Der er påstande, der overlever uden nogen sinde at være blevet videnskabeligt underbygget.
Jeg fik trykket på et af mine trigger-punkter i går. Nej flere faktisk, men vi holder os til det van(d)vittige. I går havde jeg bevæget mig ud i det virkelige liv og var taget med toget, hvorfra jeg så gik gennem Københavns smukke gader til mit bestemmelsessted. På min vej mødte jeg – som sædvanlig – mennesker med vandflasker (og kaffekrus). Ikke i så udpræget grad som om sommeren forstås, men der er altså mennesker, der ikke kan bevæge sig fra A til B uden at have vand inden for rækkevidde.
Der kan selvfølgelig være den indlysende forklaring, at der kan gå nogen tid, før de er ved en vandhane. Men jeg har en mistanke om, at årsagen mere er, at et af tidens mest tåbelige sundhedscoachgururåd har bidt sig fast. Helt uvidenskabeligt gående ud på, at man skal drikke flere liter vand hver dag. For at rense kroppen og fugte huden lyder de sædvanlige forklaringer. Man fornemmer den løftede pegefinger og det strenge blik – hvis ikke du gør det, så grumser din krop til i affald og din hud skrumper af tørhed.
Før jeg fortsætter, så lad mig for at undgå enhver misforståelse slå fast, at vand er livsvigtigt. For nyrer, hjerte, blodvolumen/blodtryk, temperaturregulering, hver eneste celle – ALT. Hvis kroppens væske- og dermed saltbalance* forskubbes over tolerancetærskelen medfører det bevidstløshed og i værste fald død. Men selv om vi farer travlt omkring hinanden derude i livet men ellers er sunde og raske og ikke på nogen måde væskeudfordret, så er det ikke der, vi er. Ikke i den risikozone. I almindeligt dagligt aktivitetsniveau og denne kulde, så sveder vi heller ikke meget og taber dermed ikke meget væske.
Men hvor meget er meget nok? Ja, tørst var engang en god indikator. Og at kigge på sin urin. Men otte glas lyder et af de hyppigste og mere moderate råd. Hvis det er et ganske almindeligt glas, så rummer det omkring 100 ml og dermed nærmer vi os, at man altså skal drikke en liter vand. Hvis vi nu drikker mere, laver vi så en vandreserve, der i optimalt fald lægger sig i kindernes hud, så den bliver babybounceblød? Nej, vi tisser mere. Og hvis man alligevel tror på meget vand, så sip i stedet for at slurpe, så bliver det måske lidt længere.
Nu sidder jeg her med et stort glas te med masser af ingefær i, men tæller det på vandkontoen? Ja, selvfølgelig! Og så er den dejlig varm og ingefær er en god urt, som blandt andet er antiinflammatorisk. Når nu det bliver frokosttid, så spiser jeg en stor gulerod og får en ordentlig håndfuld valnødder og mandler. Og det gør faktisk mere for at opbygge en fugtreserve indefra end utallige glas vand.
Jeg vover at gentage, men hvis Dr. Andrew Weil og Dr. Howard Murad – to fyrtårne inden for både den etablerede og holistiske tilgang til helse og hud – anbefaler, at man i stedet for at bælle vand, som bare sender en på toilettet hyppigere, sørger for at spise mad med højt væskeindhold, så er det det, jeg tror på, det jeg gør. De har haft næsen i, hvad der er videnskabelige facts og fup.
I frisk frugt og grønt er væskeindholdet ofte over 80 procent vand. En vandmelon er jo nærmest kun vand. Næringsrigt vand. Og vand, der binder sig i cellerne og mellem cellerne i stedet for at løbe igennem. Det intercellulære vand er vanvittig (!) vigtigt for cellekommunikationen og dermed ALT. Fedtet i nødder, mandler, kerner, fed fisk og gode olier gør også godt helt ud i huden.
*)At drikke for meget vand belaster nyrerne og fortynder blodet saltbalance og hyponatremia er en livstruende om end sjælden tilstand. At drikke store mængder vand hurtigt er en risikofaktor.
Noget helt andet er at mange plastikflasker vist indeholder hormonforstyrrende kemikalier.
Anna: Det er et andet argument for ikke at gå og sippe. Uden at jeg dog har undersøgt, om visse mærkers flasker er kendt uskyldige.
Spændende og relevant indlæg, Lise.
