Foto: Jurlique
Det er med vilje, at jeg denne gang ikke skriver det sædvanlige kemi for syntetiske ingredienser, for kemi handler bare om altings opbygning. Mit ærinde i dag er nemlig at angribe en til udmattelse uendelig debat om, hvorvidt det nu er naturen eller de laboratorieskabte ingredienser, der er mest godt eller mest skidt.
Det hele er jo laboratorieskabt. Næppe nogen forestiller sig, at der er meget hjemmerørt ved selv super-naturbrands som Jurlique eller Intelligent Nutrients. Ingredienser i kosmetik er i en eller anden grad bearbejdede alene fordi hver batch, som de kalder det i branchen, skal have samme indhold og effekt (selv om naturlige ingredienser kan variere i forhold til årstid osv.). Vi skal vide, hvad vi får hver gang. Der er jo også lige nogle krav til hygiejne osv.
Svaret på overskriften er både enkelt og besværligt, for det er jo sådan, at både naturlige- og syntetiske ingredienser kan være godt og skidt. Jeg er ikke naturkosmetik-fanatisk, men naturen har den fordel, at vi er en del af den. Fra første encellede til dagens os. Og syntetisk har den bagdel, at det netop ikke er naturligt og at når denne cocktail af fremmede stoffer bliver tilstrækkelig tilstedeværende i det, vi spiser, smør os med og i det hele taget omgiver os med, så kikser det for immunforsvaret. Og SÅ kan også helt naturlige ting som birkepollen eller en æterisk olie volde problemer – og så skal man selvfølgelig undgå dem så naturlige de end er.
Engang var naturens planter hvad vi spiste og også vores medicin. Men historien igennem er der også eksempler på anvendelse af dødelig gift fra naturen. Der er det hele. Og den første moderne medicin var baseret på netop den viden og ikke mindst på en viden om f.eks. hvor meget digitalis, der var hjertestimulerende og hvor meget, der var dødeligt. I øvrigt er det jo vældig interessant, at cannabis fra hampplanten spøger som mere effektiv lindring (og måske ligefrem helbredelse) end moderne medicin.
I den forbindelse vil jeg godt lige plante en tanke i forhold til tidens hang til antioxidanter. De er som bekendt hyppigst udvundet af planter, for hvilke de bl.a. fungerer som natures pesticider. De beskytter planterne mod f.eks. svampe- og insektangreb. I vores krop indgår de i vores eget forsvar, når vi spiser planterne. Der, hvor jeg mener, at det bliver risikabelt, er, når vi begynder at tage megadoser af enkeltstoffer, som det var naturens mening, at vi skulle have i små doser og stor variation. Det er derfor kulørt kost fra hele regnbuen er så godt for os.
Spændende! og tankevækkende.
Jeg kan bare ikke lade være med at tænke at naturen måske havde været mere intakt, hvis vi havde fremstillet mindre af det syntetiske (inkl plastik og m.m) gennem tiderne.
For det ‘syntetiske’ ender i luften, havet og fødekæden. Optages igen og påvirker vores forplantning osv.
På mange måder tror jeg vi er ved at destruere os selv. Eller kommer til at se voldsomme konsekvenser af vores brug af ‘ikke naturlige stoffer’ om få generationer.
Håber ikke det virker som en gang brok :/ Men det er min frygt.
Kh Anneka
Anneka: Undskyld også til dig for svarforsinkelse og du har så inderligt ret, uddøde arter, forurening og CO2-problemer taler jo deres tydelige sprog.
Men når vi har fået gjort kloden ubeboelig for os selv og forsvinder, så begynder det hele forfra. De encellede bliver til flercellede, frø spirer og livet begynder igen.
Men det ku’ da være, vi fik stoppet i tide, når vi nu er så mange, der holder så meget af vores blå planet (; Kh Lise
Det var en smuk tanke! At det hele begynder forfra. Føler helt lettelse ved at tænke sådan.
Ja forhåbentlig kan vi nå at vende udviklingen alligevel.
…Ja! Elsker! ♡?
Kh Anneka
Anneka: Det har det jo gjort efter istider og tænk på de steder, hvor der er landet atombomber og alligevel gror blomster i den jord, man troede gold. Des dejligere det er at tænke på naturens livskraft, des mere må vi i respekt passe på den (og altså os selv). Kh Lise
Super i n t e r e s s a n t !
Christina hansen: Taaaaak (;
Kære Lise


Tak for dine kloge tanker
Det er så dejligt at du kommer omkring så mange ting ang vores sund- og smukhed
God onsdag!
Knus Karin
Karin V. Sørensen: Undskyld svarforsinkelse og tusind tak, jeg er glad hver gang, jeg berører et emne, som I kan ‘få noget ud af’. Kh Lise
Virkelig smukt skrevet og godt formuleret.
Jeg viste mange af de ting du skriver (til vis grad), men får alligevel klarhed i mine argumenter af at læse det formuleret den måde du gør, og det er kompliceret og enkelt på en og samme gang. Komplekst er måske ordet. Så det er flot skrevet og ikke engang særlig langt mht hvad du formidler. Bravo!
Desuden en meget vigtig diskussion idag, hvor mange bliver forvirret over det med så kaldt “kemi” og naturlighed, samt reaktioner i huden og kroppen, også på det naturlige. Lige som du skriver.
Har du nogle synspunkter omkring fx magnesium, om man spiser det ekstra alene, for eksempel hvor går grænsen for en høj dosis? Mange mener jo at vi har mangel på magnesium, næsten som en epidemi, andre siger det samme om vitamin D eller noget tredje. Jeg læser gerne mere om tilskud, og især om tilskud og hud. Også sådant som imedeen eller lignende produkter. (disclaimer: skriver det spontant uden at have søgt i beautyblog
HeLene: “Ikke engang særlig langt….Bravo”. Åh, hvor er det skønt, jeg sidder og smiler. Jeg kunne såmænd godt skrive længere om vores begynderlige på en og samme tid frasigen af ‘natur’ og samtidig en trang til at vende tilbage til naturen med byhaver og andet af den slags.
Jeg tager – som jeg somme tider har skrevet – visse kosttilskud, men er i mit inderste en tvivler. Der er jo også lavet (danske) undersøgelser, der viser, at det kan være decideret skadeligt. Det er det med for lidt og for meget og endnu mere mix og variation. En ægte ekspert vil nok indrømme, at vi faktisk ikke rigtig ved så meget, når det kommer til stykket. Jeg mener, at vi skal være forsigtige med enkeltstoffer, for de hører til i en sammenhæng, vi endnu ikke forstår til fulde.