Lad os starte denne skoldhede uge med et smil….
og måske også lige give det en seriøs tanke. For er fikseringen nået så langt, at det er til skade for vigtige menneskelige og samfundsmæssige værdier? Det vender jeg tilbage til.
Jeg skal lige før I klikker på videoen nævne, at det var i indledningen til artiklen HER *, at jeg blev opmærksom på fænomenet ‘Never too old for at Tiara’. Nogle – sikkert mange – vil finde det lidt patetisk, men dels ryster de rumpe for f*s og så er vi i USA, hvor kultur og måden at kommunikere og agere på er en anden end herhjemme. Men kig nu….
* Jeg håber, der er ‘hul igennem’ på linket, for det driller mig i øjeblikket selv om jeg har legal/betalt adgang.
Det væsentlige i Ms Senior America er – ud over, at det er skæg og ballade – at begivenheden sætter fokus på mennesket bag et menneske, der er blevet sin alder. For det er den vej, den vestlige kultur har bevæget sig, og det er her, vi kan hente begrebet anti-ageing. For det kræver åbenbart en stadig ydre opdatering at forblive sin identitet.
Hvis vi bruger et eksempel fra videoen, så vil en kvinde som Krystyna Slowikowska ude i livet næppe omtales som tandtekniker eller bare tidligere tandtekniker, hun vil i manges opfattelse være Krystana på 91 år. Selv om hun formentlig stadig ved noget om tænder, måske har hun endda nyttig erfaring om det og livet i alle sine ups and down (og det sidste har hun unægtelig haft en del af).
Jeg tror, at hvis der var noget respekt forbundet med den viden og erfaring, der gemme sig bag rynkerne og den slappe pigmenterede hud, så ville unge kvinder ikke være så meget i fillerpanik for at ligne et idealbillede, som nogen – medierne? – har opstillet. Men i dag er alle jo ‘medierne’ og her løber det løbsk. Jeg frygter oprigtigt, hvad jeg synes tegner sig.
Et lille tankeeksperiment: Mange synes, at Ole Henriksen er alle tiders med sit tandsmil og hyperaktive ageren på en scene – hvis nogen ryster rumpe, så er det ham. Men hvad ville man sige/mene, hvis det var en kvinde på omkring 70 år? Ikke bare en enkelt aften efter et par glas men som personlig signatur nærmest.
Man ville måske sige, at hun var sej, og jeg hader det udtryk, fordi det signalerer en eller anden overbærenhed. Men når Miss New York giver den gas i videoen, så kan man se, hun nyder det, og hun gør det jo egentlig ganske godt – en ren Tina Turner.
Jeg kommer til at tænke på Lotte Freddie, som jeg jo har kendt i mange år. Hun ryster ikke rumpe, men hun skyder skarpt med ord. Også de skrevne. Hun repræsenterer en enorm viden ikke mindst om mode, og da hun førte pen i Børsen nød jeg at læse – LÆSE – modesiderne, fordi jeg fik mere end tre ord og en pris. Jeg fik ofte noget at vide, som jeg ikke vidste. Om designeren, om forarbejdning, om materiale og masser af modehistorie.
Og så er Lotte noget så sjældent som et menneske med dannelse – også ‘hjertedannelse’ som min mor kaldte det. Lotte giver også komplimenter, og ikke sådan noget ‘smuksak’, men noget, der siger noget betydningsfuldt, som hun har set i et menneske. Og selvfølgelig diskriminerer hun heller ikke på folks alder.
Man kan nemt blive stjerne for en aften, men meget få ‘gør en forskel’ helt alene. Lige nu er hele samfundsstrukturen truet og ingen har set de økonomiske konsekvenser, men hvis vi lader alder afgøre, hvem vi mener har kompetencer kommer nogle få til at løfte uforholdsmæssigt meget. Mere end nogen sinde er det vigtigt, at vi ikke lægger mental afstand til hinanden, men husker, at vi alle er hjul i et større maskineri.
