Hvad du ønsker skal du få, men jeg er bange for, at det er en rigtig dårlig idé.
På mandag har jeg om alt går efter planen i sinde at tage til København og høre Dr. Andrew Christie fortælle om den nye version af Dermapen. En behandling, som jeg for et par år tilbage fik på min hage hos Akademiklinikken. Absolut effektiv behandling.
Men som jer, der læser med her regelmæssigt, ved, så har jeg det lidt sådan ‘huller i huden er hul i hovedet’-agtigt.
Derfor blev jeg temmelig chokeret, da jeg hos Pudderdåserne HER* læste, at man nu kan købe dermaroller i supermarkeder og Matas, for jeg havde faktisk ikke selv opdaget det. Milde himmel! Det vil sige, at hver eneste forvirret teenager, der har læst, at det kan hjælpe på bumser eller hvad de nu tror, de har brug for af forskønnelse (og det tror man i den alder), kan gå hen og købe et redskab med potentiale til at skade deres hud. Og hvis du tænker ‘nu ser hun spøgelser’, så læs HER
Nu må det stoppe! Men, vil mange måske sige, man kan jo købe dem på nettet. Det er rigtigt, men det er lige det skridt videre end at snuppe er nålerulle, når man er i Brugsen (aner ikke, om de er i Brugsen, så det er billedligt talt). Man har måske læst noget på en blog og tænker ‘det må jeg lige prøve’. Går hjem, pakker ud og ruller løs. Og forbinder ikke senere pigmentproblemer med nåleplagen. Men det er en risiko, man løber. For huden danner pigment, når den skades. Efter sol og i ar efter andre skader om det så er sår, akne eller nålerulleri.
Jeg er helt tryg ved alle jer her, I er kloge kvinder, der er bevidste om hud og produkter, det kan jeg jo læse af jeres kommentarer (og ellers gad I heller ikke læse med her). Og i kyndige hænder er det en behandling, der kan hjælpe fint på f.eks. aknear, strækmærker og såmænd også rynker. Microneedling kan forfine hudens overflade. Helt sikkert. Men allerhelst ser jeg behandlingen overladt til professionelle eller at rullerne i det mindste blev solgt af professionelle, der kunne give en vejledning.
GOD WEEKEND allesammen og så meget tak for hver eneste kommentar i ugens løb og ikke mindst jeres altid søde måde at ønske (andre) vindere tillykke. Kærlig hilsen, Lise
*) bemærk lige, at de linker til teksten HER – gode feer i blogland, og der er heldigvis mange af dem ♥
Klikker du på linket kan du læse om brug af produkter efter ‘needling’, det er faktisk vigtig viden.
♥️lige et link til spændende udsendelse med Zarko:
https://www.dr.dk/radio/p1/audiens/audiens-hvordan-dufter-and/00:00:00
Knus og god dag
Anneka: Tak kære…er på vej til staden, knus og god dag
Det kan høres online. Den film de nævner “Parfumen” som Zarko har set 30 gange, har jeg lige hentet på Bib som bog. Det er en gyser ?Får se om jeg har nerver til at læse den.
(Jeg troede ikke 1.tip var gået igennem. Vil ikke spamme dig ?)
God aften
Anneka: Spamme!! Der er ingen, der spammer nogen her, i hvert fald ikke mig <3 Og jeg fik vist ikke svaret. Har i øvrigt ikke læst Parfumen, som jeg har i både dansk og engelsk udgave, nu kan du fortælle, hvor stærke nerver, det kræver (;
Men jeg tror ikke, 'de andre' ved, hvad du henviser til der kan høres online, for det var i en mail, du sendt mig linket, som jeg her videregiver. Lyt allesammen, det er spændende https://www.dr.dk/radio/p1/audiens/audiens-hvordan-dufter-and#!00:00:00
😉 Jo jeg linkede jo også i den her “tråd”
Øj! Den er sikkert meget bedre på engelsk. Vi mangler ihvertfald gode tillægsord til at beskrive dufte
Anneka: Jeg skal vist til at følge ordentligt med (; Og ja med hensyn til det at beskrive duft, det går somme tider galt som det også gør med ord på vin/smag, det bliver for svulstigt. Men tænk sig så som Zarko at skulle sætte duft på de sanseoplevelser, vi ikke kan finde ord til (;
Jeg er enig!
Desværre er det jo sådan med mange ting, hvor de prof burde stå for ansvaret, da de har den fornødne viden.
