Sikke en søndag, den bekræftede mig i, at strudseadfærd ikke er vejen til bedre forståelse. Og som jeg skrev til Lene Kathrine, så gik jeg i seng i går med den bedste følelse længe, fordi jeg blev bekræftet i, at jeg skriver til (med) kloge og dejlige kvinder. Ingen knubsede ord, bare lidt forståelig tvivl og skuffelse. En god snak. Og sådan skal det være, for det her er jo ikke bare min blog, mit sted, det er et forum, hvor alle er velkomne til at fortælle og dele og søge gode råd. Og så må jeg se at få næsen ned fra skyen af ros. Tusind tak for jeres opbakning, knus og kram og kærlige hilsener, jeg har aldrig oplevet noget lignende.
Jeg har heller ikke oplevet at blive kaldt “hun-elefanten, den kærlige og omsorgsfulde matriark”, som Christina skrev. Jeg har tænkt over det, og uden at Christina kender mig fra andet end bloggen her, så er der nok et gran af sandhed i det i den forstand, at jeg er branchens gamle hun-elefant, der har trampet ad stien længe og lært at styre uden om det værste og hen til det bedste, når det gælder hudpleje…..og lidt andet, som livet og arbejdet har lært mig.
Og hva’ så ellers….jo, vi skal to skridt baglæns, for lørdag drog jeg til kosmetologmesse på Radisson Blu Falkonér Hotel i København. Og nu bliver I udsat for noget grumt og afslørende – og for mig nærmest grænseoverskridende – en selfie uden makeup. Uff! Beklager også lyset, som gør selv mit lyseblå håndklæde grumsegråt.
Men sådan startede jeg dagen, iført en Mizon-maske med ‘hagebind’, der kunne stramme fruens face op og gøre det fit til mødet med hendes gamle branche. Der er rigtig mange masker i den serie, og de funker. Og tilbage i pakken er faktisk ‘serum’ til to omgange, så det er en god idé at sætte en clips på og sætte pakken køligt. Win win for 35 kr. Mizon fås i Magasin og på magasin.dk samt beaumonde.dk Alle steder fås de i enkeltstyks. En rigtig fin gave til en medsøster, der trænger til lidt treat. På beaumonde.dk kan man få alle 10 masker for 295 kr., så man har både til selv-og søstertreat.
Mizon er et af de mest spændende K-beautymærker, synes jeg. Bag firmaet står en forskningsvirksomhed, som er Asiens største kosmetikproducent med adskillige patenter. I Hold Your Face Fit, som jeg spændte fast om ørerne – og det kunne nemt lade sig gøre uden risiko for flyveører – er ingrediensen, jeg ville vælge at tage med hvor som helst, fordi hyaluron (og glycerin) har en unik straks-effekt. Jeg har skrevet det mange gange, men fordi det plumper huden i overfladen, så får den lidt mere volumen og rynker får mindre dybde. Fugt=volumen har alt at sige for, om huden ser frisk og glat ud. Det er ren askepot!
Man lægger selvfølgelig sheetet på ren og for-fugtet hud, og selv hvis der ikke var øre-huller, så ville den sidde tæt til huden, og det er ikke alle sheetmasker, der har denne vigtige egenskab. Den tætte kontakt – og dermed okklusion – er nemlig forudsætningen for, at ingredienserne, masken er præpareret med, kommer ind i huden. Og vi taler altså masser af fugt (glycerin, hyaluronsyre, trehalose) og nogle af tidens mest aktuelle ingredienser – kobberpeptid og beta-glukan. Se fuld deklaration HER. Og her er de 10 masker til 295 kr.
Efter masken, hvor huden er mildt sagt fugtspændt, lægger man selvfølgelig resten af sin hudpleje og i hvert fald en creme med fedtstof, der kan keep the skin boosted.
Der blev også tid til farvning af mine pjevsede bryn, og jeg har i årevis valgt Hanne Bang Cosmetics og netop købt ny pakning, hvor jeg til min glæde opdagede, at opløsnings-væsken var blevet en gel, så det nu er meget nemmere at røre farven jævnt ud. Nu kan jeg igen se, hvor mine øjne er, jeg behøver ikke føle mig frem. Somme tider farver jeg også vipper, men mascaraen klarede det. I øvrigt Max Factor 2000 Calorie, som er min vandfaste vippemakker….god ikke mega-børste og god pris (99 kr.).
PS: Jeg måtte lige tage foto, så I kunne se mit gamle øjenbadeglas, som jeg har fra min farmor og bruger til at røre farven ud i, jeg er SÅ bange for at tabe det.
Ej, Lise hvor er du fin på dit badeværelse billede! Ser dejligt ud! Og du kan tro jeg er glad at du har det bedre igen!
Har prøvet et par sheet masker, nu sidst en 6 pak sheets, med c-vitamin fra Nuxe, som jeg syntes var virkelig gode og klistrede godt til huden, og efter kun 10 minutter var man strålende gennemfugtet og helt ude de der fnuller nogle fugtmasker kan give.
