Vil vi virkelig riskere alt det her?
Jeg deler straks morgenens læsning, som fik mig til at spærre øjnene op, selv om de jo fortæller seriøst og uden sensationsrabalder. Det er bare derude og vi er nødt til at tage stilling og ikke mindst handling. For som webmd-artiklen slutter: Are we willing to wait for the science?
Foto: pixabay.com
Mikroplastik! Vi taler partikler i størrelsen 5 millimeter til 100 nanometer i diameter – altså noget, der er 10 gange tyndere end et menneskehår, som de skriver. Noget er produceret til at være mikrostørrelse (i maling f.eks.), og så er der al den sekundære mikroplastik, der er resultatet af nedbrydning af alt det plastik, vi omgiver os med og pakker alting ind i.
Mikroplastik er i vores vand, i vores mad, i vores miljø, i vores blod, i vores organer, det påvirker vores hormoner. Og det er i modermælk. Hvert eneste stykke plastik, der er produceret, siden vi begyndte på det, vi dengang syntes var et mirakel, det er – hvis det ikke er brændt – derude endnu. Kun 9% af al plastik genbruges og det efterlader 9 milliarder ton overalt derude i og på jord og hav og i den luft, vi indånder.
Så lyder det sandsynligt, som artiklen nævner, at vi indtager plastik i størrelsesorden et kreditkort på en uge. En noget skræmmende hapser! But does it harm you? Spørger de i artiklen og tager fat på facts. Og de er ikke så nemme at komme frem til, forstår man, for det afhænger af, hvem man spørger.
Der er også lige den detalje, at plastik ikke er det eneste problem. For plastik bearbejdes med forskellige stoffer for at få forskellige egenskaber. Det er stoffer som Bisphenol, der er hormonforstyrrende og ligner østrogen. Man forbinder det også med ADHD og flere kræfttyper. Og BPA er jo ikke alene, vi taler om 10.000 forskellige kemiske stoffer. Og hvor farligt er det så for vores helbred? Oveni problemet med selve mikroplasten!
Foto: pixabay.com
Seneste rapport fra WHO/The World Health Organization er fra august i år, og man når om ikke andet frem til, at plastik ikke hører til i miljøet. Problemet er tilsyneladende, at forskningen kun har stået på i få år og at man ikke har fået linket og tjekket, altså holdt studier op mod hinanden for at nå til den konklusion, der siger ‘det her’ er problemet.
Men det afholder selvfølgelig ikke forskellige forskere i at spekulere, som der står i artiklen. Personligt vil jeg mene, at det ikke er helt galt i byen at mene, at immunforsvaret har svært ved at tackle problemet. Bakterier og virus er en ting, men mikroplastik hører ikke til ekspertisen.
Så det er de hvide blodlegemer, der dør, og de enzymer, de udskiller skaber en lokal inflammation. Roden til meget skidt. Og partiklerne bliver. Ydermere kan mikrober som bakterier og virus ved at hægte sig på plastpartiklerne overleve i frisk vand i 3 dage. Og når vi så drikker vandt, så er det en cocktail af mikrober.
Foto: pixabay.com
Hvad gør vi? For vi kan, som forskerne konkluderer, ikke undgå mikroplastik, og indtil videre bliver der bare mere af det. De nævner filtrering af vand, men før man hopper på noget, så er det nok en god idé at undersøge sagen nærmere med sit vandværk.
Og så skal vi genbruge. Vi skal lære ikke at behandle plastik som affald men dels lære at bruge tingene igen og så se det som en materiale, der skal indgå i et cirkulært brug. Som de HER arbejder på i samarbejde med danske Novozymes.
Og så skal vi kommunikere, skriver forskerne. Med myndigheder og politikere. Og med hinanden og ikke mindst på fornuftig vis med børn, og det er en svær en ikke at skræmme men på den anden side skal de lære de gode vaner nu.
