Det er næsten ikke til at forstå det og på den anden side er det som om, den har været her altid. Helt bogstaveligt siden 1982. Dermed blev Estée Lauder de første til at gøre opmærksom på, at huden går i repair mode om natten. I hvert fald de første til at give huden en hjælpende hånd, når der bliver ro til at udbedre dagens ravage.
Siden er der ikke bare kommet mange natreparerende produkter men også en større viden om, hvad der sker og hvorfor og hvordan vi kan have indflydelse på det. For jeg tror godt, vi kan blive enige om, at man ser noget grå og gusten ud, hvis mangel på søvn er noget, der står på over mere end ganske kortvarigt. I mit eget tilfælde er en enkelt søvnfattig nat nok til i bogstaveligste forstand at trække ned på udseendet. Og det har jo noget at gøre med, at reparationsprocessen allerede går langsommere og vel nærmest i stå, når der ikke er arbejdstid nok.
Der er mange ting i spil men to af dem er hormonerne melatonin og HGH (Human Growth Hormone). Sidstnævnte har prime time i timerne fra klokken 23 til klokken 4 om morgen med peak de to sidste timer. Men faktisk begynder hudens natarbejde allerede omkring klokken ni om aftenen, hvor melatonin kommer i spil. Især, hvis man giver det de rette ikke-blå-lys betingelser.
Måske tænker du – melatonin, det er noget med koglekirtlen og det indre ur! Og det er helt rigtigt, men melatonin har lige som andet, som vi troede, vi vidste alt om (D-vitamin for eksempel og tarmbakterier) været genstand for stor interesse de senere år. I den forbindelse er indflydelsen på immunforsvaret interessant. Men det blander sig også i andre komplekse livsprocesser, der blandt andet påvirker vores hud.
Det er nemlig sådan, at vores hud også har biosyntese for melatonin (se link til studier nederst) med specifikke receptorer i cellemembranen på flere celletyper herunder keratinocyter, melanocyter og fibroblaster – og det er jo faktisk hele huden fra top til bund plus hårfollikler. Det er, når det kommer til radikalravagen ikke mindst fra UV-stråler (såkaldt oxidativ stress), at melatonin slår virkelig hårdt. Hårdere end vitaminerne E og C og uden at være pro-oxidant. Faktisk øger melatonin celleoverlevelsen ved UV-stråling med mere end en tredjedel og samtidig nedsættes risikoen for oxidering af lipider.
Radikaler gokkes, skader på mitokondrier og DNA forebygges og cellerne får et effektivitetsboost. Huden har med andre ord et selvregulerende beskyttelsessystem, der ‘tændes’ ved inflammation og miljøstress som UVR og ioniseret stråling. Det kaldes MAS (Melatoninergic Antioxidative System). Den perfekte ingrediens i en natcreme OG solcreme. For tilsyneladende er udefra og ind en bedre løsning i den forbindelse end indefra og ud. Men spis alligevel en banan, før du går i seng, den indeholder tryptofan, som hjælper til en god søvn.
Hvis huden begynder at gøre sig klar til at natjobbe allerede klokken ni, så er det en god idé at rense dagen af og give den noget night repair at aftenhygge med. Og det ritual vender jeg tilbage til.
Der ligger en del læsestof på nettet om melatonin/hud – HER og HER for eksempel.
Christina Hansen skriver
Meget mystisk…
Hvor er min kommentar, som jeg sendte af sted kl 21.18 i går?
Nu bliver jeg godt nok forvirret ☺
Tak for ekstra gode indlæg – både i dag og i går. <3
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Øv, den var sikkert som alle de andre go’ men jeg har ikke spist den bort. Tværtimod bliver jeg jo glad, når jeg rammer noget, I synes er interessant.
Helle Andersen skriver
Oh ja Lise, god søvn er vi bare så afhængige af, og jeg har lige haft en gevaldig virus som også berøvede mig min søvn i 4 nætter i træk. Det er det frygteligste jeg ved overhovdet og ikke alene kom jeg til at se forfærdeligt ud, jeg blev også nærmest desperat og skør. Jeg havde ellers på ferien hvor så jeg syntes der var rigtig mange af de andre gæster der hostede osv., lige nået at tænke: det bliver heldigvis ikke mig, med alle mine gode vaner, med sund kost, vitaminer og mit daglige glas friskpresset øko. Citron i lunkent vand. Faktisk fik jeg det så skidt at jeg nåede forbi lægen, som foreslog mig netop Melotanin sovetabletter, jeg har dog ikke taget dem, da de på apoteket sagde at de skulle tages ca. 1 1/2 time før man skulle sove, og det er jo heldigvis sjældent jeg har søvnproblemer og så er det jo lidt vildt bare at tage dem dagligt. Er der mon nogen på bloggen der har erfaring med melatomin sovetabletter? Heldigvis har jeg nu den sidste uge sovet rigtig godt og har lige investeret i et dagslysvækkeur, jeg sover nemlig også nu med helt mørklagte vinduer, for ikke at blive generet af månelys. Det har længe været en kilde til pinsel med et frygteligt larmende vækkeur, nu bliver jeg istedet vækket blidt med et tiltagende lys, den sidste halve time inden jeg har valgt at ville stå op, det er så fantastisk og så fik jeg det på tilbud på Matas webshop til 450kr.
