Jeg er blevet forkælet af Avène med denne yndige sovemaske i silke, som altså ikke kan købes sammen med produkterne. Den er, fortæller Avène, udviklet i samarbejde med CPH Tokyo Vintage og tag et kig HER på deres andre smukke ting…..åh, det er så fint.
De to nye øjenprodukter er derimod klar på hylderne. Det er Intense Eye Make-up Remover (179,50 kr.), som de lover også snupper vandfast makeup og gør det blidt selv på sarte øjne. Refreshing Eye Contour Care (159,50 kr.) har erstattet almindeligt vand med eget thermakildevand, og indeholder glycerin samt antioxidanter i form af bærekstrakter. Men også mineralsk fedtstof, som jeg ved, at nogle af jer gerne vil undgå mens andre accepterer det som en fugtforsegler. Lige for en ordens skyld, så er det jo kemisk rent.
TIP Jeg er en af dem, der har svært ved at meditere – faktisk har opgivet at lære det – men om sommeren, når der er pipsang og bladene rasler i den lette vind, så kan jeg godt komme i ‘alfa’, som jeg kalder det. En let øjenmaske som denne, som udelukker det skarpe lys, og formidler lidt melatonin, gør det endnu nemmere og utrolig afslappende. Jeg ligger forstås i skygge.
HeLene /@Leafysmoothie skriver
De masker har jeg set på Instagram, de er så fine og hver eneste er unik. Hvor fedt at samarbejdet med Avene, det er jo som to gode ting i een. Butikkens IG profil viser de fineste ting og sager og dukker og keramik. Et besøg værd.
Lise Grosmann skriver
@leafysmoothie: Du er en flittig IGfølger, jeg må ind og kigge der også. Og ja, det ville jeg ikke prale af, men Avène skriver, at ‘…masken er håndsyet i antik japansk silke og skræddersyet specielt til dig.’ Den er meget yndig og utrolig let og helt glat mod huden. Silke er og bliver et fantastisk materiale. Hvis jeg var rig købte jeg kimonoer, de er så utrolig smukke.
Anne-Marie Andersen skriver
Hvor er det dejligt, at du er blevet forkælet. Så velfortjent med det store arbejde du har med bloggen. Håber din silkemaske også giver bonus på søvn og hud?
Lise Grosmann skriver
Anne-Marie Andersen: Tak kære Anne-Marie, den føles sandelig også forkælende – og det gør dine ord også <3