Plus tip om næste tema, som er noget, der bekymrer mig
Jeg anede ikke, at der var noget, der hed #MelanomaMonday, men det ser jeg så nu hos @environskincaredk, der også nævner, at maj er #SkinCancerAwareness month.
Pudsigt sammenfald, for i morgen drager til hudlæge Eva Marie Stender for at få tjekket dutten på tuden og andet, der mixer sig ind i et kaos af pletterier. Selv om det river lidt i mig for at gå tilbage til min praktiserende læge med en ‘diagnose’ på en plet og sige: Så kan du lære det! så håber jeg selvfølgelig, at alt bare er pletkaos og ikke hudkræft – og i den grad ikke melanoma.
Jeg læser, at i USA får 5 millioner+, altså lige så mange, som vi bor i dette land, diagnosen hudkræft og 8 ud af 10 er ‘highly treatable’ basalcellekræft, som de skriver HER. Heldigvis. For melanoma, modermærkekræft, der udvikler sig fra de celler, der giver huden farve, er jo særlig farlig. Fordi spredning er en risiko, bindevæv er jo ikke kun hud, det er overalt i os og omkring organer. Derfor er det så vigtigt at tjekke sig selv men også blive tjekket, for melanoma er ikke noget, man dør af, hvis det opdages i tide.
Oral Cancer har også sin #oralcanerawarenessmonth i april, læser jeg, og kræft i mundhulen tror jeg er temmelig overset – måske endog af tandlæger. Jeg fandt denne artikel i Tandlægebladet, som i det hele taget kunne være en god idé at føje til sin læseliste. En af de skammelige ting på sundhedssiden i dette land, det er, at tandlæge ikke er gratis. Det er som om man sidestiller det med noget kosmetisk, men som vi tidligere har været inde på, så er meget i mundhulen – f.eks. parodontose – systemisk.
Foto: pexels.com
Og når nu vi er ved pletter, så er der jo også dem, mange selv vælger at få. Nemlig tatoveringer. Vidste du, at der faktisk er flere kvinder, der går rundt med tatoveringsfarve i huden, end der er mænd. Omend, det nok er mindre hudområder det drejer sig om. Og kvinder er formentlig også mere opmærksomme på, om sol og tatoveringer er noget, man skal være ekstra obs på, end mænd er.
I forbindelse med artikel til Helse spurgte jeg læge Kasper Alsing, PhD-studerende i tatoveringer og dermatologi om netop det. Det vender jeg tilbage til, men jeg vil lige tage et spørgsmål op fra jer om UV-beskyttelse på spray, og vi kan tage stift med, for sticks hitter inden for hudpleje i øjeblikket. Ok til at cremesmøre sig med men lidt mere problematisk, når smøren skal beskytte mod en risiko for hudkræft.
Producenterne prøver ihærdigt at fortælle, at sprays og stifter beskytter, og det gør de, det er ikke SPF, det halter med, men hvordan vil du sikre, at du bruger det, der svarer til de 2 milligram solcreme til en kvadratcentimeter hud, som er den mængde, som SPF=SunProtectingFactor fastsættes efter. Altså det, der skal til for at undgå rødme og solforbrænding.
Med cremen ved vi, at det svarer til en lille teskefuld til ansigtet og en håndfuld til kroppen. Men hvor meget er det i flydende spray og gniden med stift? Under alle omstændigheder er dobbeltsmøre ekstra nødvendigt, hvis du satser på spray som din solbeskyttelse. Du kan ikke bare miste en gang hen over huden, og så er den beskyttet.
Foto: Lutter fine sprays med UV-beskyttelse – Splash, der også har en parfumefri spray, er en ny serie * Coola er jo sande eksperter i solbeskyttelse og i øvrigt også i selftan, som jeg har skrevet om mange gang. Og husk, at professor Wulf råder til selvbruning, fordi det giver en let UV-beskyttelse til huden. Læs om deres nye Sunscreen Stick HER * Og så er der nye solprodukter fra Rudolph Care – Sun Face Serum SPF 25 og Sun Face Oil SPF 30 og Sun Stick SPF 50. Det kunne være en god idé at bruge serum med olien over!. Læs om dem HER.