Og så tænker jeg, at det de kommende dage skal handle om noget andet, der kommer indefra, noget rent næringsfysiologisk. Om pigment – og pletterne selvfølgelig. Om kemi. Om enkle rutiner. Nok også noget til excelarket. Har du noget på hjerte, så kom med det – om det er viden/erfaring, du vil dele eller spørgsmål, du har ♥
Skønne kvinder og sikke en Shake your booty vi fik der ? Lise
De er sku lidt skøre de amerikanere med mangt og meget, men man kan da kun blive glad af de damer!
I dag tror jeg bare, at jeg danser op og shiner i min skyggefulde skov og åbner mit hjerte
for det grønne løv.
?
Karin winther: Jeg tror, at træerne vil rocke med – shiner gør det alt sammen jo allerede i den her strålende sommer. God dag kære og som de siger i artiklen: Let us kick and kick high <3
❤️???♀️ jahhhh
Kære Lise.
Dit indlæg har sat en masse tanker igang, og jeg skal nøjes med at dele enkelte her.
“Jeg føler mig stadig som en tyveårig indvendig,” hører jeg ofte kvinder sige. Også, selvom dåbsattesten skriver godt op i årene. Hvor er det egentligt befriende, at alle disse amerikanske “Misser” får lov, og giver sig selv lov til at shine! Tydeligvist har de en fest, og det kan ingen vel have noget imod!?
Mangt og meget er kulturelt betinget. I Guds eget og mulighedernes land, er alt tilladt (muligt?), og bliver ofte gjort med store armbevægelser. Ligesom vores alle sammens Ole Henriksen. Er der een som kan prikke til vor hjemlige Jantelov, så er det om nogen ham. Grænsen mellem “showtime folks” og seriøsitet, er en hårfin balance. En balance medierne ikke altid evner. Vi ved Ole kan danse og slå flik flak. Alligevel ender fokus gang på gang med at blive hans gymnastiske formåen, og ikke den dygtige og seriøse forretningsmand han også er. Nogen vil mene at det fra ham er et genialt stunt, andre at det bliver en smule patetisk. Døm selv. Dybest set er det vel indholdet og ikke facaden der tæller? At så facaden pudses op; hvad enten det er med tiara, lånte fjer eller antiageing cremer spiller vel ikke den store rolle, når bare vi husker de mange facetter det enkelte menneske indeholder.
I mit virke møder jeg dagligt en broget flok af kvinder m/k og deres pårørende i alle aldre; størstedelen er mere end halvvejs i livet. Alle bærer de med sig en unik historie. For mig handler det ydmygst om – i respekt og med ligeværdighed, empati og nysgerrighed at få lov til at komme bag facaden. Det er først når du udviser oprigtig interesse for at lære MENNESKET at kende, at det interessante opstår…
Kærlige strøtanker fra Pernille S :->
Pernille S: Kære Pernille. Jeg kan (også) tilslutte mig det med tanker i gang, faktisk rumsterede det i mit hoved, da jeg vågnede i nat, at jeg havde fået viklet mig ind i for meget.
Men ja, det bør jo være indholdet og ethvert menneskes mange facetter, den unikke historie, som enhver bærer med sig, der tæller. Det, vi ser, det, vi hører. Ikke en forudfattet mening.
Fordomme har ingen gang men jeg synes, jeg ser så mange fronter mod nogen/noget. De mange kampagner på Instagram hjælper kun småt og kort, vi må have åbnet hjerterummet til respekt, ligeværdighed, empati som du skriver. Og give os selv og andre lov at shine.
Tusind tak for at dele kærlige og kloge strøtanker <3
Ja, lad os alle bestræbe os på at lukke hjerterummet op, så bliver kloden et bedre sted at være. Elsker ordet HJERTERUM, for da er der også husrum! Det store i det små, om man vil… Solskinsdejligdag til dig ?
FeelGood video, du delte der. Tak for det 🙂
Daniela Fraser: Ja, det føles lidt livsbekræftende at se og høre. Og tak for at kommentere kære <3