PCA og urea (carbamid). De to sidste indgår i det, der kaldes NMF, hudens ‘naturlige fugtfaktor’. Også kalium, calcium og magnesium (ofte med et PCA efter) styrker hudens vigtige fugtbeholdning.

Foto med eksempler på produkter, der gør godt for hyaluronreserverne – Pestle & Mortar med fokus på NMF, hudens naturlige fugtfaktor

Man kan fodre glyko-reserverne og på bedste inside-out-vis spise sig til en blødere, fyldigere og glattere hud. Den gode glyko-ernæring er ikke mindst solmoden frugt og især bær men også sådan noget som svampe.

FAQ Hyaluron kaldes i sin naturlige form for hyaluronan og er kemisk en glycoaminoglycan (GAG) en gruppe i bindevævets grundsubstans proteoglykaner. Vi har det mange andre steder end i huden. Faktisk overalt i os og allermest i vores øjne og led. Faktisk udgør sukkerforbindelser langt hovedparten af vores biologi, og der er lavet virkelig mange studier i forskellige glykoformer og deres betydning for cellekommunikationen. Og derfor er det ikke bare en kosmetisk ingrediens men i høj grad også en medicinsk og kirurgisk ingrediens i både flydende og fast form. Anvendes ved for eksempel øjen- og knæoperationer. Men også som dråber ved tørre øjne. Og ved oral mucositis, som er inflammation i munden. Eller hyaluron kan anvendes ved de problemer, der opstår i vagina efter menopause.

Så fugt er ikke bare essentielt i bunden af hudplejepyramiden, det er top-of-the-top-vigtigt for at alt andet kan virke. Hvis du godt vil longlæse seriøs forskning om det her, så har den danske forsker Nadja Storm været på banen i samarbejde med et team på Max Planck Institute. Der er link HER.

[1] Peter Agre kaldte aquaporiner for “cellens vandrør”, fordi de på organiseret vis regulerer vandtransport ind i cellerne via kanaler. Tidligere mente man, at vand bare sivede gennem cellens membran styret af det osmotiske tryk – som meget forenklet beskrevet går ud på udligning af koncentrationsforskel på væske på den ene og den anden side af en membran. Det er også delvist rigtigt, men Agre fandt ikke teorien god nok til at forklare den hurtige strøm af vand i visse celler. Og her er det så, det blev et wakeup-call for hudplejeindustrien, for man kan nemlig stimulere til dannelsen af flere vandkanaler og dermed tanke mere fugt på huden. Men man har også store forventninger til aquaporiners potentiale inden for medicinen, og i øvrigt findes disse naturens vandrør også i planters cellemembraner. Moder natur er stadig i førertrøjen.

Og så gik der igen longskriv i Lise. GOD WEEKEND ♥