Lise Grosmann skriver
Helle Andersen: Uden at vide, om det er samme virus, så ved jeg lige, hvad du mener. Jeg sad op og sov i flere nætter og først efter tre uger slap skidtet taget i min usle krop (;
Og jeg bliver lige så forundret og forurettet som dig over, at det rammer så hårdt, når man gør sig så stor umage med at leve og endog tænke (; sundt.
Hvis ingen melder sig med melatonin-erfaringer, så ved jeg, at Anette/beautyspace har det og sikkert har skrevet om det. Jeg har forsøgt mig med både kosttilskud (indkøbt fra Holland så vidt jeg husker) samt Circadin fra lægen. Men det er så mærkeligt, for jeg bliver virkelig utilpas af dem. Nu vil jeg prøve tryptofan.
Tillykke med vækkeuret (:
Anneka skriver
Får det så en søvndyssende virkning hvis det tilsættes hudpleje mon..?
Husker Carsten V. Hansen skriver at det ikke er nok med ‘sovebriller’ men at der skal være helt mørkt i soveværelset, fordi huden også påvirkes af lyset, i forhold til melatonindannelsen.
Kan du huske at Tryptofan blev forbudt herhjemme i lang tid? Vist nok fordi det var blevet anbefalet som et helt naturligt sovemiddel.
Rigtig god dag ♡ – og må vi da så snart få noget forår! ❄?
Lise Grosmann skriver
Anneka: What the bleep….(; Men tilsyneladende er der mere tale om en cellebeskyttende virkning og ikke mindst over for UV (se evt. side 5-6 i indsatte Melatonin and human skin aging). Eftersom melatonin i forsøgene viser sig mest effektivt ved påsmøring før ophold i sol, så er det altså ikke mørke, der aktiverer det. Men Carsten er en klog mand, så der er sikkert også noget om snakken med mørke. I hvert fald jo en systemisk, når det udskilles i blodbanen.
Jeg husker godt, at tryptofan blev forbudt, men jeg kan se, at Matas har og det her fra Naturdrogeriet lyder jo som noget, jeg må have fat i http://www.natur-drogeriet.dk/frame.cfm/cms/produktblad=yes/npv=22631/npbv=22631/sprog=1/grp=101/menu=101
Jeg sætter min lid til fuglene med hensyn til forår, de pipper om redebygning tror jeg – i hvert fald pipper de meget (;
Anneka skriver
Det er et alsidigt stof må man sige.
Herligt! Jeg ska ski også have fingrene i det dèr. Er træt af dårlige søvnperioder!
Sundhedsmagasinet i går aftes handlede også om søvnproblemer. Der var snak om at hjernen bliver ‘vasket’ i løbet af natten! Kan bedre forstå hvorfor jeg bliver så ristet og tung i hovedet af for lidt søvn så :/
Jeg har taget Melatonin, netop anbefalet af Carsten V. Hansen hvor jeg havde skrevet til ham for ca 12 år siden.
Jeg tog det nogle år, havde gode erfaringer med det. Men kom i tvivl om det vitterigt er godt at tage et stof vi egentlig selv skulle danne naturligt og der kom desuden snak om hvorvidt det var godt ved autoimmune sygdomme,
Ja what the bleep… 🙂
Kan ikke høre et pip hér! ..og nu sneer det igen-igen
Lise Grosmann skriver
Anneka: Der er jo ingen tvivl om, at hjernen bliver helt tummelumsk tosset, hvis ikke man sover, det er vist mere drømmenes mission, de kloge er uenige om.
Jeg husker nu, at det melatonin, jeg bestilte, netop var noget, som Carsten VH havde omtalt, og så tænkte jeg, at det måtte være ok. Men dels bliver jeg altså utilpas af det og dels holder jeg mig tilbage netop på grund af det med autoimmune sygdomme.
Da du skrev din kommentar her, da havde vi sol, men før jeg fik futtet mig færdig og kom ud med husvovsen, da havde vi også fået sne….sådan en rigtig tung våååd sne. Alle tiders på en langhåret hund (;
Anneka skriver
Godmorgen 🙂
Ja det er med at mærke efter og hvis man selv kan danne det vha Tryptofan m.m så må det være langt at foretrække.
Man kan forresten få sådan nogle (meget lidt kønne) briller der filtrerer det blå lys fra skærme fra til aftenbrug.
♡ Rigtig god dag også til den kære vovse
Lise Grosmann skriver
Anneka: Ja, det tror jeg faktisk.
Jeg har sådan et par briller med gule glas til aftenkørsel, hvor modkørende blænder. De er virkelig ikke kønne, det var nogle, der lå efter min farmor ((;