Det bliver kort i dag, for jeg skal møde pigerne bag The Body Shop i Danmark, og de er nogle af de mest dedikerede, jeg kender. De skal fortælle om de julerier, de har til os i år. Det bliver hyggeligt, ved jeg. Colour Crush lakkerne lanceres i øvrigt i dag.
Men jeg vil lige fortælle jer – hvis I ikke selv har erfaret det – at EU gennem deres projekt Horizon 2020, som så dagens lys i januar i år, over de næste syv år vil investere €80 milliarder i forskning af, hvordan man kan erstatte syntetiske ingredienser med naturlige i kosmetik og i landbrugs-kemiske produkter. Blandt andet indgår det græske kosmetikmærke Korres i et samarbejde og tester p.t. fire stoffer med antioxidative egenskaber. Man forventer at lancere en serie i forbindelse med denne research. Al forskning under projekt Horizon deles og vil resultere i en database til gavn for alle.
Ud over kosmetik har man store forventninger til udvikling af naturlige pesticider, som kan anvendes af økologiske landmænd.
Kilde: cosmeticsdesign-europe
Lise skriver
Marlene: Jo, det håber jeg, men det er ikke altid, at den slags kommunikeres videre. Jeg har derfor forhørt mig hos Korres, som har en bedre mulighed for at følge udviklingen – i hvert fald indenomhus.
Marlene Høj skriver
Det lyder til at være et spændende projekt! Mon ikke vi hører mere om det her på bloggen?