Da jeg i sidste uge mødte Clinique i Bella til hudlægekongres havde jeg dagen før skrevet lidt om de nye Smart-produkter. Multi-task serien, der læser hudens problemer og leverer løsningen. I serien er der også en olie. Dem har vi jo set en del af i de sidste par år, og pressechefen spurgte mig, om jeg mente, at trenden var slut. Jeg lignede vist det nærmeste, man kan komme på et spørgsmålstegn.
Og mit svar var som det måtte være, at olie aldrig kunne blive umoderne, fordi fugt og fedt er hudens essentielle behov. Det er det, den selv bruger i, omkring og mellem sine celler for at holde det inde, der skal blive der og det ude, som kan skade. Fugt og fedt, vand og olie, er, hvad du kunne nøjes med i din hudpleje, hvis vi levede i en perfekt verden. Det, sart hud og mange andre ting talte jeg med dr. Emanuelle Mirand om, og du kan læse hendes svar lige straks.
Lige som verden (=vores indre og ydre miljø) sjældent gør det ukompliceret at være hud, så har vi også ønsker om at forbedre og optimere og dermed må sera, cremer og olier tilføres boostere. Ingredienser, der snakker med cellerne og sætter processer i gang. For det er det, det handler om….celler kommunikerer indbyrdes og cremen snakker med.
Smart Treatment Oil er ingen undtagelse, og den indeholder ud over hudvigtige essentielle fedtsyrer fra farvetidsel-, sesam- argan- og solsikke olie samt squalane, som findes naturligt i huden i dalende mængde med alderen, også flere planteekstrakter og vitaminer med antioxidant og helende virkning. Absolut en multitaskende og hudlækker olie, som gør huden – ja…blød! – og uden nogen blank og fedtet følelse. Personligt bliver jeg aldrig træt af faceoils, hvorimod jeg ikke er flink til bodyudgaven. Har I det på samme måde?
Anneka skriver
Jeg bruger lidt olie på kroppen. Men mest “tør”olier. Blander nogle dråber med bodylotion. Feks hybenkerneolie. Og lige pt Body Shops Oil of Life. (Overvejer nu at fortynde den lidt med mandel- eller hybenkerneolie, for synes faktisk den ER lidt for parfumeret til ansigtet)
Ikke over hele kroppen, men huden på brystet osv hvor huden er mere krævende.
Lise Grosmann skriver
Anneka: Rigtig god idé at blande lidt olie i bodylotion. Den med hybenkerneolie i olien, den har jeg liggende klar til at poste en af de nærmeste dage, min photoshopkyndige mand har lige lavet en montage….man skulle tro, du kunne kigge med (;
Lise skriver
HeLene: Det er lige nøjagtig det, det fedter, og der er rigtig meget hud på kroppen, der bliver fedtet. Men jeg burde gøre det og jeg håber, at andre læser dit tip om at gøre det på fugtet hud.
Cellesignaler er forudsætningen for at hele os kan fungere. Og uanset om det er en creme eller noget farligt, der rammer hudens overflade, så kan det ikke blot eventuelt optages, der går også besked. Hvis nu det er noget, der skader huden – og dermed potentielt kroppen – så er det vigtigt, at f.eks. immunforsvar aktiveres.
Da kosmetik i princippet (ifølge lovgivning) ikke på passere dybere ned i huden, så udnytter man i rigt mål muligheden for at aktivere processer i huden og få dens celler til at udføre arbejdet.
HeLene skriver
Tak for dit svar, det giver så meget mening!
Det er måske anderledes i USA, fordi der kan man fx købe creme med meget d-vitamin som huden kan optage, ligsom magnesium olie til at smøre på kroppen for at få magnesium ind uden fx mave gener som mange får af piller. Synes det med forskellig lovgivning er meget interessant.
Lise skriver
HeLene: I princippet er blodbanen og dermed en systemisk virkning no go og det gælder også USA. Og det vil sige, at kosmetik ikke skal forcere overhuden og komme ned i læderhuden.
Jeg tror, jeg må tage en ny omgang cellesnak på bloggen, for der er jo flere snedige måder at sætte processer i gang på. Og i øvrigt ved vi, at også kosmetiske stoffer kommer hen, hvor de ikke må.
HeLene skriver
Jeg er den første til at tro på cremer som virker, men er samtidigt lidt perplex over at creme kan snakke med huden. Det føles lidt som der burde være noget robot i, eller noget bevidsthed, som en AI (artificiel intelligens). Og det kan der jo ikke være, men gode ingredienser som virker multi-agtigt på samtlige af hudens behov, det kan jeg fatte, eller har jeg misforstået det med metaforen her?
Jeg elsker også olier til huden og det er dem jeg går tilbage til hvis min hud driller, olie på fugtig hud-det virker altid, på alt nærmest nulstiller huden. Smart men ikke så advanced måske, lidt som du skriver.
Kropsolier kan jeg også lide, faktisk, ikke til dagen, men om aftenen kan jeg godt finde på at smøre tykt med olie ovenpå en tynd fugtcreme og så putte mig i noget blødt eller en badekåbe. Man får altså seriøst blød og modstandsdygtig hud af det, men det fedter, det gør det, så man skal ikke tage noget silkebluse eller dyrt tøj på efter… =)