Jeg kan vældig godt lide Urtekram, og det er ofte deres poser, pakker og flasker, jeg rækker ud efter, når køkken-og køleskab skal fyldes op. Men i morgen har jeg i sinde at række ud efter den nye Coconut Spray Conditioner Leave In. Hvis den nye Coconut Collection som lovet er kommet på hylderne i Irma og de andre Coop butikker.
Man kan vist roligt sige, at vi oplever et kokos Craze uden sidestykke. I mad, i kosmetik og in natura. Da jeg var barn var det helt almindeligt, at far slog hul på kokosnødden, men de smed saften ud. Så jeg er ikke vokset op med at drikke kokosnød, kun spise. Det burde jeg for længst have lavet om på, men det siger noget om, hvor vigtigt det er at præsentere børn for de ting, der kan gøre dem godt hele livet. I øvrigt lavede vi også ting af skallen, f.eks. lavede jeg en fiskebroche, som jeg skar ud med hobbysav og polerede blank før den fik klæbet en nål bagpå. Det er da i det mindste fuld udnyttelse af råvarer, og min dejlige farmor har sikkert været sød at gå med den.
Coconut Collection – som er produceret hos Urtekram i Mariager – er økologisk certificeret efter den forholdsvis nye og strengere Cosmos Organic standard, som ses sammen med EcoCert mærket. Det betyder ingen silikone og mineralske olier, ingen parabener og visse andre konserveringsmidler men duft og naturlig parfume er tilladt. I øvrigt koster den kombi af spraybalsam og styling, som jeg har i sinde at anskaffe bare 50 kr. for 250 ml Priserne er nemlig en anden sympatisk ting ved Urtekram’s hud/kropsplejeserier.
PS: Hvis den søde tand hviner i dag, så har du måske ingredienserne til Coconut Collection In Bounty Heaven, som jeg stødte på HER Jeg har da bare heldigvis den lækreste chokokage med hakkede mandler, som manden-min fermtryllede i går (jeg er ussel til at bage).
Dejligt med blogging om Urtekrams produkter – og jeg tror, at jeg med mit fine hår og lidt trætte hår også kan få glæde af denne spray conditioner. Læste i dag i Søndagsavisen om brugen af plastic-microperler især i kosmetik. Den havde jeg slet ikke været opmærksom på – har selv mikrofiber klude en masse og har aldrig tjekket ingredienser i kosmetik for plast. (PE, PMMA, PET og PP)
USA brugte i 2012 200 tons og at halvdelen – 100 tons plastik – ryger i havet. Når det først er i naturen, er det næsten umuligt at fjerne de her små stykker plastik igen. Der ryger det i fiskene – som vi igen spiser og får det i vores krop (ud over det vi allerede kom til at spise eller indånde ved brug af kosmetikken). Plastaflejringerne i vores kroppe kender ingen helt konsekvensen af endnu…. Men det er nok ikke så fordelagtigt….
Så jeg blev endnu en gang overbevist om at bruge økologiske produkter, der hvor deres virkning er lige så godt som andre produkters. Så det er fedt du også fortæller os om dem – og jeg glæder mig til anmeldelsen!!!! TAK for en god blog i det hele taget!!!
Ursula: Tak for dette vigtige indspark. For vi sidder nemlig øverst på fødekæden og får vore egne ufornuftigheder tilbage. Nu er det jo ikke alle u-økologiske produkter, der er skamløst miljøbelastende, det er ikke den slags, man ønsker at tage forsider/omtale på. Mange scrubs bruger f.eks. sukker eller salt, som opløses.
Og TAK for fine ord om bloggen.
Underligt med det der bageri noget, min svigermor laver fantastisk mad. Men bage det kan hun bare ikke, selv det simpleste bagværk går helt galt for hende…..
Helle Andersen: Bagning gør mig stresset, det er ret mærkeligt, for jeg blev sendt på husholdningsskole, hvor vi bagte hver dag. Det eneste, jeg somme tider kaster mig over er nogle småkager med hakkede mandler og dem tror jeg, man kunne sætte en 10-årig til at bage (;
Her er en til kokos-lover. Jeg kan spise kokos flager som de er, og bruger kokosolie til alt. Så de produkterne er jeg også nødt til at teste så snart jeg ser dem i butikken, tak for tips.
