De utålmodige og de forsigtige – kloge måske allermest – gør det selv om solen skinner, og andre begynder nu.
Jeg forstår det jo ikke rigtig, det med, at en dato skal afgøre om man skal fryse, men jeg ser det og især blandt mine kolleger, de praktiserer bare ben til oktober lige som kvinderne i Paris altid har været kendt for.
Og hvis noget er tema i medierne lige nu, så er det sensommerselftan. Sådan som det altid har været. Forår og efterår. Produkterne er bare blevet bedre over årene. Med mere pleje. Og naturtro farve. I øvrigt besøgte The Tan Man, James Read, København i marts og kom lige fra årets Oscar festival, hvor han havde tannet stjerner og starletter i døgndrift. Men humøret var stadig højt og smittende og hans tips kom hurtigere end pennen kunne følge med på papiret. Heldigvis er han ikke nærig med videoer, det er bare at begynde HER.
Og det er ingen overdrivelse at sige, at der er produkter for enhver smag. Dråber, der booster serum eller creme – men jo også i en snæver vending kan bruges i ens bodylotion – watermists, lotion, balm, mousse, natmaske, produkter, der kan bruges over/under makeup og solcreme og selvfølgelig en Body Foundation, hvis det bare lige er en enkelt dag eller aften, man skal være pariserchic. Plus en speciel serie til mænd.
Det er ganske imponerende, og så stopper James Read slet ikke her, for han sætter hudpleje højt, både i sine produkter og med andre tips, som man hører, hvis man klikker videoerne i gang i link ovenfor. Jeg skal bare tilføje en ting, og det er, at stoffet, der bruner huden, trods det skræmmende navn dihydroxyacetone/DHA, er et FDA-og EU-godkendt sukkerstof*, som indgår en forbindelse med proteinet i hudens døde keratinceller. Og efterhånden som de skaller af, eller man exfolierer dem, så falmer farven.
* I mange tilfælde udvindes det af planter og i andre tilfælde under en fermenteringsproces.
Nyere studier har vist, at reaktionen mellem DHA og aminosyrerne i keratinet kan aktivere frie radikaler (ROS) og dermed øge behovet for antioxidanter, som er tænkt ind i James Read produkterne men jo også kan tænkes ind i den øvrige hudpleje. Og så skal man selvfølgelig lade være med at indånde sin selftanningmist.
Den mest positive ting ved selftanners er måske, at de mange produktyper med hudplejebonus og naturlig farve, som ikke mindst James Read tilbyder, har nedsat forbruget af både den naturlige sol og ikke mindst solarier, og det er unægtelig i enhver forstand en god udvikling. Læs eventuelt mere HER
Det er også det bedste selvbrunerprodukt, jeg har prøvet! Den giver en meget naturlig farve, – ingen striber eller synlige overgange her.. <3
Carina C: Dejligt med afprøvede anbefalinger, tak. Jeg har kun brugt dråberne, som jeg kom i bodylotion til benene, men de er nok ligeglade, om der står ‘face’ på dem (;
Jeg er ingen storforbruger af selftan, men af de jeg prøvet er Read produkterne de absolut bedste og nemmeste at arbejde med. Den der ansigtsmist som fugter og giver let farve over tid er fantastisk fin og overraskende jævnt resultat når man bruger teknikken de viser i sin video. Den teknik har jeg så senere overført til alle mine mists 😉 Det lægger sig bare så fint på huden med den metode!
God mandag!
@leafysmoothie: Mestertesteren har talt og godkendt <3 At jeg er en mistmoster er ingen hemmelighed, men jeg er ikke nogen stor selftanner, men jeg kan lide hans tilgang. God aften kære