Få forklaringen på, hvorfor det ikke er så skidt
Chokolade er en grøntsag. Basta!
Talenterne er mange, og jeg har lige lystret et dopaminkick. Det gør jeg hver dag. Spiser et stykke choko. Det beskriver meget godt effekten af dopamin. Stoffet, der gør os afhængige af at række ud efter stimulansen.
Foto: Jeg ved det, jeg ved det…..I har set det før, det er en affotografering af et kort, jeg har fået af en, der kender mig ♥
Stress er en effektiv udløser. Mest den udgave, hvor man er ked og frustreret og prøver at trøste sig. Sukker er perfekt, det giver det der kick, der får en til at føle sig godt tilpas. En tid. Og så må man have den følelse igen ved at gøre det, der udløste den. Og så hænger man let på den. Nogle i small afhængighed og andre desværre i XL.
Hvis vi holder os til den chokolade, som de fleste (desværre) rækker ud efter, så er sukker nemlig højt på ingredienslisten. Går du meget lavere end de 80% kakao kan der meget vel være op til 40 % skidtsukker, og så er det, at den lille afhængighed får et kick.
Heldigvis kommer sukker i andre udgaver end den glukose, der fiser lige i blodbanen!
Eight Essential sugars* er der nogle, der fandt på at kalde dem, og det udløste års diskussion blandt ‘de kloge’. I hvert fald kan man kalde dem essentielle i den forstand, at de vigtige af dem er i frugt og grønt. Og får vi ikke det, så opstår manglen på bl.a. vitaminer, som ER essentielle i den forstand, at vi ikke selv kan danne dem. Antioxidanter/flavonoider ikke at forglemme. Lige som frugt og grønt jo er der, vi skal have fibre, der er vigtige for vores tarms mikrobiom og dermed for vores immunforsvar.
* ud over glukose og galactose er det fucose, xylose, mannose, N-acetyl glucosamin, N-acetyl galactosamin, N-acetyl neurominic acid
Brystmælk indeholder fem af dem – fucose (ikke at forveksle med fructose) er en af dem. Og en god grund til at amme, hvis man kan, for det er en af af dem, der ikke er så lettilgængelig. For os, der er ude over ammealderen findes de i maitake svampe, tang og ølgær.
Summa summarum….kampen om ord er lidt ligegyldig, ordet ‘sukker’ uden skelnen skal ud af skammekrogen. Så få nu noget frugt indenbords og nogle kartoffelmadder og få bounce i huden og meget mere.
Sukkerstofferne indgår nemlig i en protein/lipid-kappe i cellemembranen (glycocalyx), som har betydning for cellegenkendelse og cellekommunikationen. En slags gitter mellem egne sunde celler og syge eller invaderende. Og dermed er der ikke noget, de ikke har betydning for lige fra forsvar til reparation. Også i huden og på huden og her i høj grad også antioxidanterne/polyfenoler fra kakao
Som nævnt er bl.a. svampe og tang en god kilde til glyko-ernæring, og måske kunne man tænke sig, at vi her har noget af hemmeligheden bag længeleverne derude i Blue Zone, for den slags er jo – eller var i hvert fald for en generation siden – på spisepindende derude.
Foto: ® Andrew Weil, M.D
Og den gode chokolade, den med højt indhold af kakao, jamen, den er jo helt i top på Dr. Andrew Weil’s Anti-Inflammatory Food Pyramide. I toppen af pyramiden betyder godt nok, at det ikke er chokolade, man skal leve af, men alligevel. Det skal man til gengæld af det sunde sukker i frugt, der selvfølgelig deler bunden i den anti-inflammatoriske pyramide med grøntsager.
Få chokohistorie og facts fra dr. Weil HER….med lidt udddrag herunder:
Theobroma cacao = kaldet gudernes føde, fordi det er det, theobroma betyder på græsk, er ifølge seneste antropologiske studier blevet en 1.400 år tidligere fødevare end først antaget. I øvrigt var det først i 1828, at man skiftede fra at drikke det brune stuff og begyndte at spise det.
Man mener også nu, at kakaotræer oprindelig stammer fra Sydamerika og ikke Centralamerika som tidligere antaget. Hvorom alting er, så dyrkes det meste i dag i vestafrikanske lande som bl.a. Ghana. Og, som man næsten kan gætte, så er der en hel del børnearbejde indblandet. Dr. Weil nævner, at den grusomme virkelighed er, at over to millioner børn arbejder i kakaoplantager og mange som slaver. Mange af de store chokoladefabrikanter forsøger at ændre det, men man kan selvfølgelig godt forstå, at det har sine vanskeligheder på flere niveauer.
Des mere vigtigt er det at kigge ikke bare på, om chokoladen holder mindst de 70-plus procent kakao men også har høj profil på det etiske og lægge sit køb hos dem, der har. Og så håbe på, at disse signaler får plantageejere til at ‘se lyset’ og uviljen mod giftig adfærd mod mennesker som natur.
Karin Winther skriver
🤎🤎🤎🤎🤎🤎
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Jeg har dem ikke i farve, men <3 tak