Vi har en stemme, og den skal vi bruge for at nå mere viden om konsekvenser og hvad vi bør gøre. Jeg har ikke nævnt alle referencer undervejs, men jeg gentager lige link til artiklen ‘Microplastics and Health Risks: What Do We Really Know?’
Tilføjelse lørdag den 12. november: Jeg kan næppe tillade mig at være uenig med en professor og havmiljøforsker, men noget af mig stritter frygtligt imod at acceptere Torkel Gissel Nielsen’s ord HER om at “debatten om mikroplastik i havet er forfejlet”. Og hvordan kan den skygge for de andre problemer, som vi jo også må håndtere. Jeg har ikke lyttet samtalen, skal det lige tilføjes, men nu er den delt til jeres vurdering.
PS: Måske et besøg i virkelighedens verden ved Nilen’s bredder, hvor ‘fiskene bliver kvalt af plastik’ og fiskeren Guma Ahmad har opgivet slægtens erhverv som fiskere og i dag i stedet kan ‘fiske’ 80 kilo skrald i floden på én dag. Projektet bag, Very Nile, indsamler ti ton plastik om måneden. Og det er vel at mærke kun i Ægypten og Nilen er lang og verden stor…..! https://www.berlingske.dk/internationalt/her-lever-de-allerede-midt-i-klimakatastrofen-og-fiskernes-nye-job
Carina C skriver
Det er hæsligt, og måske kan vi ikke rydde al plast af vejen, men så kan vi vel i det mindste bære vores eget ned, hvor det hører til. Det bliver (desværre) hurtigt til et par poser om ugen!
Lise Grosmann skriver
Carina C: Ja, vi har – delvist af uvidenhed, i hvert fald i starten – fået forurenet vores klode med lidt af hvert efterhånden. Og der er jo i sagens natur kun os selv til at rydde op og undgå at fortsætte fadæsen. God weekend <3
Karin Winther andersen skriver
Plastik, mikroplastik, i havet, i naturen og i kroppen. Sådan er det, og vi kan ikke andet end “lev med det” i den dybeste frustration. Jeg stemmer løbende på politikere der vil klima det bedste. For det er jo nødt til at ske med lovgivning. Imens støtter jeg nogen Ocean Clean up organisationer, Greenpeace …. og gør mit eget i hverdagen. Det er et verdens projekt, hvor det kunne klæ’ de rige lande at påtage sig ansvaret. Det er jo os der sviner.
Dog er jeg allerede ikke fortrøstningsfuld med det COP27 i Ægypten. Jeg er bange for, som Greta ville sige “ bla blabla bla blabla….”
Havet dør langsomt mere og mere ud, mens det stiger, og imens vi mennesker spiser ugentlige creditcards……og meneskehedens nr 8 milliard fødes om lidt. Det er da SÅ nedslående.
Jeg læste forleden at nogen har opfundet fiskenet der opløser sig selv i løbet af 3 år, men har fattige fiskere råd til det ? Og havbunden er jo stadig fuld af gamle net …. Og jeg er begyndt at fravælge beautykøb fra firmaer der bruger store portioner bobleplast, for at mit køb ikke skal rode rundt i æsken. En uendelig historie af op ad bakke. Du ramte sku lige ind i noget der, hos mig, kære Lise.
Og hvordan skal vi nå ind til børn, der i dag måske har de mest storforbrugende forældre of all times ?
Ok, op med hagen, Karin!! Og tak trods alt! Jeg elsker din bredde af views her 💚❤️🙏🏼
Lise Grosmann skriver
Karin Winther Andersen: Hvor er jeg glad for, at jeg havde fat i noget, som en klog kvinde som dig kunne bruge. Og tak for at skrive på din Instagram <3
Det er fint med politiske initiativer, og jeg tror efterhånden, at der både til højre, venstre og midt i - i hvert fald herhjemme - har fattet, at det skal seriøst på programmet, for deres nye vælgere vil det. Det er dem, der skal leve videre med det.
Men vi må allesammen sande - også de unge og forældrene på børns vegne - at det koster på vores egne vaner fra køb til afskaffelse. Her kniber det nok stadig for alt for mange.
