Mød også en 81-årig badetøjsmodel
For et par uger siden, da jeg var til dette møde, var jeg jo også heldig at have alenetid med hudlæge Peter Bjerring. Og hallo!! jeg høstede kompliment og gik let rødmende med strålende øjne derfra. Næsten (;
Faktisk spurgte Bjerring, om det var A-vitaminsyre eller peeling, der var årsag til det, han altså syntes var en fin hud fordums solvaner og alder taget i betragtning. Efter en gennemgang af hvad-jeg-gør/ikke-gør kom han frem til, at ‘intet slår gode gener’. I så fald tak mor og far. Og tak til Bjerring for at give mig dette moment.
Plus – det ikke meget høje antal rynker taget i betragtning – måske et håb om flere år, end jeg ellers tør håbe på. Hvis man skal tro de seneste studier, der fortæller om rynker som en livslængde-forudsiger, som Weekendavisen skriver HER “….Rynker er tæt forbundet til essentielle processer i vores indre, og de ser ud til at afspejle det, man kan kalde vores biologiske alder: Har man færre rynker som 70-årig, er man således mere tilbøjelig til at være i live 12 år senere, viser et dansk tvillingestudie fra 2015.”
Måske kan jeg se frem til at blive model (mangler en emoji med opspærrede øjne). Men helst ikke undertøjsmodel som de HER fortæller*, at Martha Stewart er i magasinet Sports Illustrated Swimsuit 2023 i en alder af 81 år. Måske ansigtets hud fået lidt nåle-eller strømhjælp, måske er der brugt digitale filtre, måske er det bare gode gener og hudomsorg. Men jeg bemærker, at Martha Stewart’s arme og lår ikke nyder fuld ‘offentliggørelse’.
* Hvis I ikke kan se videoen i linket, så er den HER
Og ved I hvad, jer, der stadig er ‘faste i kødet’, pas på, for det er her, huden for alvor gamler sig og især, hvis den er dårligt fedtudfyldt som min. Og selv om jeg bruger dem flittigt, musklerne, så fylder de heller ikke meget mere. Og jeg kommer ikke til at spæne, som denne 81 årig kvinde, der har løbet sit 175. marathon….wauw! De gamle giver ikke op så let.
PS: Kropshud er også biologisk dårligere rustet end den i ansigtet lige som de fleste af os – og det gælder såmænd også skønskriveren her – ikke yder samme lag på lag ingrediensomsorg længere ned end hals og decolletage.
Og det – sammen med økonomisk formåen – spiller nok ind på, at stadig flere også i kosmetikbranchen vælger at vise et realistisk billede og ikke følger det totalt glamouriserede respektløse spor, som mange brands stadig kører i.
Men det er ikke engang vigtigst at vise et sandt billede af aldrende hud, for vi ved godt, når det er kørt af sporet med filtre og redigering. Det gælder meget mere at vise de unge ‘det sande ansigt’. Når jeg tænker på, hvor mange komplekser jeg selv havde som ung selv om alt lignede sig. Men der var ikke så mange at sammenligne sig med dengang.
Foto: Øverste række 3 x Rudolph Care og nederste række 2 x Woods
Firmaer bør tage ansvar, for det vil være godt for de unges følelse af egenværdi at få modvægt til TikTok og andet, de sidder og kigger på – og snart kører det helt af sporet med kunstig intelligens. Selv om de ved, at der anvendes filtre, så bliver de alligevel kede af det, når en eller anden influencer ser meget smukkere ud end dem selv. Og alt for ofte fører det ikke bare til også selv at rette på virkeligheden med filtre* på den digitale profil, det ender på briksen med diverse nålefyld.
* Programmer der ændrer ansigtstræk burde i min forståelse forbydes, og det bliver de selvfølgelig ikke, men des vigtigere er det, at vigtige spillere derude tør gå imod og vise, hvor forskellige vi ser ud og at det er godt nok uanset om det er hudfarve eller næsefacon eller eller….
Det var faktisk en af de ting, jeg spurgte Peter Bjerring om. Om reglerne er strenge nok for at bruge for eksempel filler, om ikke alt for mange unge munde blev fyldt med et stof, som ikke ‘kun’ er hyaluron men også et hudfremmed stof, som – hvis vanen fortsætter – bliver ophobet gennem et liv. SÅ bør der ikke være mere kontrol med udøvere og ‘grænsesætning’. “Vi prøver, svarede Peter Bjerring, vi arbejder på det.”
