De kalder det ‘en teskefuld fantasi’, og jeg synes, at det er en dum idé?
Men vi starter et andet sted…..
Det er jo svært med seriøsiteten i behold at hævde, at man ikke er vild med teknologiens indgreb i vores tilværelse, når man sidder og skriver det med fingrene på et computertastatur og ikke kan gå tur uden sin Iphone i lommen, så man kan forevige alt, hvad øjet selv kan gemme i hjernen.
Og når sandt skal siges, så skyldes en del tilbageholdenhed nok også manglende færdigheder i digital teknologi. En hjerne, der er krøllet den anden vej. Og ja, alder, for jeg er ikke vokset op med det!
Lige nu sidder jeg jo og læser om fremtidige forbrugertrends, og det ser ud til, at vores coronafængsel har øget behovet for leg og underholdning – og ja, de digitale games lister højt. I trendoversigten stødte jeg også på Eluceda bærbare E-Sens™, som bestemt er ment seriøst og hvis jeg har forstået det rigtigt skal bruges til at tjekke, at whiskyen nu også er den, den angives af være. Jamen, jeg kan godt se nytten, som de skriver det HER, men alligevel….
Foto: eluceda.com©
Og jeg håber ikke, at vi skal til at stikke hverken mobiltelefon eller andet i cremen. Faktisk ligner det, at vi vender tilbage til ‘hvad har du i dit køleskab’-trenden. Hvis det står til Foreo. Imagination kalder de deres bud på ‘næste generation DIY hudpleje’ og Foreo-boss Boris Trupcevic fortæller, at
”Nutidens forbrugere af skønhedsprodukter bliver mere og mere sofistikerede og fortrolige med hvordan skønhedsprodukter faktisk virker. Mange kræver en mere helhedsorienteret tilgang, som tilfredsstiller både krop, sjæl og fantasi, og det er det, der ligger til grund for skabelsen af IMAGINATION”.
Helt ærligt, der er intet sofistikeret i at rode madvarer ned i en maske-cremebase, det er nok mere en teskefuld imagination. For som tidligere skrevet, kan man selvfølgelig godt smøre sin tomatmad på huden, men hvis man går efter de unikke egenskaber ved lycopen, som er en antioxidant i tomat, så ville jeg gå efter natur version bioteknologi. Og så spise tomaten.
Og hvis det nu virkelig skulle være, som Foreo hævder, at ingredienser i maskebasen, hjælper madvarer fra køleskabet med at gå dybere i huden, så er det ganske enkelt ikke ønskværdigt. Tænk, hvilke krav, vi stiller til kosmetikbranchen, dem er jeg ikke sikker på, at vi selv kan overholde med vores køkkenkosmetik.
Godt nok er hud et avanceret organ, men når vi sender mad gennem vores fordøjelse, så er det en noget mere omfattende proces og bearbejdning. Men leg endelig med kølige agurkeskiver og teposer på øjnene og lav frisk mist af din grønne te. Og en dråbe olivenolie fra køkkenet gør sig også fint på huden. Men de større kulinariske cremeblandinger, det synes jeg lyder udelikat og så har jeg noget med, at mad skal spises og ikke leges med.
Bortset fra The Ordinary 100% Niacinamide Powder og 100% L-Ascorbig Acid Powder, som er til mix i produkt, og Clinique Fresh Pressed, hvor den aktive ingrediens udløses i produktet inden brug, så er de øvrige viste produkter serum’er til specifikke hudbehov. Og i den nye danske GLØD-serie i NORMAL er der nogle fine olier til 62 kr/30 ml. Tjek f.eks. No 5 Vitamin A & Avocado Oil, som også indeholder Q10 – en energigivende antioxidant, som vi ser for lidt i hudpleje.
Der har jo i nogen tid været spot på de skræddersyede especially-for-me og min hud produkter, hvor man kan være lille kemiker i eget skønhedslab og mixe sit produkt og det kan da være en rigtig god idé. Et par dråber olie i cremen, så den får lidt mere barrierebeskyttelse nu, hvor det er koldt, det er da en glimrende idé og en god måde at få brugt op på.
The Ordinary er jo nærmest hyldemeter efter hyldemeter med boostere – fugt, fedt, antioxidanter, vitaminer, peptider osv. og de giver fin information om, hvad der kan mixes i hvad. Og mange har jo planket ideen og andre bygget videre på den. For eksempel synes jeg, at Clinique ID er et smart koncept, hvor man kan vælge sin personlige problemløser og kombinere med forskellige baser.