Det er ofte min generation, der bebrejdes, men jeg vil sige, at et stykke ind i mit liv, kan jeg på plastikfronten næsten erklære mig ikke-skyldig. Dels var plastik nyt og dels var vi temmelig fattige, da jeg var mindre og ret fattige til jeg var konfirmeret. Jeg kan ikke rigtig huske plastikting fra min barndom andet end hønseringe. Og man skal jo vide, at noget er galt, før man kan rette op.
Det gør ikke forureningen, der er sket, mindre, men jeg har som dig taget gevaldig ved lære. Vores havbunds tilstand kan på alle måder gør mig ulykkelig, fordi den er trawlet død.
Grådighed vil udrydde os, hvis ikke der stilles gevaldige krav til f.eks. fiskenet, som du skriver. Vi har jo teknologi til at løse mange af problemerne, men det kniber med viljen fra erhverv og politikere.
Mange i skønhedsbranchen - f.eks. L'Oréal, og det tæller jo virkelig - er flinke og har taget seriøst fat i problemet med emballage. Og mange fører det også ud i pakkeforsendelse og bruger f.eks. ålegræs som kassefyld (kig hos Dansk Tang). Meeen der er også dem, der bruger fin papkasse inden i anden papkasse og så bobleplast. Det skal de begynde at holde op med. Og os, der har indset, at det haster og erkendt egen skyld, vi må pushe på. I sidste ende er det os som forbrugere, der bestemmer. Men der er jo en stor del af verden, hvor det ikke er sådan. Og de er først begyndt at forbruge. Vejen er stadig lang, men des større er vores ansvar her i Vesten.
Kærlig hilsen Lise
Karin Winther andersen skriver
Ja præcis 💚
Pernille S skriver
Jeg har slet ikke ord for hvor gyselig; læs skræmmende denne læsning er🥲
Tænker på den cirkulære praksis min gamle, og for længst afdøde farmor havde, når hun vaskede plastikposer og hængte dem op på tørresnoren. I bedste mening. Ikke fordi hun var bekymret for mikroplast. Ordet eksisterede vel sagtens ikke engang, men hun var sparsommeligheden selv. Så det har været det økonomiske aspekt som har vejet tungt… Mon ikke, der ved denne posevask er udledt mikroplast, som opsummeret med de enorme mængder som generationers brug af plast har udledt i vores natur, nu tynger som en møllesten om halsen på kommende generationer! Skræmmende og beskæmmende…
Selv om det er nedslående læsning i dag, så kan denne problematik ikke italesættes ofte end nok! Så tak alligevel for dit opråb, Lise♥️
Kh Pernille
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Egentlig blev jeg lidt forundret over, at det påvirkede mig så meget. Ikke fordi det ikke er gruopvækkende men fordi jeg jo på sin vis godt vidste det – anede, at det stod så galt til. Men det siger noget om, at man skal passe på med at forsvinde bag glemslens mildnende slør. Bortset fra det, så vil jeg sige, at jeg er ret fokuseret på mit affaldsaftryk.
Og det er så sjovt og dejligt, at du nævner din farmor. De sparede jo. Min svigermor gemte alt og brugte det. Mælkekartoner blev skåret over og fik papir på, så de kunne bruges til små dekorationer. Og hun gemte servietter efter kaffe eller middag, hvis de ikke var meget snavsede. Det gør jeg også, men jeg gør det for at bruge dem som køkkenrulleerstatning. For når man rydder op efter gæster, så er der jo altid brug for at tørre af og tørre op.
Du har ret, det stor plastforbrug er beskæmmende for vores generation og dem før og jo desværre også dem efter os, som har endnu større udvalg at forbruge fra. Og ikke fordi jeg prøver at flygte fra mit ansvar, men på den anden side, så vidste jeg og andre jo ikke, da plastik dukkede op alle steder, at det var farligt og at det ville ende der, hvor vi er i dag.
Tak for skriv kære og god dag <3