Det her virker for mig
Varme inde og kulde ude er slemt nok men den her blæst, den snupper al fugt ud af huden. Og lige nu er mine øjenkroge ikke bare tørre, de skaller og svier. Og det bliver selvfølgelig ikke bedre af, at jeg er begyndt at huske at smide brillerne, når jeg går tur, og så ligger øjnene jo ikke i læ.
Jeg gør det for at træne mine øjne. Og det virker. Lige når jeg tager brillerne af, så føler jeg mig småblind men efter ganske kort tid, så ser jeg så godt, at jeg ikke tænker over at tage briller på. Men det gør jeg så alligevel, når jeg kører hjem. I trafikken skal man helst være sikker helt ned i detaljen.
Tilbage til de skallende øjenkroge, som er en gentagelse fra sidste års vinter og nok også har med min psoriasis at gøre. Men midlet, der virker, det ser du her: Avène Eau Thermale og Ducray Dexyane MeD Palpebral. Men hvis du i det hele taget har hyshud, så er der flere milliliter i A-Derma Biology Calm, og du kan rolige bruge den ved øjnene. Hvilket også fremgår, hvis man læser på pakningen.
Og så skal det tilføjes, fordi fugt er vigtigt for at holde huden fri af irritation og inflammation, at den Rhealba® havresaft, der er unik for A-Derma, øger produktionen af hyaluron i huden med mere end 80 procent. Og så indeholder den bl.a. mineralerne calcium og magnesium, som er nødvendige for at huden kan danne de fedtstoffer, der igen er vigtige for sund og stærk barriere. Så her har vi en væsentlig forklaring på anti-hys-effekten.
PS! Da min mand på et tidspunkt lavede hobbyarbejdet med noget træ, som han fik totalt kløende øjne af, så kom jeg med misten og sagde: Luk øjnene! og så fik de et kildevandsbad. Jeg behøvede ikke minde ham om selv at gøre det, for han var så lettet over den lindring, som det unikke rene kildevand yder. Og det er ikke bare ‘rent’, det er sterilt. Fra kilde til pumpeflaske møder det ikke noget, der kan forurene det.
Som jeg har nævnt, så får min hud hver morgen en douche Avénevand, det er noget nær dagens dejligste rutine. TÆNK, hvis det var det, der kom ud af bruseren ♥
I morgen kigger vi på øjenguf og -grej.
Karin Winther skriver
Dejligt med produkter der kan lindre øjne her i vinterblæsten. Man bliver så sensitiv i øjenkrogene.
Jeg er også vild med min Avene kildevand. Ja tænk hvis det var det der kom ud af hanerne ❤️
Lise Grosmann skriver
Karin WInther: Hvis dine øjne møder problemet, så husk lige Palpebral! Jaeee, Avènevand i bruseren <3
Liv Davids skriver
Jeg tør kun gå rundt derhjemme uden briller, det er simpelthen for farligt udenfor 🤣 er bare for nærsynet.
Tak for dagens gode tip. Jeg er også afhængig af Avene kildevand, den fungere vældig godt sammen med BAK Oil for redness, til varme kinder, elektrisk hår mm.
God aften til dig, Lise.
Lise Grosmann skriver
Liv Davids: Hihi…jeg er jo bare almindelig elderligt langsynet, men det er utroligt den forandring (forbedring), der sker i løbet af ganske kort tid, når jeg tager brillerne af.
Og ja, den kildevandsmist er helt vidunderlig – kølende, fugtende, dulment og på alle måder velgørende. Det med elektrisk hår vidste jeg ikke, så tak for det tip. God aften også til dig <3
Birte H. skriver
….Og måske øjengymnastik 😉
Lise Grosmann skriver
Birte H: Ja også øjengymnastik. Jeg prøver at huske at kigge op og ned og hen og ud men bør også kigge helt tæt på, så er de elementære øvelser hjemme ((;