Men som jeg skriver i overskriften, så er der nogle, der tør, hvor andre tøver. Rudolph Care har været og er et forbillede for hele branchen. Hud ligner hud og ikke et stykke plastik uden porer og de rynker, der måske også er. Og vises der krop, så vises der også folder. Og så kalder de moden/ældre hud for ‘erfaren hud‘ jeg elsker det ♥ Woods er også på sporet af det sande ansigt. Og heldigvis også andre. Det klæder dem at vise respekt for deres kunder – om det er etnicitet eller hud, der i det hele taget ligner hud.
Yb skriver
Tak til Pernille S for at stille et rigtig godt spørgsmål
Tak til Lise for at undersøge
Tak til Bioeffect for ærligt svar
Og tak til Liv Davids for at dele erfaringer
God weekend
Kh YB
Lise Grosmann skriver
Yb: Og stor tak til dig for at skrive disse tak’er! Ekstra god weekend for det <3
Anneka skriver
Også det svenske undertøjsfirma Understatement tør, viser modeller med tegn på levet liv, strækmærker m.m. 🧝♀️
❤
Lise Grosmann skriver
Anneka: Kiggede lige på deres side, og ja, de har almindelige kroppe med hud som hud ser ud….alle tiders og mere af det og tak for at nævne <3
Pernille S skriver
Min hud bliver mere og mere erfaren, jo længere blikket bevæger sig sydover 😂
Synes ikke rigtig der er harmoni mellem ansigt og resten af kroppen… men det er vel sådan det nu engang er…!
Nyd du bare dit Peter Bjerring moment. Du er skøn – indefra og ud🥰
Kan du måske svare på dette: BioEffect kropsserum, kan det benyttes til ansigtet? I så fald vil der være penge at tjene! Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Ja, det er nok det med det erfarne (:
Det svært forklarlige er jo, at sådan en som mig sjældent får helkropssol og ikke færdes på sydlige strande men ikke desto mindre er mere slaphudet og rynket=kreppet på kroppen end i ansigtet som dog bliver over kraven året rundt.
De eneste brugbare forklaringer er jo biologien – hud og underlag og blodforsyning – og i nogen grad plejenærighed i forhold til ansigtet. GODT, Bjerring ikke så DEN del af mig, for så havde der været tale om et noget andet nedslående moment ((;
Dit spørgsmål om EGF Body Serum er sendt videre til Bioeffect, og jeg vender tilbage her, når svar er indløbet <3 Kh lise
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Bioeffect har svaret, at ja, der er intet i kropsserum, der ikke også vil være godt for huden i ansigtet, så svaret er ja på dit spørgsmål. En tilføjelse: Der er mindre EGF i kropsserum end i faceserum. Kh lise
Liv Davids skriver
Kære Lise og Pernille
Jeg har med stor fornøjelse og behag brugt EGF Body Serum i ansigtet. Det funger fint for mig, og min ansigtsudtryk labber den i sig 😊
Den lille EGF serum bruges så når økonomien er vældig god.
Lise Grosmann skriver
Liv Davids: Kære Liv, tusind tak for at træde til med erfaringer, der er jo altid det bedste (: Jeg må indrømme, at jeg sværger til den lille, den føles bedre på min hud. Body Serum har jo glycerin før vand, og glycerin er jo et fint fugtstof, men det gør produktet lidt mere ‘klæbrigt’ men altså også endnu mere fugtende. Tak igen og god Kristi Himmelfart <3
Pernille S skriver
Tusind tak for svar og for at have ulejligheden med at lade spørgsmålet gå videre.
Må sige jeg er behagelig overrasket over så blød min hud er blevet efter bare få dages brug. God stil var også at BioEffect vedlage en lille ansigtsserum gratis. SÅ god stil!
Også tak for din kommentar @livdavids 😊 Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Sæføli – altid, hvis jeg altså ikke lige glemmer det (;
Dejligt at høre om ‘god stil’, og dit spørgsmål og svaret, det affødte, bliver helt sikkert populært hos de, der læser med her, så Bioeffect må hellere sørge for at have ‘de små’ på lager (;
Som jeg skriver til Liv, så har Body serum glycerin før vand modsat Face serum, og glycerin er jo nærmest et uundværligt fugtstof i alle produkter, men det giver også en lidt klæbrig følelse, når der er meget i. Men det er jo kun kortvarigt.
God Kristi Himmelfart og <3 hilsen, lise