Jeg læste for nylig om genforskning, at man havde undret sig over nogle små ‘stumper’ i planter, som man ikke rigtig kunne forstå indtil, det gik op for forskerne, at disse gener kunne aktiveres, når der var særlige udfordringer. Det er der – må der være – konstant, når man har sine rødder i Sibirisk tundra og isørken. Nogle af dem får adaptogene egenskaber, der giver os større udholdenhed, når vi tager det som kosttilskud. Der menes at være mindst 12 af disse adaptogener, som har overlevet siden istiden og kan klare ned til minus 50 grader.
For de mennesker, der lever der, har denne viden været essentiel og er selvfølgelig blevet videregivet fra generation til generation. Også når det gælder andre urter og planter og bær med utrolig højt indhold af de stoffer, vi har døbt antioxidanter. Selvfølgelig er de også uhyre interessante i forhold til kroppens største og eneste udvendige organ, huden. Og hvis man er kosmetikbrand i Rusland som Natura Siberica, så har man dem lige uden for døren og kan vild-høste af dem fra de enorme vidder.
Natura Siberica har derudover mange hektar jord, hvor de dyrker egne planter herunder de mest sjældne. Det er folk, der brænder for sagen og har certificeringerne i orden, som det ses på foto. De har også priserne i orden. En bodywrap som den på foto på 370 ml, den koster 125 kr. Natura Siberica har vundet flere internationale priser. Produkterne er uden silikone, mineralske olier, parabener og PEG.
Sæberne her koster 29 kr. for 500 ml. Og ‘sådan er det hele vejen igennem’. Jeg spurgte selvfølgelig, hvordan i alverden, det kunne lade sig gøre i en stor nyrenoveret lækker flagskibsbutik i den fine ende af Strøget i København? Forklaringen lød, at der ikke var fordyrende mellemled. Man dyrker/høster selv og sælger i egne butikker.
Og her har jeg fotoforsøgt mig med at skabe et ‘lille-Sibirien’ i haven….
Natura Siberica’s forretninger finder man selvfølgelig i Rusland men også Japan, Hong Kong samt storbyer i Frankrig, Tyskland, Spanien, Baltiske lande og nu Skandinavien. Der er kun et problem, og det er, at man indtil videre kun kan købe i den fysiske butik her i København (åbnede i august i år), men Karina Larsson, som bestyrer forretningen, skrev for nylig til mig, at man arbejder på en udvidelse med forskellige distributører.
Karina Larsen fortalte også, at man har mange aktiviteter – makeup-hår-hudkonsultationer (man har en frisør ansat) samt mini-behandlinger. Man kan også booke arrangementer for 3-5 personer, hvor der så bliver snakket makeup og hudpleje. Det er bare at ringe. Der er p.t. ikke noget site, men de er meget flittige på facebook, hvor der også er konkurrencer. Og ellers læs HER på det svenske site.
Der er også en serie til børn (og en til mænd)….
Her lidt flere produkter….Hvis I ser godt efter på kartonen, så vil I se Tivoli, den er nemlig lavet specielt til forretningen i København.
Flere af billederne her er fra den mest fantastisk bog, jeg har set længe…coffeetable er næsten en fornærmelse. Den er så smuk, og Karina Larsen fortalte, at der er planer om at få bogen til salg i butikken (det er forsiden herunder). Jeg håber, det bliver før jul.
Sæt god tid af til en besøg hos Natura Siberica, for du kommer til at gå fra hylde til hylde og sige ih og åh både over produkterne og priserne – jeg gætter på, at du vil kunne finde rigtig mange julegaver. Og imens kan du nyde den havtornjuice eller russiske te, du bliver budt på.
Christina hansen skriver
Den bog skal jeg have øjne og fingre i! 🙂
Lise Grosmann skriver
Christina: Du færdes jo i kvarteret af og til (; Jeg tror, du vil synes, at den er meget smuk, og så fortæller den jo også historien om planterne og arbejdet med dem – på russisk og på engelsk! Jeg glemte at fortælle, at bogen er ca. 35 x 25 cm og altså ret stor.
