Den her stribede emballage kender rigtig mange kvinder i rigtig mange lande – og de vil rigtig gerne have indholdet på deres hud. Inklusive mig selv. På mindre end fire år er det lykkedes ikke bare at få al den hype, konkurrenter (hvis der er nogen) misunder men endog at hente respekt i den videnskabelige verden, altså hos dem, der normalt ryster på hovedet af kosmetisk løsning på noget som helst.
Derfor rejser jeg også gerne til langbortistan, når denne mand er i byen, hvilket han var i april. Og min begejstring blegner ikke, selv om ‘growth factor’ kun figurerer som ‘nice to have’ i mr. Lewis’ Skin Health & Beauty Pyramid. Men alene prisen på vækstfaktorer gør det automatisk til noget eksklusivt. Manden bag striberne, som selvfølgelig er Bio Effect, er Björn Örvar, stifter og leder af Sif Cosmetics, som er født af et medicinsk green-tech firma, ORF Genetics, som producerer plantebaserede humane vækstfaktorer og stamcelleteknologi til medicinsk forskning. Det sker i store CO2 neutrale drivhuse, hvor planterne vokser i islandsk lava og traditionen for dobbelt-blinde placebo studier i den videnskabelige verden er fulgt med, når det gælder at teste effekten af Bio Effect. Den slags virker selvfølgelig overbevisende på en professor som Martina Kerscher med speciale i dermatologi og kosmetisk videnskab ved universitetet i Hamburg. Så hun henvendte sig til Björn Örvar med ønske om at lave en test i eget regi af Bio Effect EGF Serum.
Dr. Kerscher’s testpersoner anvendte Bio Effect EGF Serum på den ene side af ansigtet og Bio Effect serum uden vækstfaktor på den anden side. Og som Björn Örvar sagde: Man kan ikke lave nogen bedre test, den er synlig for øjet! Professor Martina Kerscher præsenterede studiet ved den nyligt afholdte Anti-Aging Medicine World Congres i Monaco. Du kan læse studiet HER, men kort fortalt viste det, at hudens tykkelse øgedes med 60% (et foryngende parameter) og dens fasthed med 30%. Endnu en gang er vi, der ikke er i tvivl om den positive effekt af dette serum, blevet bekræftet i, at det, vi ser i spejlet, også rent faktisk sker i huden. Den forynger sig, fordi EGF (Epidermal Growth Factor) snakker hudcellerne i gang med cellefornyelsen. Kroppen har hundredevis af vækstfaktorer – insulin f.eks. – med hver deres indforståede receptor, der sidder som en antenne på cellerne. Det er den gamle historie om ”nøglen i låsen”. Man forstår, at alle hudlæger på Monaco-kongressen talte om vækstfaktorer!
Foto: BeautyBlog
Rie Holberg skriver
Har lige fundet den ti 549,- på Parfume Click Ltd!
Rie Holberg skriver
Sorry – perfume click ltd eller parfume klik
Helle Forum skriver
Kære alle, vil bare supplere med lidt personlige erfaringer. Jeg startede med BioEffects kur ca. 1 april – den varer ca., 1 måned, brugte KUN den morgen og aften. Fra ca. 1 maj om aftenen KUN EGF Serum – ikke nogen creme over. Jeg er 61 og har tendens til tør hud (selvfølgelig, efter overgangsalderen) – og min hud stortrives. Den er helt blød, glat og fugtmættet, rolig og i balance – og et par pigmentpletter er trods et solrigt forår snarere blevet mindre i stedet for mere synlige. Samtidig falder huden også straks til ro med serummet om aftenen, selv om jeg har været ude og fået en del sol dagen igennem. Jeg behøver faktisk kun to dråber, en i hver side af ansigtet – det er rigeligt, fristes jeg til at sige. Så det er et drøjt produkt – og SÅ nem og overkommelig hudpleje oven i købet. KH Helle
Lise skriver
Dejligt med personlige erfaringer Helle…ikke mindst fra en prof, hvis hud har haft mange skønne møder (;
Helene R skriver
Hvordan bruger man serumet – alene eller i combi med ens andre produkter og er bioeffect pengene værd ? Her tænker jeg også på dagcreme mm. Lige en sidste ting ved du om der er parfume i ?