Jeg kom til at tænke på en undervisningsgang på mit universitet for et par år siden. Vi diskuterede bl.a., hvordan man i arkitektur kan se tegn på samfundstendenser såvel som kulturelle og sociale ideologier. Vores underviser, der er lektor, og var i slutningen af 50’erne på det tidspunkt, pegede på, at meget moderne arkitektur var præget af glaskonstruktioner – bl.a. den bygning vi befandt os i. Hendes pointe var, at arkitekturen understøttede et (moderne) menneskesyn, hvor der var fokus på vækst: Mennesket som noget, der skulle ‘vækste’ og styrkes, så det kan ‘performe’ (økonomisk) i samfundet.
Hun kiggede rundt på os, og bemærkede tørt: “Se på jer med jeres drikkedunke. Som planter i et drivhus. Da jeg og mine medstuderende var unge, drak vi ikke vand, som I gør. Måske vidste vi bare ikke, at vi var tørstige?”.
Hun havde en pointe, og vi fik stof til eftertanke 😉
Tim: DET var en fin historie og virkelig tankevækkende. Men indlysende rigtigt, når man reflekterer. Og så synes jeg jo rigtig godt om fru lektors tørre bemærkning….planter i et drivhus. Meget andet i tiden peger samme vej. Tak Tim
Tankevækkende indlæg…
Med til at nuancere historien, hører en stor gruppe kvinder jeg møder i mit daglige virke som kræft sygeplejerske. Mange af disse lider af mundtørhed som følge af bivirkninger til kemobehandling. Disse kvinder ses ofte med en vandflaske i hånden. Eller det kunne være mennesker med Sjögrens Syndrom, hvor mundtørhed er et kendetegn. Så – vandvognen er ofte steady kørende af presserende årsager 🙂
Ja og rigtig meget medicin giver også mundtørhed b.la. antidepressiver som danskerne får en del af. Ligeledes meget medicin som gives i kompliceret smertebehandling. Så der er uden tvivl en stor andel af befolkningningen der lider af mundtørhed. Men budskabet er præcis lige så vigtigt, for der findes bedre metoder end at drikke det væk (det kan man ikke alligevel, lindring med vand er kortvarrig). Apoteket har en del midler mod mundtørhed. Desværre indeholder de typisk polyoler som sødemiddel, hvilket er problematisk for maver med IBS, men nye undersøgelser peger også på at det forstyrer tarmmicrobiotaen.
Anne-Marie Andersen: Altså, hvor er I mange kloge mennesker i det her forum. Og selv om det var svar til Pernille, så tak fra mig. Jeg bliver så glad, når I deler viden.
Pernille S: Du har helt ret Pernille, derfor prøvede jeg at ordsikre mig (; at min forundring gik på, når sunde og raske ikke-svedende mennesker mente, at en flaske vand bare var et tilbehør, noget, man tror nødvendigt at gå og sutte i sig med minutters mellemrum. Men tak for at minde os alle om, at der er tilfælde, hvor vand er lindring, man har brug for hyppigt.
Ja tænk hvis vi blev helt udvandede… splat.
Kokosvand (ikke kokosmælk) føles bare så godt at drikke. Det optages hurtigere i cellerne end alm vand. Kan ikke huske forklaringen. Men det er lidt dyrt desværre. Men skulle være godt for elektrolytbalancen
🙂
Anneka: Splat (; Det er sikkert rigtigt (selvfølgelig er det det, når du skriver det <3), det med kokosvand. Jeg drikker et par grøntsagssaft (købesaft) om dagen, og der er helt sikkert også næringsstoffer i, der gavnet elektrolytter og optagelse. Man skal bare holde sig fra sukkerholdige drikke og energidrikke. God aften kære
Åh bare hele verdens børn vil pjække i dag for klimaet. Skønt de råber op! ❤????????
Anneka: Oj, sikke en samling søde emojier <3 Jeg skriver lige dagens tekst, så pjækker jeg også (;
Ja alt den bællen skyller bare alle de gode vitaminer ud, i stedet for i stedet for at gøre nytte. Modefænomen at se travl ud med vand og kaffe i hånde, samtidig med at man har ( vigtige ) telefonsamtaler ?
Rikke: Lige nøjagtig, og det sidste, du skriver, var faktisk den anden ting, der triggede mig. Man ser snart ikke et menneske uden at de enten har telefonen for øret eller går og taler ud i ‘rummet’. For ikke at tale om togkupeer, hvis ikke man er så heldig at få plads i en stillekupé ((;
TAK for disse kloge ord !
Edit Maria: Tak kære