Cecilia skriver
Virkelig spændende mærke og baggrunden for dette 😉
Prisen er virkelig også god, især også når man tænker på kvaliteten.
Ærgerligt jeg ikke bor tæt på København men vil helt sikkert prøve det en gang. Håber også det på et tidspunkt kan fås andre steder i landet 😉
Lise Grosmann skriver
Cecilie: Når nu december-julehyggen griber dig, så overvej en tur til København. Inde omkring Kgs. Nytorv, hvor Natura Siberica jo ligger, er der så smukt julepyntet. Så kan I besøge Hviids Vinstue og drikke et glas gløgg….så kan det ikke blive mere traditionel jul (;
Helle Rick skriver
Ej, hvor lyder det bare vildt spændende. Har aldrig hørt om det, men det har vækket mine sanser 🙂 Så er jeg jo nødt til, at skal over broen, med mindre at det kommer tættere på mig. Priserne er helt i top og indpakningen speciel og genialt fundet på. Billederne er meget flotte. Der er så mange detalje å billederne hver især, at man kan fordybe sig i dem. Med det kæmpe areal Rusland har, så har de vist i overflow af materialer til produktionen.
Lise Grosmann skriver
Helle: Det kan siges meget kort…..du skal over broen og til storstaden og nyde den smukke julepynt på d’Angleterre og Magasin, det er lige rundt om hjørnet, når du har været i Natura Siberica.
Kirsten V skriver
Der vil jeg smutte ind i næste uge når jeg er i Kbh 🙂
Mange tak Lise. 🙂
Birgit A skriver
Fantastisk tip! Tak for det. Jeg bor i Nordjylland, men skal til København i næste uge, og kommer faktisk lige forbi, og det vil jeg prioritere.
Er der nogle af Natura Siberica’s produkter man bare ikke må gå glip af?
Lise Grosmann skriver
Birgit A: Du vil have det hele, når du kommer derind. Der er simpelt hen så mange forskellige produkter….også hudpleje med rosenrod, det må lige være til en vintersløv hud! God tur (:
Anneka skriver
Aii nogle lækre produkter … så er der endnu en gang for langt til smukke København! ..Jeg må tippe min søster som bor der!
Rigtig god dag ? med aprilsvejr her i det nordjyske
Lise Grosmann skriver
Anneka: Det er lidt øv, at der ikke er webshop hverken i København eller .se Med mindre din søster er fuldstændig uinteresseret i kosmetik, så gør du hende en tjeneste ved at tippe hende derind.
Anneka skriver
Hun har så slet ikke den samme interesse som mig mht til det, men hun kan få et ‘flip’ indimellem mht et bestemt mærke.
Det ku ‘man’ jo håbe hun fik mht til julegaver derinde! ;)?
Lise Grosmann skriver
Anneka: DET får hun….et julegaveflip!
Karin V Sørensen skriver
Kære Lise 🙂
Hvor er du bare god til at finde så spændende nyheder til os 🙂
Tusind tak 🙂
Knus Karin
Lise Grosmann skriver
Karin V. Sørensen: Og hvor er du bare sød at skrive det…..tak! Kærlig hilsen Lise
HeLene skriver
Åh, det ser bare så dejligt ud, hvordan kan jeg have misset at den butik ligger i København. Bare ordet *Silikonefrit* får mig at danse lidt foran computeren og så smukke krukker og flasker og billeder. Jeg skal vist på shoppetur inden kort, og desuden passer temaet til mange i min omgangskreds så julegaver er oplagt! *very nice*
Håber du har en dejlig dag “udenfor kommentarfeltet” 😉 kære Lise og dem som læser med!
Lise Grosmann skriver
HeLene: Det må du ikke snyde dig selv for – en kigge og måske shoppetur i Natura Siberica. Det er ikke lyv, hvad jeg skrev, man går fra hylde til hylde og bliver ved at opdage nyt. Og dekorativ er det også både bag julepapiret og på hylden i badeværelset.
Jeg havde en dejlig dag med et par besøg, jeg havde glædet mig til…..og der var kager OG flødeboller ((;