Jeg køber også tørre sheet mask tabletter fra det japanske mærke Müji når jeg får mulighed. Det er små hårde stof tabletter, der i kontakt med væske, svulmer op og bliver en almindelig sheet maske efter et par minutter i en skål med nogle ml af et godt serum eller en ansigtsmist. Lidt trylleri. De tager ingen plads i pakningen og er især gode efter en tur i flyvemaskinen.
HeLene: Nja, det vil jeg nu ikke sige (; men jeg tænkte, at alle gør det, nu må jeg vove pelsen. Og ja, jeg tror, vi alle har det bedre nu.
Du har ret, de er smarte de maske’tabs’ uden at jeg har særlig erfaring med dem, men jeg tror dig, du er en erfaren beautynørd har jeg opdaget. Alligevel har jeg nok større tillid til dem, der har ligget i blød i de gode sager pakken. Det må komme an på en prøve en dag.
Søde Lise, det er stærkt gået at vise os hvordan masken fungerer. Jeg havde også fundet det grænseoverskridende, men hold nu op hvor har du flot hud (jo, det ser man TYDELIGT). Jeg tror altså også snart jeg slår til og får købt et par Mizon masker. Kan se de sidder godt til. Har luret på dem længe og også de der Pressed Serums du tidligere har skrevet om. Jeg har Rodials dragon blood hyaluronic mask, som jeg bruger som natmaske og den er virkelig lækker. Jeg synes jeg har set dette, for mig nye, kobberpeptid dukke op flere steder og det lyder ret interessant og ikke mindst virksomt. Elsker at vi i dag kan få så mange produkter med her og nu effekt, for så sidder makeuppen lige i skabet bagefter.
Lisbeth M: Ja, jeg syntes også det var lidt sejt, jeg som hader at blive fotograferet selv når jeg har brugt timer på at style (; Det var også kun, fordi masken og dens hagebind simpelt hen hev al falden hud op om ørerne. Og så fungerer den jo som et tæt softfilter over rynker, pigmentpletter, lidt røde blodkar og hvad man/jeg ellers har rodet til mig. Men seriøst….ja, den sidder rigtig godt og jeg kunne nemt strække den til mit forholdsvis lange ansigt, som jo ikke lige er ansigtstypen i Sydkorea. Og du har helt ret, når fundamentet er i orden og har fået lidt ekstra (maske)pleje, så sidder makeup’en lige i skabet.
Det med maskerne må jeg prøven en dag ?Men søde Lise pas nu på det glas .det er så smuk ,se tykkelsen på stilk og hovede det skal man lede længe efter Bare en side bemærkning .
Anita Christensen: Ja, det skal du unde dig selv, der føles lidt særligt…sådan lidt prof….når det er en sheetmaske.
Ja, jeg synes også det er smukt, men jeg tænkte, at det nok mest var affektionsværdien.
Hehe jeg er flad af grin. Du har taget den til dig m hun-elefanten; den var også så rammende.
Tænkte også på i går aftes, hvor fint det er du lægger det så ærligt ud.
Yep, beaumonde er et lækkert sted. Må snart der forbi, også for de der pressed serums som lyder så spændende ☺️
God aften til matriarken og mine andre elefanter her ?
Eva B: Ja, det var det faktisk….jeg har bare ikke rigtig størrelsen (;
Jeg har aldrig gjort i strudseadfærd, det har givet mange knubs i mindre venligt indstillede kredse end her sammen med jer. Jeg elsker, at vi har en god tone hinanden imellem.
Beaumonde er en firstmover, der går seriøst og all in for K-beauty, jeg synes, det er sejt, for der er bare én kvinde bag…Marie Brodersen, som jeg tidligere har skrevet om. Men i øvrigt fås det jo også hos foreløbig Maga.
Den gamle hun-elefant siger også god aften <3
Ja der var fut på kommentarfektet i går. Og god kærlig tone ♡
…Det må da være et meget gammelt foto Lise! Du ser alt for ung ud!
Jeg er altså også glad for de sheet mask. Lige siden Carina C fortalte om dem. Jeg har så ikke prøvet Mizon.
Jeg puttede et par vatrondeller i pakningen bagefter og clips på, som du skriver og så ind i køleskabet og tænkte; DÉT er kun noget man gør i Jylland! ? lidt krejler agtigt hihi.
Kh Anneka
Ps. Hvis du smadrer det glas, får du bare mit ; ) Har et akkurat magen til jeg ikke rigtigt bruger!
Anneka: Det var der nemlig, god kærlig tone.
Gammelt foto…..MER! Du kan tro, at huden fandt sin etage, da jeg tog hagebindet af, man kan trods alt ikke forlange facelift efter 20 minutter under sheet. Men jeg har sjældent haft så velbehagelig plumpfugtig hud.
Den med vatrondellerne har jeg ikke lige tænkt på, det må jeg prøve næste gang, jeg klipper en Mizon-maske åben (Sj.Odde er jo tæt på Jylland, og der krejles en del her…har du aldrig hørt om Vig-markedet, som er vældig stort).
Og pas på med at love det med glasset, i formiddag væltede jeg et glas kaffe ud over skrivebordet, det næste fumleri kunne være et knust øjenbadeglas. Men tak, det var sødt tænkt og skrevet. Kh Lise