Maria Hatzistefanis præsenterede og Benoit (med en fortid hos NARS) var makeupartisten bag penslerne i går , da Rodial præsenterede deres Sculpting Makeup. Og han kunne kunsten (og han brugte pudder!!!), som Maria Hatzistefanis hævdede, at alle ganske nemt kunne mestre. Det var ret fantastisk at se, hvordan et nøgent ansigt først blev ændret til den smukkeste dagmakeup og bagefter til aftendrama uden en farvepalet, blot smukt arbejde med lys/skygge, lyst/mørkt. Hud i centrum.
Men jeg vender tilbage og fortæller mere om produkterne – for det er jo i høj grad også dem, der gør forskellen mellem grotesk og naturlig-bare-smukkere. Serien lanceres omkring 1. marts, så der er tid at spare lidt op (der kommer et Sculpting Starter Kit)…..alene de læderlook emballager!!! Og mig, jeg forelskede mig i den her airbrush foundation brush, er den ikke bare dejlig at se på? Det var den også at røre ved, tyk og tæt og effektiv.
PST! til alle, der har det som mig, at de er liiidt trætte af, at alle macaraer enten har plastik’hår’ eller vippetyngende megabørster….I Rodial Sculpting kommer en mascara med en børste, som jeg synes, den skal se ud, og den lægger farven smukt og uklistret. Men de har også en XXL til dem, der har vipper til at bære mere farve. I øvrigt fortalte Maria Hatzistefanis, at det havde været det sværeste produkt at udvikle (hun kan nemlig heller ikke lide klistrede vipper).
Hør Maria Hatzistefanis fortæller og følg hendes #mrsrodialproject her
Fotos: BeautyBlog og Rodial
HUSK AT KIGGE IND IGEN FOR DER BLIVER NOGET AT VINDE!
HeLene skriver
Jeg kommer vist sent til festen. Smuk dame, smuk makeup og skøn billedserie (ville gerne have set endnu mere faktisk)
Har mest erfaring med lidt af den lilla serie, men jeg synes det er nogle rigtig fine produkter og ofte fint inpakkede, Det gælder vist også makeupen, virker meget lækre de der leatherlook. Er de tunge i det eller lette?
Ligesom de andre er jeg også nysgerrig på penslen, der også ser skøn ud. Har en del real techniques, minder den om dem, eller er den mere dense?
Mht til det nogen delte om tonics og serum før man bruger syre, så er jeg stadig lidt forvirret mht rækkefølgen. Er det ikke sådan at a-vitamin og syre altid skal på først? Please Lise forklar det for mig?!
Glæder mig allerede til næste indlæg!
Lise Grosmann skriver
HeLene: Jeg laver en lille opsamlings-weekend-special på Rodial og det med syre og A-vitamin.
Eva B skriver
Jeg bruger ikke serum før syre, det står heller ikke sådan i mit indlæg. Jeg vasker syrenatmasken af, og knalder derpå masser af fugt, serums & cremer 🙂
Men jeg bruger tonics før min A-vitamindagcreme, beklager meget hvis dette er en forkert tilgang. Er sikker på du oplyser os, Lise !
Anita christensen skriver
Hej Eva b. Lige et spørgsmål . A vitamin om dagen ? Er det godt troede at det skulle være nat . 4 slags fugttonics hvorfor så mange? Serum hvilken .Dejligt at det virker og du gider at dele
Eva B skriver
Hej Anita !
Man kan godt bruge A-vitamin om dagen OM VINTEREN, så vidt jeg er orienteret. Det gør jeg ihvertfald uden problemer. En dag med høj solskin ville jeg nok smøre en faktorcreme på til sidst.
Vedr tonics, så er de lidt forskellige alle sammen; een er fx m snegleslim og en anden superboosteren fra Elizabeth Arden, som vel mere er en ganske tynd cremet sag og en slags “forbereder”, end det er en decideret tonic.
De sidste to er helt alm tonics.
Hvorfor alle 4 ? Jeg havde bare meget, havde vundet lidt og købt meget, og så var jeg inspireret af koreanerne med deres 10 trins hudpleje. Og nu kan jeg bare se, det plumper min hud og giver en ufattelig velfugtet og rar fornemmelse i timevis. Jeg er nu hooked på mange lag fugt!
Serums, der skifter jeg mellem Origins three part Harmony, Laprins og Codage, om natten Lancomes den sorte eliksir. Men det er ret tilfældigt, efter hvad jeg nu har. Men har nok altid gang i mange.
Tak for kommentar ! Kh Eva
Helle Rick skriver
Vildt spændende og den pensel må jeg eje. Den ser virkelig lækker ud. Det eneste jeg har prøvet fra Rodial er Dragon Eye pads. De er meget effektive. Det gav flotte strålende øjne. Mørke rande og indkøbsposerne forsvandt. Flot resultat.
Lisbeth M. skriver
Det lyder virkelig spændende. Og du tager fat i lige netop det, som jeg har det svært med Lise, nemlig det der med, at man har forskellige produkter, som skal blendes. Jeg spidser ører her, for måske man skulle rutte sig og investere i hele sculpture sættet fra rodial. Bare så man ved, at produkterne fungerer sammen. Jeg synes især det lyder skønt med nogle lette produkter. Min hud er ikke særlig begejstret for at blive kittet helt op med tunge produkter. Og så må jeg sige, at designet ser virkelig lækkert ud. Og mrs. Rodial, ja hun ser godt nok rap ud!
