Men en feel good tur ud i det blå
Egentlig skulle jeg skrive om heroingrediensen CBD/cannabidiol og herunder de to nye Paula’s Choice produkter, men jeg synes I har været udsat for så lange linjer længe, at en pausedag er på sin plads. Det er jo smukt vejr men isnende koldt, og det fik mig til at tænke på den HER artikel, som jeg læste forleden. Herregud altså. Jeg håber, at artiklen kan læses i fuldt omfang og at Weekendavisen bærer over med min deling.
Der er nok varmere på stenbroen mellem mursten men unægtelig farligere, dog tror jeg, at deres vovser ville foretrække omgivelser som dem, jeg har valgt at dele i stedet for mange ord i dag. Nogle af de udsigter, jeg har set uendelig mange gange, men som altid får mig til at dvæle. Bare fordi det er smukt, som naturen så ofte er, når vi ikke har amputeret den, men nok også fordi de ‘kig’ har noget håb, noget fra ‘mørket ud i lyset’ over sig.
Nå, ikke flere af de der lange linjer (før i morgen). God dag og kærlig hilsen fra mig…
Annebjerg Skov om ikke så længe….
Skamlebæk Sejrøbugten med Ordrup Næs i sigte…..
STIEN ♥ i Rørvig Sandflugtsplantage ved Dybesø….
Annebjerg Skov i al sin efterårspragt….
Rørvig ved Isøre Feriekoloni….
Sj. Odde juni måned…..
Solnedgang er smukt året rundt – også over naboens kornsilo (selv om lyset driller kameraet og laver pletter)…
Charlotte skriver
Smukke billeder😍naturen er balsam for sjælen 😍 jeg kan godt lide når du laver Lise Long skriv❤️
Som dig og så mange andre har jeg de sidste par dage nydt solen og naturen med solcreme på.🤩
Men da vi havde de triste måneder hvor der ikke var så meget som et solstrejf læste jeg at du anbefalede man ikke brugte solcreme, jeg prøvede at lade solcreme være med det resultat at mine pigmentpletter vendte tilbage 🙃specialt en stor i panden på størrelse med en to krone som jeg har været super stolt af jeg har holdt væk siden jeg fik fenol peeling for nogle år siden . Så nu er det på med solcreme for mit vedkommende uanset om solen er fremme eller ej.
God dag Lise
Lise Grosmann skriver
Charlotte: Tusind tak kære for dobbelt ros. Jeg håber sådan, at de mange, jeg ser gå tur heroppe, fordi de er i deres sommerhuse, de tager den glæde ved naturen med sig videre, når det igen går løs på arbejdspladserne.
Du skal pokkermig da bruge solcreme, hvis du ser dine pigmentpletter komme tilbage. Der er jo UVA-stråler i lyset nu, det er kun UVB-strålerne, der holder sig næsten væk mellem slut efterår og start forår. Og hvis du har den gode hudpleje på under solcremen, så er det jo også godt nok. God aften kære, hvis du ikke har sluttet det digitale for i dag <3
Linda Nedergaard skriver
Så smukke billeder 🙏 Et dejligt sted du bor og færdes😍 Dagens vejr var så smukt, og jeg håber, weekendens byder på lidt af det samme 🤞☀️
Kh Linda
Lise Grosmann skriver
Linda Nedergaard: TAK kære <3 og jeg synes jo, der er smukt her i Odsherreds vandkant, men Danmark er et smukt lille land.
Weekendvejret begynder godt, solen skinner så smukt er til formiddag, vi håber, det holder Linda. God weekend <3
Mariannegylding skriver
Jeg må altså en dag til din del af Danmark.
Der ser så smukt ud❤️
Og så må jeg hellere få pudset brillerne, syntes du skrev heroin-, og ikke hero-ingrediens😱
Smuk dag til dig.
Lise Grosmann skriver
Mariannegylding: Jeg kan kun sige JA, besøg Odsherred – her er hav og fjord, smukt kuperet landskab og skove. Danmark er i det hele taget et smukt lille land, vi har holdt mange ferier rundt i landet.
Hihi, CBD kan have spor af euforiserende THC, så det ku’ ha’ været rigtigt.
Nu kan jeg så ønske dig en dejlig aften <3
Karin winther skriver
Smukke billeder ! Og der skal fedtstof på kinderne i dag 🙅🏻♀️ Når de skal ud i den bidende vind ! Men smukt er det !
Ville ønske at Week End avisen havde linket til, hvordan man kan støtte de frysende hjemløse ! Men kan jo slet ikke holde tanken ud på sådan en dag !
Bl. A. Kan man jo støtte via Røde Kors hvor jeg selv støtter !
SMS send GIV250 til 1290 eller Mobile Pay 91345
Just saying ❤️🙏🏼
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Tak! Det kan være, man skal tage sit mundbind på ligefrem. Jeg har foreløbig kun været ude med foder til fuglene men hold da lige, hvor er det isnende kold blæst. Jeg synes vejrudsigten sagde let og nærmest ingen vind. De har ikke styr på det, de meteorologer (; Tak for tip til at støtte hjemløse, det er jo et grusomt liv, de er udfordret af – ikke bare med kulde men også overfald og andres afsky plus jo lungebetændelse og corona. Heroppe er nogle stykker, der sælger Hus Forbi, men forhåbentlig kommer der også andre penge forbi. God dag kære
Karin winther skriver
❤️