og en creme, der kan prale af de fleste
Når man skal lave en seriøst bedre creme, så er det en god idé at skæve til huden og hvad den gør, når den gør det godt. For så får den det, den kender og kan arbejde med, når det ikke går så godt længere eller man bare vil sørge for, at det bliver ved med at gå godt.
Faktisk kunne de fleste hudproblemer blive fortid med flere af de ingredienser, du finder i den her creme. Og jo gerne med hjælp indefra (det vender jeg tilbage til). Lad os sætte spot en af dem, jeg personligt er glad for at se. Igen. En ingrediens, der engang var gold standard.
Ceramider* var stort i 90’erne og for en gammel beautyskriver er det godt igen at se dem være noget man fremhæver. For det er svært at komme i tanke om noget, der er vigtigere end en velfungerende hudbarriere. Og ceramider er indbegrebet af cellesammenhæng. Det er mørtel og isolering i ét. Vigtigt også for fedtede hudtyper.
Når celler holder sammen og der er gode fugtforhold, så kommunikerer de. Og når huden har det godt, så bliver den ikke hys (med mindre der er sygdom/allergi på spil). Heller ikke over for en ingrediens, som tilsyneladende driller nogles hud.
A-vitamin er det, man kalder et vækstvitamin, og vi har det naturligt i huden og kroppen. I begrebet ‘vækst’ ligger, at A-vitamin i hudpleje er en aktiv ingrediens, reparationsparat. Huden kender den, kan arbejde med den. Vores celler har receptorerne. Og dermed er A-vitamin det bedst tænkelige udgangspunkt for hudoptimering med alt det, der var bedre engang eller som vi gerne vil holde på. Så det er bare om at begynde tidligt.
Men i kosmetik kommer A-vitamin i mange former, og selv om de ender i samme form i vores hud, så kan nogle af dem drille. Men somme tider er årsagen selve formuleringen. I Seriøst bedre hud Ansigtscremen er valgt to af de bedste også set fra det synspunkt, nemlig Hydroxypinacolone Retinoate/Granactive Retinoid og Retinyl Palmitate.
Og når cremeformuløren er klog og har tænkt alt det basale med hudbarriere ind med både de effektive fugtgivere, ceramiderne, squalane m.fl. og desuden har lagt niacinamid i toppen OG har valgt den eneste certificering, der ikke bare sætter lup på ingredienser men også råvarerenhed, og har udeladt parfume, så kan stjernen brillere i optimal potens med minimal risiko for at genere nogens hud.
Somme tider sker det også i cremeverdenen, at man bliver beskyldt for noget, som andre er de sande skyldige i. I A-vitamincremer er der andet end retinoider!
Egentlig skulle der have været noget shelfie, men det tager vi på mandag. GOD WEEKEND til jer med en kærlig hilsen.
Pst! Se lige den her, som jeg fotograferede den 17. december og liiige om lidt, når vintergækker, erantis, krokus og alle de andre forårsbebudere har fået fortjent opmærksomhed, så kommer de igen, åh lille rose hvor har jeg savnet dig og din duft ♥
FAQ Ceramider er membranlipider. De tætner mellem cellerne, kitter dem sammen som den mørtel, der giver et stærkt murvær. Men ceramider kan også kommunikere. Man kalder dem lipid second messengers. Ceramider består af komplekse sphingolipider, som derfor ofte benævnes ceramide-precursors, og som sådan kan de altså sætte skub i hudens produktion af ceramider. Ser du derfor ‘spingosine’ ‘sphingolipid’ på ingredienslisten, så er du også på rette spor til bedre hudbarriere.
Anette Kristine Poulsen skriver
Lise, Lise, Lise …. udover at dine ord gør mig glade, så bliver jeg igen inspireret-klogere: “vækstvitamin” – GENIALT. Men tak for hvert et ord. KH Anette
Lise Grosmann skriver
Anette Kristine Poulsen: Den creme kalder jo på seriøse ord <3 men når alle bøger om vitaminer skriver, at A-vitamin er vigtigt for vækst, så tænkte jeg: Så er det ski nok et vækstvitamin, så det er, hvad det hedder her (smil). KH lise
Karin Winther skriver
Åhhh ceramider og Elizabeth og de gyldne dage, da jeg altid havde de små kapsler stående på mine hylder fra datterens cirkulation af rigdomme …. Jeg elskede dem 🤩 uden dengang at vide så meget om barriere 😊
God week end 🌱💚☀️
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Det rigtigt, det har du nævnt før, at du har ‘noget’ med Arden-kapslerne. Og i øvrigt behøver man jo ikke vide, hvorfor noget føles godt, bare det kan ses. God weekend kære <3
Pernille S skriver
Kære Lise
Godt indspark om ceramider. Herom har du jo en kæmpe viden fra way back!
Dejligt foto af Ansigtscremen. Har du taget det?
Og så dit rosenfoto. Suk. Dejligt alt begynder forfra nu💓
Jeg har kæmpet om kap med vinden i dag, for at få revet blade fra blomsterbedene, så de små forårsvækster ikke skal strække hals gennem meter tykt vinterdække!
Foråret kan noget særligt. Bare spørg din lille bi! Forhåbentlig holder den sig indedøre i dag…💚🐝 God weekend🙋🏻♀️💞
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Kære Pernille…Ja, det kan somme tider være en fordel at have været længe omkring (; Faktisk var Lauder ude med spingolipider før Arden lancerede deres ceramide-kapsler. Og tak <3 og ja i dag er det foto #lisegrosmann
Jeg længes lige som dig efter at det hele begynder forfra nu, men jeg har ikke været ude at rive. Her står den hylende vind jo ubesværet ind over markerne og til os. Vi er lidt udsat. Meeen vi når det også i år.
Foreløbig snakker jeg med - eller er det til (; - 'gækkerne og de små gule. Hr. Bi holder sig ganske rigtigt indendøre i dag, men jeg måbede da noget i går, da jeg sad i døråbningen og pludselig var den der lille og lodden og ledende efter noget at stikke snablen i <3
GOD weekend kære