Lise Grosmann skriver
Lisbeth M: Det er jo ikke sikkert, du har brug for hele sættet. Jeg vil sige, at hvis man kan bruge det som mr. Benoit – og det kan man selvfølgelig – så er der intet ‘tungt’. Jeg så modellen tæt på, hun var bestemt ikke ‘kittet op’, jeg ville ikke have gættet på noget sculpting.
Det er jo noget med dosering af produkt (det er altid nemmere at bygge op end trække fra) og blending (hvor Benoit altså også bruger pudder for at blødgøre overgange). Man bliver nødt til at sætte sig foran spejlet og så bare øve.
Hun er SÅ rap hende Maria. Og prof, men ellers havde hun jo heller ikke nået, hvad hun har…..at have Rodial i 35 lande og 2000 luksusbutikker.
Carina C skriver
Jeg har kun prøvet Rodials “Snake Serum”. Den var super god, så jeg vil gerne tro, det er et brand, der ligger i spidsen, – både hvad angåt kvalitet, emballage etc. Det bliver spændende at se deres produkter i virkeligheden.
– Også tak for de mange gode tips i går. Det er efterhånden svært at orientere sig, når der er kommet så mange nye brands, og så er en håndsrækning
kærkommen. – Også tak til Lise for endnu en spændende artikel! ?
Lise Grosmann skriver
Carina C: Maria H. ved, hvad der skal til både udvendig og indvendig. Hendes formler har hele tiden været ‘in front’ i forhold til mange mere etablerede (gamle) brands. Hvilket ikke betyder, at der ikke er meget andet godt derude. Fugt og fedt er stadig hudens væsentligste behov ((;
Eva B skriver
Ej, ku se vi måtte komme m gode råd og deslige igår…jeg tjekker mest mine ynglingsblog op i weekenden ( nej, strejfer over en gang dagligt, men kommenterer ikke noget videre i hverdagen. Træt…).
Nå men altså ! Vil bare fortælle jer om en supergod og effektiv antiagecombination, som også fjerner pigmentpletter og de der småpletter-ar, jeg ihvertfald kan få efter en heldigvis særdeles sjælden, nylig bums.
Det er massiv behandling m A-vitamin om dagen og frugtsyrer om natten. I har selvfølgelig hørt om det – Anette gør det også – men det virker altså super for mig med den combination, jeg er på nu: om dagen cremen Environ AVST 4 fra supersøde Mette fra Derma Supply, før natten frugtsyremasken Night Renever fra Skin Regimen fra Complete me, i 10-20 min.
Den skal vaskes af, og så er der frit slag for lækre, fuldfede natcremer bagefter, jeg bruger pt en superlækker fra Jurlique, Herbal Recovery. Først diverse serums, skifter lidt.
4 slags fugttonics lander forresten på min hud før nogle cremer; 2 alm fugttonics ( fx fra Rønbøl ), en snegleslim fra Benton og så boosteren fra Elizabeth Arden.
Anyway, I skal ikke være bange for syrebehandling; Environs produkter er også formuleret til sensitiv hud.
Sjovt nok har vi en veninde til min nu afdøde mor, som altid og stadig har en pletfri, stram, blød og rynkefri hud. Vi har gennem årene spurgt hvad hun gør : ” jeg bruger syrecremer ! ” sagde hun allerede for mange år siden.
Og ret har hun altså. Det rykker ihvertfald mere end alt andet, jeg har prøvet.
Nu er det snart tid til en faktorcreme ovenpå om dagen, for jeg er helårssyrer.
Undskyld jeg tog så meget plads, Lise. Blev vist inspireret.
Lise Grosmann skriver
Eva B: I må rigtig gerne komme med gode råd til hinanden – og mig dag og nat altid.
Og da du deler med andre i kommentarfeltet, så holder jeg mig i baggrunden og nøjes med at bidrage med, at jeg kombinerer syre og vitamin A, fordi det siger Joe Lewis, at man skal.
Fedt med al den fugt, du bruger (;
Eva B skriver
De har godtnok fået løftet designet, Rodial. Virkeligt trendy ! Skulle man virkelig kunne lære det der sculpting sådan rimeligt nemt, mener du Lise ? Og kommer der ikke bare megameget makeup i ansigtet – altså, jeg mener, at der er plads til lidt af den naturlige hud i makeuppen er da ganske smukt; korrigeret for fejl mm selvfølgelig.
Lise Grosmann skriver
Eva B: Rodial har altid været helt fremme på ingrediens/produktsiden, en spændende serie synes jeg.
Og selv om jeg ikke er den store tilhænger af sculpting og strobing, fordi jeg har set så mange dårlige eksempler også i professionelle hænder, så er det lige før, jeg tror, at de her produkter gør det svært at lave de der groteske overdone ting.
Makeupartisten Benoit understregede som Lisa Eldridge også gør det, at blending er alfa og omega og her nævnte han pudder som uundværlig til at gør overgang diffuse. Så det netop bare bliver den bløde skygge, der ligger naturligt under høje kindben f.eks. De har sculpting bar i London, men om det kommer i København ved jeg faktisk ikke, men jeg skal finde ud af det.
Eva B skriver
Jeg har købt meget Rodial hudpleje, netop pga validiteten bag, og så ingredienser som snake.
Men det nye makeup design slår altså benene væk under mig 🙂
Flotte sko, Maria !
Lise Grosmann skriver
Eva B: Du kan tro, jeg holdt mine ‘stifler’ under stolen, de var så frække de sko, men jeg var endnu mere vild med bukserne….sikkert et eller andet ubetaleligt London-fashion );
Helle Dannemand skriver
Den ser faktisk superlækker ud den børste, så måske den skal på ønskesedlen næste gang 🙂