Blandt andet en berømt åndedrætsøvelse!
Når nu vi er ved de gamle dyder, der har vist sig holdbare, så kom jeg lige i tanke om solhilsen, som jeg har det med at forsømme i lange perioder. Alle burde lave den, fordi den ikke bare holder muskler, led og ledbånd smidige, den lindrer spændinger og giver ro. Det kunne alt sammen være tiltrængt lige nu.
‘Surya Namaskara’ hedder øvelsen, og det betyder ‘at bøje sig for solen med otte punkter af kroppen’. På dansk omtales den oftest som ‘sol jeg hilser dig’ eller ‘solhilsen’. Det er en dynamisk øvelse, der skal udføres med hurtige glidende bevægelser fra den ene stilling til den næste.
Laves bedst på tom maven. Efter morgenbadet og før morgenmaden ville være en perfekt start på dagen. Sjælen finder ro i kroppen, blodet begynder at rulle. Faktisk stimulerer den alt – også lymfecirkulationen. Husk det dybe åndedræt.
Når nu vi er i gang, så skal vi måske lige genopfriske Dr. Weil’s 4-7-8 åndedræt, som gik hen og blev en verdensomspændende succes. Mod søvnbesvær, nervøsitet – endog angst og simpelt hen generel forbedring af helbredsstatus. OBS! Denne åndedrætsøvelse skal ikke praktiseres under solhilsen, man skal følge Dr. Weil’s anvisning og sidde afslappet.
Linda Nedergaard skriver
Åh ja – solhilsen – den er skøn, og den har jeg vist fået puttet lidt for langt væk. Tak for at minde mig på den Lise – nu vil jeg forsøge at få den ind hver morgen sammen med nogle øvelser for nakke og skuldre. De er ved at være mærket af kontorarbejdet uden min regelmæssige træning flere gange om ugen – jeg savner det så meget, præcis som I andre. Får det ikke gjort derhjemme, selv om jeg ved, det gør godt. Men jeg er en af dem, der altså helst skal af sted til træning udenfor hjemmet med en dygtig instruktør, der siger, hvad jeg skal gøre 🙂 Savner både træningen og det sociale på holdet. Men altså – Solhilsen comming up – hver dag 🙂 🙂
Kh Linda
Lise Grosmann skriver
Linda Nedergaard: Det var jo det, jeg også kom i tanke om, at jeg havde. Og den vil jo også være god for nakke og skuldre, man kan nok kalde solhilsen for en universal hilsen til hele kroppen. Jeg har det som dig, jeg har bare forsømt længere, for det er snart længe siden, jeg gik til yoga og gradvist droppede ud af den gode vane. Jeg lavede også de fem tibetanere, det gør jeg heller ikke mere.
Yes Linda, lad os komme i gang igen selv om vi savner fællestræningen og den gode instruktur, for det går jo kun ud over os selv.
Kh
Lise
Charlotte skriver
Den sol hilsen havde jeg helt glemt, så tak påmindelsen
Dog laver jeg flows med Anna Bogdanova som har samme virkning på kroppen🙏🏻
Som dig og så mange andre jeg nydt solen de sidste par dage i det smukke vejr med solcreme på.
Jeg prøvede ellers at lade være med at bruge solcreme i et par uger da vi i flere måneder kun havde gråt i gråt vejr og du skrev at det ikke var nødvendigt med solcreme om vinteren.
Det har jeg fortrudt da jeg har fået mine pigment pletter tilbage som ellers var gået væk da jeg fik en fenol peeling for ca 3 år år siden, specialt en stor grim en i panden på størrelse med en to krone sprang frem.
Så nu er det på med solcreme for mit vedkommende sol eller ej
Rigtig god dag søde Lise
Lise Grosmann skriver
Charlotte: Jeg kender ikke Anna Bogdanova, men hvis det er øvelser, du føler er gode for dig, så er det da dem, du skal lave. Det vigtigste er jo, at man får strakt og styrket.
Og brug endelig din solcreme, hvis du kan se, at pigmentpletterne kommer retur. Kh Lise
Karin Winther skriver
Så dejligt med solhilsen !
Da jeg gik på pension, besluttede jeg, at mit arbejde nu skulle være, at holde min krop i form! Det har jeg aldrig fortrudt ! Er faktisk ret struktureret med netop min morgenyoga😇 men jeg er alligevel helt ødelagt, snart, over ikke at kunne komme fysisk til yoga ! Åndedrætsøvelser er bare ikke det samme uden min Pernille ! Hun bruger også 4-7-8 med os, plus et par andre metoder, hvor jeg får helt stress af en af dem !
Lige for tiden øver jeg en ny teknik, hvor man skal puste ud som i et sugerør ! Der får jeg godt nok også sved på panden. Men jeg holder ved lidt endnu !
Pudset glorie og solhilsen til dig kære Lise! Nu er det ud i det blå med grå pletter !
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Det gik galt for mig, da min lærerinde stoppede. Hun var over 80 år men hun var fantastisk, hendes stemme kunne sende mig i alfa og i øvrigt lavede hun selv øvelserne med. Jeg kan jo godt yoga, fordi vi lavede det, da jeg var stor pige, men det smutter hele tiden det med at gøre det fast. Og det er dumt.
4-7-8 åndedrættet bryder jeg mig ikke om og heller ikke at ånde ud gennem munden, så jeg holder mig til det fuldendte 6-4-6-4. God aften kære
Karin winther skriver
Det er også vildt at blive stresset af åndedrætsøvelser, når man nu forventer at ende i de stille dybder….. jeg
gør det også kun for at udfordre mig selv! Og så bilder jeg mig ind, at mine lunger har godt af det ! Især hvis jeg laver øvelserne med en “ondskabsrulle” unde skulderbladene og hænderne foldet om nakken !
Nogengange er gevinsten ovenikøbet et lækkert knæk i ryggen 😁👵🏻
Lise Grosmann skriver
Karin winther: HOLD DA OP, hvor du er avanceret <3 Jeg nøjes med at lægge mig flak i dødemandsstillingen og så bare ånd ind, ånd ud - ånd ind, ånd ud....til musklerne opgiver at holde mig i spænd (;
Karin winther skriver
🧚🏾♀️🧚🧚🏾♂️
Bare vi flyver i lethed er alt godt ! ☀️🙏🏼