Natur version bioteknologi

Smører du tomaten direkte på huden eller går du efter lycopen?

For nylig var jeg i en maildialog, hvor en fremtidsforsker blev citeret for at forudse, at en ny skønhedstrend er på vej, nemlig at vi skal være så naturlige som muligt efter en lang periode, hvor det unaturlige har fyldt en del. Og i forhold til huden handler det om, at produkterne skal arbejde med og ikke på huden (citat slut).

Naturen er, har altid været og vil altid være inspiration og ressource. Også når navnene lyder unaturlige.

Man kan til enhver tid dele sin tomatmad med huden, men hvis man vil have gavn af dens skrappe antioxidant lycopen, så får man unægtelig mest ud af det med ‘natur version bioteknologi’. Og hvis det ikke netop er, hvad man gør, smører avocadoen, tomaten, druerne, agurken osv. på huden, så bruger man formentlig en creme eller andet, hvor de tre eller andre af naturens herligheder har været en tur i laboratoriet.

Naturlige produkter/serier er ikke køkkenkosmetik, de er formuleret med mange nødvendige hensyn.

Foto: Et minimalt udsnit af produkter med peptider (Rodial Snake Serum Drops, Paula’s Choice Peptide Booster), stamceller (Lancôme Absolue Precious Cells) og de der ® og ™ komplekser (TheInkeyList Symbright® Moisturizer, Vichy Neovadiol Meno 5 Bi-Serum (jeg omtaler snart) med Pro-Xylane® samt Pudderdåserne Alt i En Fodcreme (omtalt nedenfor) .

Ud over det med stabilitet og holdbarhed, så er det jo som regel også noget særligt i en given urt, plante, blomst, frugt, bær m.v. som har givet den sit ry for være måske lindrende eller stimulerende. Og her er teknologien nødvendig, for der er ingen garanti for, at det lige er lycopen, der smutter fra tomaten eller resveratrol fra druen, og ned i huden.

Når vi spiser er det en ganske anden sag. Men vores hud har ikke en fordøjelse, selv om den kan fås i snak, når man kommunikerer med noget, den kan opfatte.

En hudplejeproducent står med mange udfordringer i dag, for det stikker jo i hver sin retning. Tendensen går både mod hudpleje bestående af få produkter med en kort ingrediensliste og det skal dæleme være effektivt og vise resultater. Dertil kan lægges voksende krav om at tage vare på natur og miljø i hele produktionen fra høst til færdigt indpakket produkt på hylden.

Derfor ser du stadig flere lange peptidnavne (det er snart svært at finde et produkt uden peptider), plante-stamceller (kræver ekstremt ren teknologi) og ™ og ® beskyttede mærkelige navne som f.eks. Aquaxyl™, Protectagen™, Symbright®, Brightenyl™, Pro-Xylane® (Tetrahydropyrantriol), Gatuline®, Acticire ®, Sensidine®. De sidste tre er faktisk at finde i Pudderdåsernes Alt I En Fodcreme, og deres oprindelse er naturlig.

Bag alle står laboratorier*, der er specialister på netop det, for med undtagelse af nogle få store spillere som bl.a. L’Oréal, så har alle jo ikke kapacitet til at udvikle. Og at en naturlig ingrediens kommer gennem laboratoriet gør jo ikke produktet syntetisk, som så mange ser som nærmest hudfjendtligt. Og kemi er det alt sammen. Også naturen. Og os selv for den sags skyld.
*F.eks. Gattefosssé, Givaudan, Codif, Mibelle Biochemistry og mange flere.

Så ja til trendforskerens ord om, at det naturlige er et ønske, men grøn bioteknologi er den løsning, der skåner ikke mindst svært fornybare og sjældne arter (og vi mennesker har det med at ville have det sjældne), grøn bioteknologi er også løsningen på at skåne miljøet. Og det er løsningen på den effektivitet, der kræver, at produkt og ingredienser arbejder PÅ huden for at arbejde MED huden.