Bortset fra, at rigtig mange parfumer vælges på grund af hype – annoncering, celebrities, indpakning, storytelling og så videre – så er vores oplevelse/opfattelse af dufte helt individuel. Alene fordi vores lugtesans ikke er lige veludviklet over for nuancer. Ellers ville der jo ikke være parfumører.
Duft har som bekendt også en masse at gøre med ting, vi husker på godt og ondt, og vore liv har ikke de samme referencer. Hvis nu man har været rædselsslagen i en mørk fyrreskov, så er lugten af harpiks og fyrrenåle nok ikke den, der knytter til de gode minder. Men for mig er det, for det er duften af barndommens lykkeland i Nålehuset i Skamlebæk.
Det, jeg vil frem til, er, at vi faktisk burde blindvælge vores parfume, så vi ikke blev påvirket af alt det udenoms. Og YES, jeg bliver det også. Der er flakoner, man bare må eje og historier, der er gode at fortælle.
Men min næse den er og bliver trofast forelsket i de grønne noter, når det er en duft, jeg skal have på. Og det passer jo meget godt med min passion og personlighed i øvrigt. Men jeg kan sagtens – selv om det ikke er det optimale for en duftoplevelse – spraye en teststrimmel og sidde og nyde en varm, vild og sensuel duft (der findes mange mesterværker i den gruppe), men jeg ville aldrig tage den på. Det er lige som med stærke farver, jeg elsker dem, men jeg tager dem ikke på.
Her er nogle af mine favoritter, som unægtelig også har fantastiske historier. Ikke mindst Acqua di Parma. LÆS den skønne historie om colognernes cologne, der er så fuld af det solskin, vi trænger til. Det er en aromatisk spicy citrusduft med noter af lavendel, rosmarin, jasmin og oh frydefuld vetiver. Det er en duft til både mænd og kvinder.
Sammen med Guerlain er Acqua di Parma (af de her viste) de mest erfarne i parfumemetieren. Faktisk lavede Guerlain deres første cologne Impérial i 1853 og Aqua Allegoria-serien, hvor min næse altså forelskede sig i Pamplelune, kom i 1999. Læs HER
Er man citrusjunkie, så er Atelier Cologne unægtelig ikke et forkert sted at snuse, HER er mit (uheldige) møde med de dejlige dufte, der er så visuelle, at man alene af den grund må eje med små kort og æsker og det hele.
Replica må man elske alene for de ikoniske flakoner og ikke mindst navnene – Whispers in the Library, By the Fireplace og denne Under the Lemon Tree (en M/K duft). Se dem HER. Og HER den fineste historie om Le Couvent des Minimes, der i virkeligheden begyndte på et munkekloster i 1614 (der er link i teksten).
Og så er der den her, som mange af jer sikkert allerede har smukigget til på de sociale medier. For her til morgen lancerede Mette Skjærbæk/ Karmameju sin signaturduft. Jeg kunne ikke være der og har derfor heller ikke haft næsen i Powderbloom. Men i parfumefamilien ‘chypre’ og med lutter naturlige noter, så er jeg ret sikker på, at min næse vil elske den. Læs Mette selv fortælle HER
Skriv et svar