De kommer tidligt på denne årstid, solnedgangene, og des vigtigere er det at få lyset ind, før vi afleverer det til dem omme på den anden side af jorden. I stedet sidder vi rigtig meget ved skærme alle sammen. Og uanset, hvad hvem siger, så er det skidt . Også for synet.
Jeg får nyhedsbrev fra alun.dk, som arrangerede konferencen med dr. Perlmutter, og forleden skrev han, Alun Biggart, om en gammel teknik/vane, som jeg udmærket kendte og faktisk har praktiseret i ‘gamle dage’. Nu må jeg da tage den op igen, for det er nemt og som han skriver, så kan man jo gøre det, mens man sidder på toilettet. Så HER til overvejelsen.
Og på den måde fik bloggen gæsteskribent, mens jeg julehygger mig i København hos pigerne hos Rudolph Care. Der er vist noget med, at Andrea er opråber ved banko.
Men vi hørs igen fredag og husk nu, at det er 1. søndag i advent lige om snart. Det har faktisk også noget at gøre med Rudolph Care <3
Sidsel skriver
Åh, så smukt! 🙂
Håber du har en god tur ude i byen – og sikke spændende med Rudolph-hint om 1. søndag i advent. Jeg skal til at finde kassen med julepynt – og adventsstagerne fra min mormor – frem, så julen snart kan starte herhjemme 🙂
Lise Grosmann skriver
Sidsel: De havde lavet det så hyggeligt (jeg har lagt foto på Instagram). Og ja julen begynder 1. december, og så er vinteren ikke så værst.
Ida Østergård skriver
Helt fantastisk smukt billede ! Håber du har heldet med dig til Andrea’s banko !
Lise Grosmann skriver
Ida Østergård: Sidegevinster er heller ikke til at kimse af, når det er hos Rudolph Care (;
Stine Sommer skriver
Tusind tak for det smukke billede. Jeg håber du hygger dig i byen <3
Lise Grosmann skriver
Stine Sommer: SÅ mange kager (; og masser af hygge
Cecilie Nielsen skriver
Kære Lise
Jeg har lige fået konstateret rosacea, så ville høre om du vil dele dine bedste tips mod hudsygdommen.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Kh. Cecilie
Anneka skriver
Det vil jeg også gerne høre om. Har jeg nemlig også.
Jeg synes der er flere og flere der får (begyndende) rosacea.
Kh A
Lise Grosmann skriver
Cecilie Nielsen: Det var da godt, at Anneka svarede dig, så jeg opdagede, at jeg havde overset din kommentar og dit spørgsmål om rosacea.
“Rosacea er en kronisk inflammatorisk hudsygdom med ukendt ætiologi”, som det hedder i dermatologibøgerne. Man kender altså ikke rigtig årsagen, man kan se, at det hyppigere rammer kvinder og hyppigst midt i livet.
Der kan være mange ligheder med acne, fordi der kan komme små betændte knopper, men selv om man ofte kaldet det acne rosacea, så har de har altså ikke samme oprindelse/årsag i acnebakterier.
Mest tydeligt ved rosacea er dog det, der hedder teleangiektasier, altså karudvidelser, der giver den kendte rødmen. Og den forværres, som du sikkert har erfaret, ved varme/kulde, alkohol, krydret mad, sol (solfaktor påkrævet hele året), visse former for medicin herunder steroidcremer. Og så spiller psykisk stress også ind. Som det gør i al hud, men hvis huden er syg, så forværres en given tilstand.
Jeg går ud fra, når du skriver, at du har fået konstateret rosacea, at lægen også har sat dig under måske en antiinflammatorisk behandling. I visse tilfælde skønner lægen det nødvendigt at behandle med antibiotika som kendes fra acnebehandling (tetracyklin og måske endda isotretinoin).
De udvide kar, der giver rødmen i huden, kan eventuelt fjernes med farvestoflaser.
Og så er der behandlingen derhjemme. Du skal undgå det oliebaserede og satse på vandbaseret. En toner som Esse Sensitive ville jeg mene var en rigtig god idé, fordi den arbejder på balance i hudens mikrobiom. Men endnu bedre, hvis du fortsatte med serien og Hydro Moisturiser og Sensitive serum med én type levende bakterier. Den efterhånden berømte Probiotik Serum+ har tre strenge. Læs mere http://www.esseskincare.com/da-dk/esse-sensitive.html
Exuviance vælger en anden vej, men har gennem flere år behandlet rosacea med held. Læs eventuelt her https://www.exuviance.dk/hudproblemer/rosacea.aspx hvad de skriver om symptomer og behandling (links nederst) og kontakt dem for at finde klinik med erfaren kosmetolog.
Men der er jo bestemt også en serie som Avène, der netop er udviklet oprindelig til personer med hudsygdomme. Deres Anti-Redness indeholder og SPF20 og er en anelse grøn, så den ‘ophæver’ det røde i huden. Men være opmærksom på, at den indeholde parfumestof, som kan være et problem. Læs mere http://www.pierre-fabre.dk/ansigtspleje.328/avene-anti-redness-emulsion.236.aspx
Held og lykke med det kære Cecilie. Godt nok er det en kronisk hudsygdom, men der er altså mange happy endings også for rosacea. Kh Lise