God weekend 🙂
Tina: Ja, man må påtage sig et ansvar som forhandler. Kosmetikken er reguleret af en lovgivning og så kan det ikke nytte, at man sætter potentielt skadelige nåleruller på hylder uden en ordentlig vejledning – og måske en aldersgrænse, som Anneka skriver. God weekend og tak for at være med i snakken her
Jeg er helt enig i din holdning Lise. Selvom du ikke decideret siger no-go, men taler for omtanke har jeg selv lagt nåleprikkeriet helt på hylden – også selvom jeg har købt og gjort efter alle kunstens regler. Efter at have læst om det fra forskellige kloge hoveder og efter at have prøvet mig frem gennem længere tid er min konklusion at det ikke føles hudvenligt og givende for min ansigtshud. Så farvel til rulleriet herfra og god weekend:)
Anna: Respekt <3 Jeg har haft det på samme måde, når jeg har fundet rullen frem med mellemrum. Og derfor lagt den væk igen. Det føles simpelt hen ikke givende for huden, som du skriver. Men fakta er på den anden side, at i de rigtige hænder, så kan man afhjælpe for eksempel ar i huden, og det vil selvfølgelig være til stor glæde for den, hvis hud er et krater efter bumser.
God weekend Anna og tak for at dele erfaring <3
Puha!
Læste lige en guide på Matas.dk “Dermaroller – sådan styrker du bedst din hud med nålerullen” hvor der stod man skulle starte ud med 2 – 3 gange ugentlig, holde en pause på en uge og så langsomt over nogle måneder træne huden op til at rulle hver dag (?!)
Jeg får igså nogle bekymrende billeder på nethinden. Der burde i det mindste være aldersgrænse på salget! Men synes også at Matas er begyndt at sende dobbeltsignaler; de har kørt den kampagne med Hella Joof med at skønhed er mange ting el.lign, samtidig reklamerer de for kosmetiske indgreb i deres SKØN magasin, så det kommer til at virke lige så normalt som hvis man (igen) købte det i Brugsen.
Jeg er glad for jeg ikke er ung i dag (selvom noget af det vil ‘man’ jo godt have tilbage ?)
♥️God weekend
Annaka: Åh ja, noget af det vil man godt have tilbage <3
Jeg googlede ikke engang matas.dk, som du har gjort, jeg kastede mig bare chokeret over tasterne. Og jeg var da heller ikke blevet beroliget kan jeg læse af dit citat "....træne huden op til at rulle hver dag". Hvem pokker har de til at skrive og endnu mere til at tænke. Og ja, jeg sad faktisk og tænkte, da jeg skrev i går, at der er aldersgrænse på at købe en bajer (; men børn/teenagere må godt købe en nålerulle, der virkelig kan skade deres hud.
God weekend og tak for snakken <3
Det er en uhyggelig tanke? det værste er at hvis folk ikke ved hvordan de skal bruge den for ikke at sige holde rullen ren, kan de ødelægge rigtig meget for deres ansigt.
Den kan virkelig være en rigtig grimmer en?
God weekend?
Jua Keincke: Ja, det med hygiejnen er et helt kapitel for sig. Og bruger man den ovenpå et produkt, som det somme tider anbefales, så er den nærmest umuligt at få ren. Bakterierne vil elske det, men det vil huden ikke, når de bliver prikket ned i den.
God weekend Jua og tak for at ‘snakke’ med om det her
Det er helt sikkert et skråplan. Jeg så en youtuber først i 20\’erne som bruger dermaroller hver uge. Hun rullede lige som med en jaderulle på må og få, uden ordentlig rengøring og uden efterfølgende god pleje. Hun fortalte hvor godt det er for hendes hud, og tænk alle de unge piger, som så tror at det er godt for dem og de bliver lige så smukke som hende eller hvad de nu tænker. Det er helt hul i hovedet. Det er på mange måder godt at alle kan sige alt alle steder. Men det skaber osse rigtig meget misinformation. Som årene går vil der nok komme nye udfordringer med skadet hud. Ikke pga solen men pga forkert brug af produkter og gadgets.
Stine S: Vi er så enige. De sidder netop og ser den slags, hvor en eller anden influencer, der aldrig har lært en dyt om hud, sidder og ruller og fortæller, at det er SÅ godt og man bliver SÅ smuk. Det er frygteligt frygteligt frygteligt, og jeg håber virkelig, at vi andre – og også de seriøse forhandlere – kan få råbt tilstrækkeligt op. Pudderdåserne har jo rigtig mange læsere, så det skal nok give noget.
Og så er det aldeles forkasteligt, at man kan købe den slags i et supermarked og i Matas. Havde det så bare været på apoteket, hvor de dog har en viden og ikke bare tænker i at sælge. Og du får helt sikkert ret, der vil komme rigtig mange problemer fremover pga. produkter og gadgets.
God aften kære