Det tror jeg faktisk også selv
– i hvert fald lettere hysterisk over nogle mikrobittesmå sorte ?? Jeg aner ikke, hvad de er, de kommer hver sommer og de kravler ALLE steder. På computerskærmen, så jeg sletter kommaer (større er de ikke) hele tiden, når jeg ikke gnider dem væk i ansigtet. Og når de så forsvinder lige så overraskende som de kom, så kan jeg begynde at gøre rent i vindueskarme, på borde, bag billedglas….alle steder kommer de.
Men det er især det, at de kilder i ansigtet, der gør, at jeg lukker og slukker nu, jeg kan ikke holde det ud…grrr! Så foreløbig god weekend. Jeg håber IKKE, at I er plaget af dem, men måske ved nogen, hvad det er for nogle. Ikke at det hjælper, men så kan jeg da bande over dem ved navn.
Foto her er lille udsnit fra siden af en reol, der er fuldstændig sortprikket lige nu som alt andet (de er slet ikke så store som på foto, faktisk mange, mange gange mindre….netop bare som et komma, når de sidder på skærmen).
Så googlede jeg lige tordenfluer HER
PS: BeautyBlog MÅ da være en af landets mest alsidige blogs (; og nu skal jeg UD….kors hvor det kribler og krabler!
Laila K skriver
Tordenfluer, gnavpander… kald dem som I vil. Jeg hader dem, de forpester mine dage når vejret er godt, samtidig bider de mig – ikke blot et sted men flere bid i plamager. De er værre end myg. Det klør vildt meget og der kan gå op til et par dage efter bid før det begynder at klø. En sommer talte jeg over 50 bid på den ene arm. Nogen der har gode råd? Jeg er i overgangsalderen🤔 Spiser B vit. sprayer mig mod myg hver morgen. Overvejer at spraye mig med eddike da jeg har hørt det skulle holde myg væk! Hilsen desparados 😣
Lise Grosmann skriver
Laila K: Gnavpander, lad os bare kalde dem det (; De er her igen, og kilder og irriterer, flyder i vindueskarme og flytter ind bag glasset i billedrammer. Jeg synes nu ikke, jeg har oplevet, at de stikker, men kilder gør de og så klør man jo.
Jeg ved ikke, hvad der kan holde dem væk, men jeg har oplevet, at lavendel kan holde myg væk. Faktisk ved en svensk sø, så det var jo en seriøs test, om man så kan sige. Lavendel kan godt duppes direkte på huden og ellers kom et par dråber i din bodylotion. Held og lykke med det og god weekend,Lise
Helle Rick skriver
Det kribler og krabler bare at se foto med dyrene. Jeg kan heller ikke klare de små dyr. God søndag
Lise Grosmann skriver
Helle Rick: Det er lige før, man er glad for regnen for at slippe for dem, men det var mest den ene dag, det var slemt.
Ursula skriver
hvad de mon er gode for? … vi er skånet i år, men jeg har også gamle fotografier, hvor de sidder under glasset…. mærkeligt…..
Lise Grosmann skriver
Ursula: Jeg har ikke svaret, men der er helt sikkert et formål….og det må hellere være godt ((;
Anne Mette skriver
Åh, det er så belastende. Vi havde en invasion for nogle år tilbage, der holdt de til i en stor Thuja og myldrede ind over alt, på os mennesker, ind under skærme, de var overalt. UF. Trips kaldes de også. Vi skulle alligevel fælde Thujaen og so far har vi ikke haft problemet siden. Men vi har stadig dem der dengang satte sig fast hvor de ikke umiddelbart kunne fjernes. Øv.
Lise Grosmann skriver
Anne Mette: De er heldigvis væk i dag….eller måske er de bare ikke kommet på vingerne oh gru! I hvert fald står jeg over for en større opgave med at fjerne dem, der faldt om alle steder, og det er som du ved ALLE STEDER.
Lisbeth M. skriver
Åh nej…. Jeg boede engang i en ret lille lejlighed og en dag jeg kom hjem var alle lofter sorte og levende!!!!! I panik støvsugede jeg dem op den halve nat. Da jeg kom hjem fra arbejde, var alle lofter sorte igen!!! Jeg boede ret tæt på et engareal med en stor, men ikke særlig dyb sø og indimellem kom der også guldsmede på “besøg”. Skadedyrsbekæmperne havde et latinsk navn for dem, som jeg ikke husker, men det er noget med luftfugtighed der gør, at de samler sig. Og bedre blev det ikke af al den skønne fugtige natur, jeg var omgivet af. Der var ikke andet at gøre, end at lukke alle vinduer og støvsuge dem op, for de formerer sig vist også i djævelsk fart. Det tog en 3-4 dage, at støvsuge alle op. Har heldigvis kun prøvet det så slemt én denne ene gang.
Nu vil jeg nyde en kop te og læse alle de artikler jeg er gået glip af efter en ret presset uge, men jeg går da på weekend med hovedet oppe og fødderne nede.
Lise Grosmann skriver
Lisbeth M: Tilnavnet tordenfluer passer jo meget godt, for det er fugtigt og varmt som før torden. Jeg har lige læst, at deres opgave er at formere sig – gevaldig meget og hurtigt.
Her ser allerede forfærdeligt ud, og jeg skal have gæster….som om der ikke var nok at lave i forvejen. Nå, skulle livet ikke blive hårdere, så må jeg ikke jamre.
God weekend kære
Karin V Sørensen skriver
Kære Lise 🙂
Åh – om jeg kender dem?! De har været i perioder så meget at selv under glasset i indrammede fotografier har de været :-0
En dag da jeg opdagede de lavede rygcrawl i min kaffe – da fik jeg nok! Min søde mand strøg ud og købte rigtige netdøre til dørene og netrammer til de vinduer vi åbner, og nu er vi herligt fri for dem.
God weekend og håber du kommer af med krapylet ;-D
Knus Karin
Lise Grosmann skriver
Karin V. Sørensen: Jeg havde også engang en netdør til kontoret, det kan være, jeg skal se, om den eksisterer endnu. Lige nu har vi lavet totalt gennemtræk. De her må være en af de syv plager (;
Karin V Sørensen skriver
Var der ikke 10? 😀
Lise Grosmann skriver
Karin V. Sørensen: 10 tordenfluer på foto? Jo, men jeg fortrød jo lidt, at jeg så impulsivt (som Eva skriver) satte den tekst på og beskar foto mindre, så var det da ikke helt så slemt. Og jeg kunne ikke rigtig stryge teksten, for I var jo nogle, der var søde at kommentere
Karin V Sørensen skriver
😀 nååhh troede du mente at tordenfluerne måtte ha været en af de 10 plager der ramte Egypten. Sorry 😀
Håber de er væk nu. De lever heldigvis kort. Men skal jeg vælge vil jeg meget hellere ha tordenfluer end edderkopper, uhhhh der er jeg en tøsetøs 🙂
Lise Grosmann skriver
Karin V. Sørensen: Det gjorde jeg også, men jeg huskede pinligt forkert og skrev syv…..det var jo netop ti. Nu måtte jeg lige (også) mindes om, hvad det var, så jeg googlede, og det er lige før, det kunne have været de små tordenfluer – i hvert fald var det bl.a. myg, fluer og græshopper (; Tak Karin!
Hanne skriver
Tordenfluer. Umulige at slippe af med, så længe det er så lummert.;-))
Lise Grosmann skriver
Hanne: Det kalder vi dem også, men er det det, de er/hedder…og så kom da for pokker med den torden, der har truet i ugevis….grrrrr!