Jeg har samlet nogle danske bud på mere end bare god hud-hår-og kropspleje og makeup, der ikke ruinerer.
Jeg understreger, at det kun er nogle få eksempler. For der er endnu flere fantastiske danske brands, der, selv om de koster noget mere end dem, jeg har valgt her, måler sig mere end godt med udenlandske mærker. Og det er ikke et forsøg på en ‘køb dansk’ kampagne, men jeg blev vakt, da jeg i går til et pressemøde blev mindet om Juhldal. Husker I for resten det her, som jeg har spammet jer med før…
Cyklen vandt jeg ved et pressemøde (og endnu en gang tak til Juhldal ♥). Sadlen er selvfølgelig skruet op og jeg har gjort skov-og strandstier her i sommer, hvor jeg ikke har haft en snusende langsom firebenet ven med. Ham savner jeg, og jeg havde faktisk også savnet at cykle…… Men nu fortaber jeg mig, for det var de der produkter, jeg ville minde om.
Juhldal – her illustreret med Wonderlotion, som helseforskeren Jørgen Juhldal lavede i 1975. Samme år, hvor han skrev bogen ‘Læger Sund Kost og Naturmedicin’ og præsenterede sin filosofi om det, han kaldte ‘den nye sundhed’. Jørgen Juhldal, du er mere aktuel end nogen sinde. Og det er produkterne også. Rene, milde, naturlige og til at betale. Wonderlotion No 5 til ansigt og krop og koster 198 kr. for 500 ml (fås også i 100 og 250 ml). Læs mere HER
Badeanstalten – huskes måske mest for deres badesalt og sæber, men der er jo kommet meget mere til siden starten i 2002. Som andre før hende startede Iben Holm hjemme i køkkenet og sælger nu til hele verden. Igen rene, enkle produkter til at betale. Jeg har valgt at vise Ansigtolie E-vitamin (det var Ecooking’s, der nylig blev nævnt i kommentarfeltet) til 129 kr./30 ml. 100% naturlige olier herunder et par æteriske. Kig alle produkterne HER
Naturfarm Pharmacy – har mange serier under den hat og det med usædvanlige ingredienser som kaviar, rav og plantestamceller. Serien er startet af Carsten Børge Nielsen i 60’erne og lov mig, at I klikker ind HER og ser de mange produkter. Jeg har valgt at vise et af specialprodukterne, Olinol No 301 (145 kr.), som jeg selv har haft stor glæde af til min tossede hårbund. Lutter naturlige ingredienser herunder frugtenzymer og pilebark, som løfter skæl af hårbunden, der hæmmer hårvæksten.
Cosborg – jeg kan gentage mig selv, for her er utrolig mange fantastiske produkter og ikke mindst specialprodukter som hele fod- og benserien. Jeg har valgt at vise deres FodCirkulationCreme (199 kr./100 ml), der skaber cirkulation og ikke bare hjælper til at holde fødderne varme men også forebygger revner og megen bøvl med undersåtterne. Læs om den og de forsøg, der er lavet HER
Nilens Jord – og jo, den fås endnu, den lille brune krukke bronzer, der startede det hele. I dag er det blevet til masser af fantastisk hudpleje – blandt andet er serum, som andre end jeg har rost – men også en makeupserie plus pensler og børster, som er rigtig gode. Jeg har valgt at vise Black Volume Mascara (129 kr.), den har nemlig noget så usædvanligt for en mascara som AllergyCerfitied certificering. Læs om den og de øvrige produkter HER.
