Måske kender I oMoi! jeg gjorde ikke indtil for nylig og én ting fangede min opmærksomhed ved denne balm, den indeholder retinyl palmitate. Og det er jo det tema, der kører her på bloggen for tiden. Balms er perfekte til særlige behov som f.eks. opstår i det kølige klima, vi lige nu nyder i ventetiden på foråret. Huden venter også på fornyelse, og derfor er det ekstra bonus med lidt power A balsam.
Balms er som bekendt uden vand og derfor er der heller ikke behov for konservering. Det gælder også denne, som desuden er fri for mineralske olier og silicone, der, så effektive de end kan være som ’forbinding’, ikke rigtig tilfredsstiller hudens behov for ægte fedtstof.
Som jeg skrev i går, så er vitamin A en rigtig hudnørd, og hvis huden har problemer med tørhed, så den skaller, så er det en fornyer. Men vitamin A kan også give en hjælpende hånd til bedre balance, hvis der er eksem eller psoriasis på spil. Og dertil hjælper plantevoks og olier samt vitamin E og lavendelolie. Jer, der ikke kan tåle – eller lide – æteriske olier skal være opmærksomme på, der der også er limonene.
Som andre balms er også denne ’multi purpose’ – altså til hud, hår, negle. Det nævnes HER, at den også kan anvendes til forbrændinger. Jeg vil ikke anbefale, at man anvender noget som helst på åben hud. Men under den efterfølgende helingsprocessen, når huden har lukket sig over forbrændingen, kan balmen uden tvivl være nyttig og måske endda mindske risiko for ar.
Lise skriver
Lissen, skynd dig at klikke på linket og se herlighederne – og at du får 60 ml for 330 kr.
lissen andersen skriver
hvad er prisen på sådan en sag der!!!