Har købt alt muligt urtekram i mange, mange år nu, og synes virkelig de nye pakninger er smukke og aptitlige. De har så mange gode ting, og tit som spotvare i Netto eller på tilbud i coops butikker så det er nemt at få noget nyt at teste (jeg elsker at teste, både mad og kosmetika).
Deres cocoschips (store cocosflager som er ristede) er det rene slik, man kan spise dem som de er, og de smager sødt og godt uden nogle tilsætningsstoffer overhoved. Elsker sådan noget helsemad, nemt, rent, lovely.
Deres rismel, fuldkornsrismel, majsmel og diverse krydderier tilhør mine stabel varer i køkkenet som jeg køber igen og igen, fordi kvaliteten er jævn og pålidelig. Kan også godt lide rosenserien som jeg køber håndsæbe af nu og da. Og en masse andre ting. Virkelig et skønt hverdagsunivers at plukke fra, og nemt at finde i butikkerne.
Glæder mig meget at høre din erfaring af leave in spray. Bruger en masse leave in, så er den god så køber jeg den med det samme. Lige nu bruger jeg en jeg købte på Whole Foods i USA så den får jeg nok ikke igen med det samme. Så snart skal det skaffes en ny!
God søndag aften, alle!
HeLene: Ja, jeg har fornemmet det….at du er en kokos-lover og ved en hel del om i hvad og hvordan nødden kan bruges. Jeg er ikke kommet længere end til at have kokos på huden, spise kokos og komme det i kager men ikke bruge i maden som sådan. Stor fejl både sundhedsmæssigt og sikkert også smagsmæssigt.
Urtekram kan vi derimod være helt og aldeles enige om, og tænk at kunne købe 380 ml økologisk flydende håndsæbe med eller uden duft for 40 kr. Jeg har tjekket irma.dk her til morgen, de har ikke coconut-serien endnu, men de skriver også bare uge 4, som nys er begyndt.
Ja, jeg tror du er nødt til at teste det i maden også. Det er en fantastisk stegeolie, prøv at lave hjemmelavede popcorn med en stor klat cocosolie og noget godt groft himalaya salt. Igen nydelig helsekost som smager det rene slik.
Urtekram har de hele majskorn på påse, dem køber jeg tit i Søstrene grene, fordi ikke alle coop har dem og jeg vil tvunget have økologisk. Man kan også nu om dage få virgin kokosolie uden duft og smag. Jeg pisker en stor spiseske i mine børns varm kakao. kokosfedt har fantastiske egenskaber, dræber blandt andet bakterier og virus og fedtsammensætningen ligner brystmælk i sin immunstøttende funktion, intet andet fedt har den egenskab. Og så så tåler kokosfedt høje temperaturer uden at danne giftige stoffer som mange andre fedt gør. Ja, ehm, jeg snakker, tror sandsynligvis du viste alt dette allerede… Går videre og holder mandag nu!! God mandag alle skønne!
HeLene: Du er skøn,TAK! Og ja, du har ret, jeg vidste nok det om det sunde, det er vanen med bare at række ud efter – den også gode – olivenolie. Jeg har såmænd købt kokosolie flere gange, så viljen er der, men det kom ikke længere…..dumt af mig. Dejligt med nogen, der sparker til én. God dag også til dig!
Jeg ser meget frem til at høre næremere og prøve den leave in conditioner. Den lyder super god. 🙂
Laver du ikke anmeldelse på (nogle af?) produkterne fra Urtekram? Det ville være dejligt.
Birgit A: Jeg skal skrive om spray conditioneren, når jeg har fået fat i den (;
Coconut collection havde jeg ikke hørt om ville komme hos Coop, men det vil jeg skynde mig at købe, jeg elsker duften af kokos, køber hvert år en dejlig creme, når jeg er på Tenerife om vinteren, huden bliver så lækker blød.