Full of what’s good, free of what’s fake
Og bareMinerals har vist, at de kan bære det motto og er i front på tidens clean beauty trend. Måske kan nogle af jer huske deres førte produkt 5-ingredient foundation fra 1995? Der er kommet meget på hylden siden da og senest de her to forskønnere.
Jeg er ret vild med Barepro Glow™ Highlighter. Jeg blander lidt i min foundation, fordi min hud er til den gullige side og virker lidt gusten her om vinteren, men jeg bruger den også som et ganske let glowblush på kindbenet til sidst. Den er så fin, synes jeg.
Gen Nude® Lip Lacquer er selv om den ligner en gloss faktisk en dækkende læbestift. Men med glosset finish, som jeg ikke er så vild med. Jeg er mest til transparente læbestifter eller dem med hverken-mat-eller-blank finish, som jeg så dupper lidt af farven af.
Og så så jeg, at de har udsalg på flere bareMinerals produkter HER
Vibeke skriver
Kære Lise
Hvilken farvevariant har du valgt i Barepro Glow? Ved godt det mest optimale er at prøve i butik?
Tak for gode og inspirerende indlæg ?. Mvh Vibeke
Lise Grosmann skriver
Vibeke: Det er den, der hedder Joy og er lidt pink. Når man har en lidt gusten hudtone, som jeg har lige nu, så skal den peppes med de rosa/pink nuancer. Denne her har også lidt glowglimmer, der giver noget hudglød. Men du har ret, man bør altid se og prøve den slags.
Tak for søde ord og mange hilsener, Lise
Ida Østergård skriver
Tak Lise
Den lyder bare spændende den Barepro Glow ! Skal prøves.
Håber du havde en dejlig tur til staden.
Lise Grosmann skriver
Ida Østergård: Jeg synes, den er rigtig fin. Den giver et glow, der er en idé i. Fordi frisk hud har et rosa skær. Mens mange af tidens glowprodukter bare giver perlemorsglans, og det bryder jeg mig personligt ikke om.
Og jo tak kære, jeg havde en fin tur til byen, spændende møde og smuk var København i vintersolen