Helt sikkert, men det her er den virkelige virkelighed
At der pludselig er så stort fokus på hud og stress, kunne for eksempel være for at skabe et mersalg af endnu et specialprodukt. Men desværre er der i forhold til selve problematikken intet konstrueret her*, det har tværtimod fået stor opmærksomhed inden for dermatologien. I har hørt og læst ordet ‘inflammaging’ mange steder vil jeg tro – her blandt andet. Inflammation er i det hele taget et kæmpe fokusområde med god grund, for det er startskuddet til meget skidt.
*Noget andet kan være problemer i forhold til anbefalinger til behandling af problemet
Mange har allerede løftet en advarende finger, og en af dem har jeg været heldig at interviewe. Nemlig Paolo Giacomoni, Ph.d. i biokemi, som på det tidspunkt spillede en vigtig rolle inden for research hos Clinique og var en pionér inden for mikro-inflammation. Men han var også pokkers god til at skabe billeder, når han forklarede.
Giacomoni fortalte, at selv moderat stress kan frarøve huden en tredjedel energi til at reparere og forny celler og ordmalede dette billede: “Når hjernen under stress siger ’av, det gør ondt’, så spytter den neuropeptider ud fra nerveenderne. Huden, der er et stort sanseorgan, har receptorer for disse neuropeptider, og når de kommer ud i vævet begynder de at lave ulykker. Der opstår inflammation, hvor immunforsvaret udskiller nogle stoffer, der virker som små sakse og klipper i de fibre, der skal holde huden elastisk.”
Alt, hvad der kan provokere en inflammatorisk cyklus er hurtigruten til sensitiv hud og forværring eller fremprovokering af hudsygdomme som eksem, rosacea og akne. Og så er det en seriøs ældningsfaktor. Denne mind-body-sammenhæng er, som Dr. Claudia Aguierre PhD i neuroscience fremhæver, mest tydelig i huden, og enhver, der har oplevet reaktioner som kløe kan bekræfte, at jo mere man følger indskydelsen til at klø, jo værre bliver det.
For, som Claudia Aguierre siger HER, jo mere man kradser jo mere udløser man histamin og starter en ond cirkel. Og som hun understreger – og som det heldigvis vinder stadig mere frem – så må behandlingen anskues fra et holistisk synspunkt. Ro i huden kræver ro på inflammation. Meditation, åndedræt, søvn, ture i naturen….vi ved godt, hvad vi bør gøre.
Foto: Jeg har sat nogle forskellige bud på forebyggelse, beskyttelse, styrkelse og afhjælpning af stressfølger i huden: Evolve Daily Defence Moisture Mist og Esse Protect Oil tager sig af forsvar over for miljøstress og beskyttelse af hudens mikrobiom-balance * De tre bagerste i midten repræsenterer alternativer til retinol, vækstvitaminet, som skal gøre huden stærkere indefra og ud. Modarbejde at inflammation får fat med unødigt tidlig aldring til følge. Læs mere om Avène Dermalibour Concentrated Resculpting Serum, Paula’s Choice PRO Retinaldehyde Dual-Retinoid Treatment og Rudolph Care Acai All In One Moisturizer. På yderfløjen har vi den rene vækstfaktor, Bioeffect EGF Serum, som gør huden bedre til det, den er bedst til – bl.a. at modstå stress og passe sin cellefornyelse * Dermalogica Phyto Nature Oxygen Cream og Grown Alchemist Skin Renewal Serum repræsenterer bedre forsvar med antioxidanter og deres indhold af bl.a. ekstrakt fra adaptogene planter, der netop har særlige talenter i modstandsdygtighed * Og så skal vi selvfølgelig have mental afstressning med...Evolve Tranquility Essens Pillow Mist med essentielle olier fra Ylang Ylang, bergamot og selvfølgelig lavendel ♥
Men stress kommer som bekendt ikke bare indefra men også udefra og ikke mindst, når det gælder vores udvendige organ. Man har stort fokus på forureningens nanopartikler som provokatør, så husk at lufte ud, hvis du fyrer i brændeovn og tænder mange stearinlys. Og ironisk nok kan hudstress også forvoldes af hudpleje. Selvfølgelig hvis man peeler meget og nåleruller, men også når man bruger mange produkter og dermed får mange kemiske stoffer på sin hud.
Rådet fra hudlæger siger da også færre produkter, færre ingredienser = mindre stresset hud. Og så slutter vi ved overskriften, for det med de enkle hudplejerutiner er ikke rigtig slået an hos alle firmaer. Ud over hvad unødvendigt mange produkter i den daglige rutine medfører for huden af problemer, så udgør det jo også et miljøproblem. Både indhold og emballage havner i forskelligt omfang i naturen. Læs i den forbindelse lige Pudderdåsernes svar på det med refill, der somme tider er at pynte sig med lånte og ekstra forurenende fjer.
PS! Skulle nogen være i tvivl, så giver stress også gråt hår før tid. Stress er en ældningsfaktor, fordi vi bliver pumpet fulde af stresshormoner som noradrenalin, der holder os vågne og beredte til kamp. Effekten uden på knolden har man faktisk ikke interesseret sig meget for førhen, men de nye grå generationer er jo noget mere aktive i livet end tidligere generationer og ikke alle er begejstrede for tidlige alderstegn. HER er link til læsning om fænomenet stress/gråt hår.
Også her er den bedste stresskur – ud over kram og kærlighed – derude hos pipperne og alt det andet, men det tror jeg godt, I ved!
Karin Winther skriver
Nåh den fugl er dog cool og nuttet på samme tid ! 😍🙃 ! Jeg leder efter en i morgen i min skov !
Min hud kan nogengange være stresset efter en dag i store by, så i aften bliver den forkælet !
Den nye Honey double A vitamin serum er nemlig kommet på hylden 🤩🙏🏼. Lucky me !
God aften
Lise Grosmann skriver
Karin WInther: Jeg håber, at foto bare er lavet med AI, meeen måske er der en i din skov. Sødt er det og i dag hænger jeg lidt foder op til dem, der bor her, for nu ligger der sne.
Flere timer i byen byder jo både på forurening og en vis portion larm og anden stress, som vores biologi måske ikke rigtig er gearet til.
Jeg havde faktisk fundet foto af Honey-nyheden, men så valgte jeg at produktfotografere flere typer anti-stress-hjælp…Men jeg er helt sikker på, at den er velformuleret og så med AllergyCertified.
God dag <3
Karin Winther skriver
Ingen cool kasket fugl i skoven, men jeg har min egen samling nuttebasser i stuen☺️🤍
Og mit ansigt har tilgivet mig gårsdagen. Wow, det lover godt for den lille nye Honey… men jeg ser også med længsel efter Esse og Bioeffect på din “ hylde “ ☺️ ❤️
Lise Grosmann skriver
Karin WInther: SMIL <3 Her har de fået travlt med vinterens første fodring (NU bliver det dyrt). De havde lancering af Honey A'et i går, så jeg - dygtigt barn, du har. Men Esse og Bioeffect kan jo noget andet.
<3 <3 <3
Karin Winther skriver
❤️
Lykke skriver
PDF linket virker ikke for mig. Der står at siden ikke findes mere
Lise Grosmann skriver
Lykke: Sikke noget – jeg er ikke så klog på det tekniske og måske kan man ikke indsætte link til en PDF. Men jeg fandt den i mit arkiv og har googlet mig frem til en anden udgave, der nu er indsat i link, men du får den lige her med en undskyldning <3 https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34155974/
Lykke skriver
Det virker perfekt. Tusind tak🤗
Lise Grosmann skriver
Lykke: GODT, du skrev – tak <3