What’s not to like? Og slet ikke, hvis huden er til den sarte side, for Esse’s probiotiske hudpleje er specialist i balance. Også når huden allerede hysser og er rød og svidende. Sensitivitet er altid generende men omkring øjnene kan det føles rigtig slemt. En hud i alarmberedskab og med svækket barriere ældes også hurtigere.
Esse går kort fortalt ud på at styrke de gode bakterier, dem, der hører til på huden og er en del af dens forsvar og sunde balance i det hele taget. De gode indtager pladsen, formerer sig og gør pladsen trang for ravagemagerne. Det sker med probiotiske mælkesyrebakterier og præbiotisk inulin og α-glukan. Sidstnævnte er oligosakkarrider, der fodrer og dermed styrker de gode mikrober, så de kan udkonkurrere de invasive. Med andre ord balance i hudens mikrobiom, så dens immunforsvar fungerer og der er overskud til alt det, en hud også skal kunne. For ikke at blive sensitiv og ældet før tid.
Det hjælper en lang række naturlige ekstrakter med til. Albizia-ekstrakt med indbygget lift- og drænende effekt. Det styrker dannelse af de fibre, der skal støtte og styrke huden. Myrothamnus-ekstrakt øger fugtniviauet (bakket op af tilsat hyaluronsyre), som er vigtigt ikke bare for velvære og udseende men også for cellekommunikationen. Det er også en stærk antioxidant. Alt i alt bliver ethvert tilløb til inflammation og hys holdt effektivt i skak. Sensitive Eye Cream koster 429 kr. for 15 ml. Læs mere HER og se fuld ingrediensliste.
At mikrobiom er The Next Big Thing både inden for medicin og kosmetik giver den her video fra Skin Microbiome Congress en idé om
Skriv et svar