Også vitaminer får nyopdagede talenter

Og nu flytter D-vitamin for alvor ind i din hudpleje

Dengang jeg begyndte at skriveudvide mit stofområde til at omfatte sundhed i alle aspekter men især kost, stod der i vitaminoversigten, at D-vitamin havde betydning for kalkbalance og dermed for knogler og tænder. Det var i den grad dengang.

Foto: pixabay.com

Først kom meldingen om, at D-vitamin nok burde tiltales ‘hormon’, og hermed åbnes utallige hidtil oversete egenskaber. Senest – og ekstra i føleskab med Covid-19 (klik og læs også lige kommentarerne) – er der kommet fokus på D-vitamins betydning i flere stadier af immunforsvaret. Læs indsatte citat fra Københavns Universitet nederst (jeg har indsat link til hele artiklen). Jeg er vild med, at sådan en institution kan forklare svært forståeligt stof, så man ligefrem ser det for sig.

Men som det fremgår, hvis I klikker ind og læser hele artiklen, så bliver specialtropperne, T-cellerne, slet ikke aktiveret, hvis der mangler D-vitamin. T-cellen kommer slet ikke i omdrejninger, som der står. Også når T-celler mister overblikket og begynder at angribe egne celler, som det sker ved organtransplantation og ved autoimmune sygdomme, så spiller D-vitamin en rolle for at få dem til at forlade slagmarken, som professor Carsten Geisler udtrykker det.

Ikke noget at sige til, at den altid vakse og vågne hudplejebranche har fået fokus på D-vitamin, MEN uanset brand, så skal du spise dig til dit indvortes D-vitamin og huske, når solen kommer igen, at få en daglig ufiltreret dosis uden for middagstimerne. For det D-vitamin det gavner indvortes – selv om det går over hud.

Foto: pixabay.com

D-vitamin er, som de af jer, der som mig har psoriasis eller måske eksem eller rosacea, ikke ukendt i lægesalven. Jeg har f.eks. fået et middel, der hedder Daivobet. Og nej, du skal ikke begynde at smøre dig med det, for der er også kortison i.

Foreløbig er interessen for D-vitamin i hudpleje ret ny, så der er endnu ikke så mange brands, der kan fremvise det på ingredienslisten. Men du finder D-vitamin hos Beauté Pacifique D-Force Risk Management (avocado), Esse Skincare Clarifying Range, (provatamin D3/ 7-Dehydrocholestrol), som er deres nye akneserie, de_CURE Barrier Drops (provitamin D3-/7-Dehydrocholesterol) – fås bl.a. i Magasin, Melissa D-vitamin Cream (avocado) og så har Murad en Multi-Vitamin Infusion Oil (provitamin D3/7-Dehydrocholesterol). Men kilde og teknologi er forskellige i de nævnte produkter, og vi vil helt sikkert se/høre meget mere til D-vitamin fremover.

Fordi det kan noget med inflammation – ilden indeni, som dr. Weil kalder det – og det er jo snart normalen på grund af den panik, som vi ofte ofte selv igangsætter ved overgreb på huden og dermed en immunreaktion. Og det er så her D-vitamin kommer ind med sit talent. En hysset hud arbejder ikke særlig kompetent på vedligeholdelse og optimering, og da D-vitamin også kan noget med celledeling, så kan det formentlig også give dels en stærkere barriere og tillige bedre kollagen og elasticitet i huden. Plus at D-vitamin kan noget med akne. Og så virker D-vitamin også som antioxidant.

D-vitamin har helt sikkert en fremtid som hudplejens nye stjerneingrediens. D-vitamin er som I sikkert ved et af de fedtopløselige vitaminer (selv om det jo altså ikke er et vitamin), og indvortes skal man passe på med at overdrive tilskud og udvortes skal man ikke sætte det i selskab med syrlige produkter.

Citat ku.dk

“Immunsystemet kan sammenlignes med en hær af forskellige immunceller, der beskytter os mod sygdomme. Som små robotstøvsugere gnasker de sig konstant og på auto-pilot gennem alle de fremmedlegemer og cellerester, de støder på. Mens de højt specialiserede kamp- og forsyningsceller først bliver aktiveret, hvis infektionen er livstruende. De små automatiserede immunceller, makrofagerne, er på arbejde 24 timer i døgnet, året rundt. De er en del af det såkaldt medfødte eller innate immunforsvar, og deres konstante støvsugning af kroppen for bakterier, virus og gammelt cellesnask kan fjerne mange infektioner.

Hvis bakterien eller virus er hårdfør, fx tuberkulose, lungebetændelse eller influenza, så tjener makrofagerne også som sladrehanke. Special-tropperne, kaldet T-celler, er en del af det adaptive eller lærende immunsystem, og de suser rundt i blodbanerne, men kan hverken høre, se eller reagere, før en makrofag viser en T-celle, at den har fundet noget mistænkeligt.

Så råber T-cellen til gengæld “vagt i gevær”. Den bliver aktiveret. Med den mistænkelige stump som ledesnor, deler T-cellen sig til en hel hær, der nu er trænet og uddannet til at opspore og udrydde alt i kroppen, der indeholder det mistænkelige fingerpeg. Det kan fx være en rest bakterie eller en stump af en virus.”