Ecooking – skabt af Tina Søgaard med en baggrund inden for udvikling af privat label produkter i branchen. Men så gik hun i gang ved køkkebordet for at lave produkter helt private for sin egen hud. Og resten er historie for selvfølgelig kunne hun ikke holde dem for sig selv og Ecooking er i dag en stor serie med naturlige og effektive ingredienser. Jeg har valgt at vise den nye Anti-Rødme Creme (299 kr./50 ml). En huddulmer til både den sensitive og akneramte hud i alle aldre. Læs om den HER
Faaborg Pharma – Sig Helo og Carbamidcreme og jeg tror, at I er mange, der har stiftet bekendtskab med de to problemløsere. Men den gode apoteker og farmaceut Sten Grønved kan selvfølgelig også det, vi sætter på hylden til forskønnelse. Stadig rene effektive ingredienser. Og da vi nu lige har haft B3/niacinamid oppe her, så vil jeg da minde om ULTIMATE serien og her Face Serum (224 kr./30 ml), hvor den såmænd står som nummer to på ingredienslisten. Der er bare alt det gode, se selv HER og bemærk også lige emballagerne.
Purely Professional – er lige så dansk og ren og effektiv som de øvrige. Jeg har skrevet om serien mange gange og også om biokemiker Ole Olsen’s særlige fornemmelse for alger i form af tangekstraktet Fuciodan. Der er det hele til hud-krop-hår efter filosofien less is more. Og selv om det nok er det produkt, som flest kender og elsker, så har jeg valgt at vise repair creme 1 (195 kr./100 ml). Universalgeniet til heling af den tørhedsbelastede hud, som mange af os oplever netop nu. Mange har også oplevet lindring af eksem. Læs om det HER, hvor der også er fuld ingrediensliste.
Beauté Pacifique – Hvor skal man begynde og hvor skal man ende. Jeg kunne have valgt den unikke D-force creme, for ikke at tale om alle dem med A-vitamin, pigmentblegeren Tyrostase, fugtmasken I alle elsker og jeg endnu ikke har prøvet. Men jeg har valgt at sætte fokus på squalane. I dag en hypet og hyppig ingrediens, men hos BP har man kendt og brugt den længe – blandt andet til at passe på A’erne. I har sikkert set, at Anette/beautyspace har kåret Submersive Serum Paradoxe til Årets oversete produkt. Derfor vil jeg godt minde om, at dette sublime produkt også fås til kroppen. Corpus Paradoxe Body Oil (395 kr./100 ml) med alt det basalt vigtigste til hud. Barrieropbygning og beskyttelsen af den med nogle af de mest effektive antioxidanter, man kender. Læs mere HER og se fuld ingrediensliste.
Anna skriver
Ja, dejligt med gode danske mærker og skønt billede af dig Lise! Der er altså lige en aha-oplevelse jeg må tage med herind fra Pudderdåserne. I mange år har jeg haft lidt perioral dermatitis som så pludselig forsvandt til min store glæde og undren for nogen år siden. Nu læser jeg at de kloge Pudderdåser i et blogindlæg skriver at det kan skyldes brug af mineralpudder påført med børste. Og det var (set i bakspejlet) helt synkront med at jeg gik over til flydende foundation – og stoppede med mineralpudder og “børste-møfning” – at mine hudproblemer forsvandt. Det måtte jeg altså lige dele herinde:)
@leafysmoothie skriver
Tak for at dele, guld værd!
Annie R skriver
Sikke et dejligt indlæg med inspiration til lækre danske produkter
Lise Grosmann skriver
Annie R: Hvor er jeg glad for, at du fandt inspiration.
@leafysmoothie skriver
Åh, så lækkert alt sammen gode kendinge, og badeanstaltens sæber er det perfekte produkt til værtinde-, mandel- eller pakkeleg gave. Så lækre sæber altså, pæne, velduftende og holder længe!
Og så ved man at man været med på bloggen længe når man ved præcis hvilket billede som kommer trods man bare rullet 1 cm ned i indlægget (hvis du forstår). Det er et skønt billede og spejler din dejlige energi, blogmutter <3
Glædelig jul og St. Lucia dag til jer alle.
Lise Grosmann skriver
@leafysmoothie: Åh, hvor er du sød, og ja, jeg forstår <3
Og tak for med vanlig omsorg at minde os alle om det, jeg jo ikke skrev, at Badeanstalten har rigtig mange fine ting til alle de der små gaver, vi også giver i denne tid. Glædelig Luciaaften til alle