Jeg kan slet ikke få armene ned
Tak til Charlotte for at spørge til The INKEY List Brighten-i Eye Cream og sætte mig på sporet af en ingrediens, der kaldes Brightenyl™, der dækker over THBG/tri-hydroxy benzoic acid alpha glucoside. Svære ord men klart et billede på de muligheder, der venter i hudpleje, når man indgår samarbejde med stratum microbium.
For ja, vi er også udenpå og i forbindelse med hudens hornlag befolket af en myriade af mikrober. Der er millioner af dem og mere end 1000 forskellige bakteriearter, og heldigvis for det. Og vi lærer stadig mere om, at de ikke bare er en fysisk beskyttende barriere men intelligente samarbejdspartnere.
Brightenyl™ er den første aktive kosmetiske ingrediens, der får sin unikke effekt i et samarbejde med disse mikrober. Den aktiveres af dem. THBG (Brightenyl™) omdannes således gennem enzymatisk aktivitet i hudens mikrobiom til et aktivt stof (TBHA/trihydroxy benzoic acid), som hæmmer det enzym, der er involveret i dannelsen af melanin.
Brightenyl™ er som et pro-drug, som vi selv – her ved hjælp af vores mikrobiom – gør fuldt funktionelt. Og effekten er vist ved dobbeltblinde kliniske studier. Det er ret usædvanligt i denne branche.
Uens pigmentering med større eller mindre pletter og mærker er nok uden sammenligning det, der optager flest af os. Bortset fra hudsygdomme. Vi vil gerne have ensartet hud. Og Brightenyl™ kan ikke bare det, det kan meget mere herunder gokke UV-fremkaldte frie radikaler og beskytte mod skade på celle-DNA. Og det kan blokere melanindannelsen selv under UV-stråling. De kalder Brightenyl™ en S.M.A.R.T. (Skin-Melanin-Active-Removal-Technology) ingredient. Det kan tilføjes, at der er tale om miljøvenlig bioteknologi, hvor kun vand er involveret.
The INKEY List Brighten-i Eye Cream indeholder 2% Brightenyl™ – læs mere HER
Og efter udgivelse fandt jeg nogle flere produkter HER
Charlotte skriver
Jeg håber du vil bære over med mig Lise
😅💐
Sidste Ps i denne omgang
jeg skal snart til Kreta i tre uger og glæder mig til min krop bliver varmet igennem. Jeg vil selvfølgelig bruge masser af solcreme tøj solhat og så vidt muligt holde mig i skyggen.
Men nu er jeg ikke tvivl om at det er bedst at jeg hver dag bruger min C vitamin serum istedet for som nu hvor jeg nu bruger det hvad anden dag sammen med niacinamid serum.
Tænker på de vigtig antioxidanter i C vitamin du beskriver som et værn mod solen og pigmentpletter.
Sidst har du nogle tips til mig på ferien mod general udtørring af huden da jeg er en vandhund og saltet tørre jo også min hud ud, så det fint nok med en Body-lotion og derefter solcreme når jeg lave en refill af fugt og solcreme .
Lise Grosmann skriver
Charlotte: Du kan bruge dem sammen eller den ene om dagen og den anden om natten, hvis du synes. Men som regel arter C- og B3-vitamin sig fint sammen. Og begge beskytter i øvrigt mod pigmentpletter – og lysner dem.
Hvis du kan nå det, så kunne du jo få fat i en Hand Chemistry Hyaluronic Body Mist og spraye med efter badeturen. Og når du kommer hjem og har skyllet dig, så brug den med bodylotion over. Og hvis du er på shoppetur på nettet, så snup f.eks. CeraVe Moisturising Lotion, som indeholder masser af ceramider. SÅ har din hud det godt.
Charlotte skriver
Ps. Sikke en masse lækre produkter du desuden linker til jeg tager det med på ferie så jeg kan læse det i ro og mag det tager lidt ekstra tid når det står på engelsk.
Vil du overveje og fortælle lidt om nogle af produkterne en anden dag☺️
Lise Grosmann skriver
Charlotte: Svar på PS: ja, det er ofte engelsk den slags studier, og det er det såmænd også selv om forskerne var danskere. Jeg er ikke helt klar over, hvilke produkter, du hentyder til? Dem på incedicoder? God ferie <3
Charlotte skriver
Super spændende skriv Lise,jeg må eje begge øjencremer når jeg nu kæmper med begge udfordringer, og så er jeg også fan af prisen.
Jeg har overvejer meget kraftigt og få min nummer to fenol peeling i oktober hos Bonnie Erichsen.
Da jeg fik min første fenol peeling lavet for snart to et halvt år siden turde jeg ikke at få peelingen helt op til øjnene da jeg lige have fået konstateret grøn stær, trods jeg med min sunde fornuft godt vidste at det ikke ville have betydning for mit Syn var jeg alligevel bange for at få en skade på øjnene .
Det er jeg ikke mere så de skal også have en omgang fenol denne gang .
Jeg har en veninde som kun har fået det lrundt om øjnene fordi hun var ked af mørke rander under øjnene og det er blevet så flot og jeg er sikker på jeg vil få samme resultat
Men så kan jeg jo bruge øjencremen du skriver om idag til mine pigment plettter på hænderne.
Eller skal jeg hellere investere i Ducray håndcremen?
Undskyld mit Long skriv Lise.
Kh Charlotte
Lise Grosmann skriver
Charlotte: Tak, jeg er glad, hvis du fandt noget at bruge. Jeg skal i Sephora i morgen og snupper selv Brighten, og selv om du vælger at investere i Dycray til hænderne, så er de jo ikke meget i en øjencreme, hvis du også skal have til at plette hænder.
Det lyder voldsom med fenolpeeling omkring øjnene, men Bonnie Erichsen er specialist, så hun gør jo kun, hvad hun finder rigtigt og vil råde dig derefter. Så her er jeg ikke meget bevendt som ekspert ((;
Kh lise
Ida Østergård skriver
Det lyder som et rigtigt spændende produkt 👏 fantastisk hvis det også kan bruges på pigmentpletter.
Lise Grosmann skriver
Ida Østergård: Jeg har endnu ikke fået googlet mig frem til flere produkter, men al anden læsning beskriver jo effekt på pigmentpletter og forebyggelse af nye – plus UV-beskyttelse og antioxidanteffekt. Det undrer mig, at tilsyneladende ikke andre – og jeg hører da en del til ny kosmetik – har spottet den. Brightenyl er udviklet af Givaudan, som er en af de store på ingrediensfronten.
Lise Grosmann skriver
Ida Østergård: Der er jo ikke meget i en øjencreme, men man kan da plette på pletterne, og den koster 99 kr.
Jette B skriver
Stor tak for det Lise🥰
Lise Grosmann skriver
Jette B: <3
Jette B skriver
Tak for det spændende skriv. Kan produktet også bruges på pigmentpletter??
Lise Grosmann skriver
Jette B: Det kan jeg ikke se andet end at det vil være perfekt til. Men jeg må lige google, for der må være flere produkter derude.
Jette B skriver
Tak for det spændende skriv. Kan produktet også bruges på pigmentpletter??