Mit råd lyder, at man starter på solcreme og hvis man ikke bader, sveder og gnider huden så genopfrisker med spray (du skal spraye så huden føles fedtet). Og på mere begrænsede hudområder smør med stift for ekstra sikkerhed. Spray er næsten den eneste mulighed, man har for at smøre ryg, hvis man ikke har hjælpende hænder. Så igen: Gør det ad flere omgange lag på lag, så beskyttelsen bliver så optimal som mulig. Og så husk det med tøj og skygge, ikke ♥
At jeg har et plettet soltaxameter kunne ikke være anderledes. Da jeg var barn og ung var der ingen, der frygtede sol. Det positive var i det mindste, at vi var meget ude hele året, så huden ikke fik et UV-chok sådan som det er i dag. Os af en vis alder, vi tæller på statistikken for almindelig hudkræft, som man meget sjældent dør af, mens danske unge kvinder ligger i førerposition internationalt på modermærkekræft. Det siger jo noget om livsstil og solvaner.
Tina skriver
Jeg er sikker på, at min. 90% af dem der bruger spray bruger for lidt, for ja, man skal blive fedtet for at have fået nok på og det er der ingen der ønsker i ansigtet især ikke ved cafebesøg.
Jeg ønsker dig alt det bedste i morgen 🌻
Mange hilsner
Tina
Lise Grosmann skriver
Tina: Slet ikke ved et cafebesøg (;
Du har helt ret, og det eneste egentlige argument for at erstatte creme med spray som solbeskyttelse, det skulle være, at man får fordelt lettere. Men det igen er jo ingen tryghed for, at der ligger tilstrækkelig beskyttelse på huden der hvor sprayen rammer.
Tak for gode ønsker, jeg er på vej lige om lidt. God dag <3
Karin winther skriver
Alt er sikkert godt i morgen, ❤️🙏🏼 men kender det selv. Man er ikke rolig før det er tjekket.
Jeg holder awareness hernede på Kreta. Jeg har masser af god factor med, til vores bjergture og tid på stranden. Livet skal også leves, og det vidunderlige glimtende hav lokker ! 💙🇬🇷
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Det tror jeg også, og tak kære <3 Det er mest den dut på næsen - man er vel forfængelig (;
Det er en af mange forsømmelse i mit liv.....at besøge nogle græske øer. Jeg har kun været i Athen.
Ønsker dejlig ferie i det blå, og jeg tror, du ved alt, hvad der er at vide om god faktor-passe-på <3
Karin winther skriver
Nemlig !
Jeg er blevet så klog 🤩🙏🏼
🤞
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Du har kilder (;
Jette B skriver
Alt det bedste til dig ♥️
Lise Grosmann skriver
Jette B: Tusind tak kære <3
Annette skriver
Held og lykke i morgen fra Annette
Lise Grosmann skriver
Annette: Tusind tak kære Annette <3
Pernille S skriver
Den sol den sol… dejlig og dog lumsk.
Spray er jeg enig i kun skal benyttes som supplement. God at anvende, hvis man har makeup på og ikke vil have tværet den ud i løbet af dagen. Der er sprayen genial. Frygter mange unge ender ud med at få mundhulekræft. De små nikotinposer som er blevet moderne blandt de unge, kan gøre frygtelig skader.
Jeg krydser fingre for du er ok i morgen Lise 💞Kh Pernille
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Ja livsnødvendig – og farlig i stor doser, som meget i livet jo ofte er. Dejligt, at vi er enige om SPF-spray, som jo også er noget nemmere end at begynde at gnide creme, hvis man sidder der på café.
Det med nikotinposerne, det får du desværre nok ret i – hvor er der i det hele taget mange områder, hvor der mangler forståelse for konsekvens i dag.
Tak for krydsede fingre <3 Kh lise