Andre nyttige ideer er fresh/aktivér selv-produkter, hvor sarte ingredienser er noget, man aktiverer i en base, før man tager produktet i brug og bruger det færdigt, mens ingredienserne stadig er aktive, for det er jo hele ideen.
Derfor er noget af det nyttigste, jeg ser lige nu, at vi måske endelig kommer igennem de 10 lag og dobbeltrens og får skruet ned på hudplejerutinen og mængden af ingredienser. Når man tænker på, at den HER står lysende på verdensscenen med sine 7 ingredienser.
Tilbage til den digitale teknologi: DU skal kende din hud og dens behov, du skal se, føle og reagere ved at behovstilpasse. Det skal ikke overlades til nogen app. Er du i tvivl, så gå til en dygtig kosmetolog og har du problemer, så gå til en dygtig hudlæge. Ikke i køleskabet (;
Pernille S skriver
Kan erindre min mor havde en skønhedsbog (vi er i 60’erne) som gav opskrifter på cremer og hvad en kvinde skulle vægte, hvad enten det var hud, hår eller øjne. Datidens DIY bog. Kan huske, at bogen beskrev at “øjnene er sjælens spejl” og håret “kvindens pryd”. Meget eksotisk syntes jeg dengang. Undrer om bogen (jeg husker ikke titlen, men den var i sort/hvid)) eksisterer længere… Dengang kunne alt ikke Googles. Bøger og magasiner var her hvor viden blev hentet. Nutidens digitale divices kender snart ingen grænse. Jeg er fan, men kan også mærke det måske fylder lidt vel rigeligt. Undvære fremskridtet vil jeg ikke, men balancere den? Ja! Nu har jeg genoptaget min barndoms sysler; strikning og hækling og hermed nedsat mit forbrug af it-data! Så kan jeg være ajour med hudtrends! Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Jeg har masser af gamle bøger – egne og arvede – med opskrifter og de der beskrivelser overlever jo den dag i dag – i hvert fald den med øjnene som sjælens spejl, og der er jo også en god del sandhed i det. Jeg har uden tvivl selv skrevet det og leveret opskrifter i starten af mine skriveår for mere end et halvt liv siden. Der er heller ikke noget i vejen med agurkeskiver og at bade huden i et mist af kølig grøn te, men det Foreo gør er ikke gennemtænkt og det er bare marketing-smartness. Hvad det digitale angår, så er jeg jo på de platforme, man som minimum bør være på, når man forsøger at lege blogger, og jeg bliver reddet af, at jeg elsker at fotografere, men teknologien skal IKKE drille, for så bliver jeg hys. Når den digitale dag ender, så vil jeg ud ud ud og jeg vil læse. I dag kan jeg ikke forstå, at jeg har strikket og broderet engang og lavet blomsterdekorationer – men bedre pilefletten, for det er mere robust (; Kh
lise
Pernille S skriver
🥰
Karin Winther skriver
Ha ha en tomatmad i hovedet ! Jeg husker alle de agurkeskiver, avocadomos og kiwifrugt jeg har prøvet at lege med. Jeg vil hellere spise de gode sager og overlade pladsen til diverse cremegoodies! Da jeg selv lavede cremer mugnede de på ingen tid, og jeg gjorde mig ellers meget umage. Jeg ville jo ikke ha noget “ondt” ned i dem….
Nu holder jeg mig til lidt olie i yndlingscremen når det er koldt udenfor og ingen fingre ned i bøtten. (Jeg elsker pumper)
Jeg behøver heller ingen app eller dims for, hverken at teste min whisky 😂 eller for at mærke min huds behov ♥️
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: I hvert fald tomat, det bliver nok svært at få rugbrødet til at hænge fast (; Jeg skrev ind i teksten, at man jo godt kan lægge agurkeskiver på øjnene og miste sin hud med kølig grøn te, men det Foreo tilsyneladende – i hvert fald visuelt – foreslår, det er at mixe en større menu i en creme, og det er i bedste fald ‘kun’ spild af mad, der havde gjort bedre gavn indvortes. Og jep, ingen fingre i cremen og kigge og føle på hud <3