Lise skriver
Du kommer serum på som det første. Jeg vil foreslå, at du mister med kildevand, dupper huden tør og så lægger serum. Lad den få lidt tid alene på huden, før du fortsætter med fugtcreme. De ganske få ingredienser – herunder jo altså EGF-vækstfaktoren – har det ikke godt i det, Björn Orvar kalder en “kosmetisk suppe” og slet ikke med fedtstof. At bruge seriens dagcreme er jo perfekt, men det ER en dyr serie, så andet går an. Som nævnt er der ganske få ingredienser, herunder hyaluronsyre og glycerin som begge giver fugt, og der er ikke parfume i serum. Personligt synes jeg, at BioEffect er et lille mirakel, hvis det svarer på, om den er pengene værd!
Christina Hansen skriver
Nu glemte jeg lige at tilføje i forbindelse med honning, at jeg har bestilt en creme fra Iherb, der hedder ” Medicine Mama’s Bee Magic all in one Skin Healing Creme”.
Det er en norsk modeblogger, der anbefaler den og henviser til en masse gode anmeldelser/reviews.
Jeg har aldrig hørt om den eller selve mærket – har du? Den koster lige nu kun 20$ (norm. 25 $) og 4$ i forsendelse. Og hvis nogen er interesserede, så har Iherb en rabatkode på deres instagram profil, hvor man sparer 10$. Det opdagede jeg desværre først selv, efter jeg havde bestilt!
Jeg er ret spændt på den. 🙂
Christina Hansen skriver
Jeg lovede at fortælle om det citronvand, jeg drikker om morgenen.
Egentlig er der ikke så meget at sige, end at min mor for mange år siden har lært mig at indtage det som det første inden morgenmaden.
Et meget stort glas, halvt fyldt med kogt vand (som man alligevel koger til kaffen) og halvt med koldt fra hanen. Og så en saft fra en halv citron, som jeg ikke bøvler med om morgenen, men har stående i en bøtte – klar til brug.(også mors tip).
For nøjagtigt ligesom at man drypper citron på æbler og avokado for at de ikke skal blive brune og begynde at blive kedelige og dårlige – så har citron den samme virkning indenbords. Det ved du selvfølgelig alt om i forvejen:
At C-vitamin fungerer som en antioxidant, der forhindrer de frie radikaler i at oxidere det dårlige kolesterol, så risikoen for aflejring af kolesterol i blodkarrene mindskes.
Det har en betændelsesdæmpende virkning (,der kan bane vej for bla. gigt og astma.) Og så har kroppen brug for C-vitamin for at kunne danne kollagen som bla gør vores blodkar elastiske og VOR HUD SMIDIG.
Og sådan kan man vel egentlig bare fortsætte at remse op af de gode virkninger.
Jeg ved godt, at du venter på at høre om cayennepeberet, som jeg også drysser i. Problemet er bare, at jeg ikke længere husker hvorfor -ret pinligt. (Prøvede lige at google det røde drys og det har uendelig mange gode virkninger.) Fiffet fik jeg af en sydamerikansk kosmetolog, som min søn besøgte for et års tid siden. Hun snakkede som en gal – gav mig madopskrifter og tips, mens jeg griflede ned, så hurtigt jeg har lært.
De noter er desværre blevet væk, men de gode vaner fortsætter.
Damen foreslog både cayennepeber og hakket persille i citronvand. Samt en anden variant bare med kanel, som skulle være godt for hans problemhud. Kanel har ligeledes et stort antal af antioxidanter og er bakteriedræbende.
Og når citronvandet -med el uden ekstra drys -indtages om morgenen på tom mave, er virkningen naturligvis mest effektiv. Men HUSK ALTID efterfølgende at skylle munden et par gange med rent vand for emaljens skyld, så syren ikke ætser tænderne.
Det var hverken breaking news eller værd at køre til langbortistan efter. Men bare et mor-fif tilsat lidt sydamerikansk kosmetologdrys.
Det næste, jeg vil prøve af i en måneds tid, er vand med koldslynget honning og citron. Fandt sjovt nok en side, der hed – hold fast: “honning og citron”. Det er bla god hjælp til vægttab plus noget andet godt. 🙂
Kan lige så godt prøve lidt forskelligt af, så det ikke bliver alt for trivielt og kedeligt i længden.
Mia skriver
Det er virkeilig også et fantastisk produkt. Dyrt men det virker. Jeg gør simpelhen det jeg kun bruger det hver anden aften på den måde holder en flaske meget lang tid og resultatet er stadig super 😉
Lise skriver
Bare du er tilfreds Mia og synes, at du ser positive resultater (: