…..de fantastiske K-Beauty MIZONsheetmasker. Og der er til ethvert hudbehov….fugt, dulmen, opklaring, næring, rynker, manglende fasthed. Ni stykker i alt til hhv. 25, 35 og 45 kr. for en straks-synlig-forbedring af huden. Hvor ofte er det ikke, man godt kunne bruge et lille askepot-mirakel. Du kan købe maskerne HER, hvor du også finder oversigt over ingredienser i de enkelte masker samt vejledning i brug.
Og hvorfor er det så, at ‘sheet’masker virker så godt? Det er det med okklusion, som jeg har skrevet om flere gange og gentager herunder.
Hvorfor maske? Princippet i en ansigtsmaske er inspireret af det, hudlæger kalder okklusion, en slags forbinding, der lægges over medicinsk behandling for at få denne til at virke mere effektivt. Når huden lukkes inde bliver dens barriere lidt porøs og optager følgelig mere villigt det, der ligger på den. En traditionel creme-maske virker som en okkluderende cremeforbinding, mens fibermaskerne med indbygget pleje er direkte efterligning af doktor-behandlingen. Når maskens virketid er slut, så brug lige nogle ekstra minutter på at massere resterende ind i huden – med mindre selvfølgelig, det er en maske, der skal fjernes ifølge brugsanvisningen.
VIGTIGT! En ansigtsmaske lægges altid – og kun – på ren hud. Mist gerne efter rens, så huden allerede er godt beredt til at modtage plejestofferne. Følg altid brugsanvisningen på den maske, du vælger. Når behandlingen skal stoppes efter en nærmere defineret tid, så skal det respekteres. Det gælder i høj grad også den populære old school behandling med plastikhandsker ovenpå creme til udtørrede hænder. At lege kortvarigt med at nedbryde hudens normalt afvisende overflade skal ske kontrolleret både med hensyn til, hvad man sluser ind og allermest med hensyn til, hvor længe man lader huden ‘stå åben’. Hudens keratinlag er sin ringe tykkelse til trods utrolig modstandsdygtigt. Det skal vi være taknemlige over, for der er rigtig meget skidt derude, vi ikke bør få ind.
HUSK dæmpet lys og gerne musik og tag så nogle gode dybe indåndinger – meditation måske. Eller hvad med at lakere negle, friske kuløren op på bimserne, tage et fodbad eller gør masketid til badetid og brug en dejlig scrub, så du bliver forfrisket all over.
PS: Der arbejdes ihærdigt i skrivestuen, så interview med Lieve Leclercq er på vej!
Rie Dyrnes skriver
Har været inde og læse om disse herligheder. Kender du til seriens andre produkter?
Lise Grosmann skriver
Rie Dyrnes: Nej, det gør jeg ikke, men jeg kunne forestille mig, at beaumonde kommer med mere. Fandt dette link, hvis du ikke selv har været ude at søge…..http://en.koreadepart.com/cosmetics-brand/.0006010m7/
Anneka skriver
Hvor fine!
Mon ikke Carina også læser med! Det var sådan nogle lign. hun køber på Strawberry net 🙂
Anneka skriver
Ps. Hi hi Hvad er ‘bimserne’?..det har jeg ikke hørt her i nordjylland
Lise skriver
Anneka: Ah, du har gættet det….bimser er selvfølgelig ben (;
Anneka skriver
😉 Næh. Havde faktisk gættet på tånegle!
Lise Grosmann skriver
Anneka: Ok, så….jeg skriver jo også bare kulør, men mente selvbrunerkulør ((;
Lise skriver
Anneka: Carina….!?
Anneka skriver
: )Jeg mente Carina C. Vi udvekslede erfaringer i kommentarerne. 01.09. (Tjekkede jeg lige) netop om den der slags masker
Lise Grosmann skriver
Anneka: Ja Carina C, det var jeg klar over…..det er noget siden, hun har snakket med her. Men livet er også i den grad andet end beautyblogs!
Anja Svendsen skriver
Som der er skrevet: Det er ligesom bland selv slik.
Kun måske være en del af en julekalender til mig selv?
Lise skriver
Anja: De er da helt perfekte til julekalender, super god idé!
Kirsten V skriver
Dem skal jeg prøve. Tak Lise 🙂
HeLene skriver
Åh, de masker, det er som slik, er det ikke? Som at købe blandet slik, men til huden. Ramler videre og undersøger alle de forskellige og glæder mig til interview! God tirsdag! Trods regnvejr og våde tæer så har jeg haft en god dag og det håber jeg I andre også haft, og dig, kære Lise!
Lise skriver
HeLene: Ja, de kan bare komme an, hudproblemerne. Søde er de jo også, pakkerne….de ligner slikposer, som du skriver.
Jep, jeg har haft en god dag med ørerne i maskinen for at høre, hvad Lieve Leclercq sagde….rigtig svært, når der er snak og skramlen i baggrunden. Men det skulle være ganske vist, der er interview i morgen (; Og jeg kan nå at ønske god aften til dig og jer andre….og tak kære Helene!
Christina hansen skriver
Ja, det er et ret så indbydende nyhedsbrev, der kom fra Marie igår. Jeg har været inde og snuse lidt.
Sådan nogle sheetmasker er jo små intensive hudguf-bomber. Og de virker bare – BUM!
Har dog ikke prøvet disse……. endnu. 🙂
Lise Grosmann skriver
Christina: Jeg får på fornemmelsen, at det blot er et spørgsmål om tid (;