Nano er ufattelig småt og vi kan ikke se eller mærke nano, hvis der er nanopartikler i kosmetik. Partiklerne er så små, at de kan gå gennem enhver hudbarriere og ned til læderhuden/dermis, men de må ikke være så små, at de kan trænge ind i cellen. Ikke overraskende er man yderst opmærksom på nano-potentialet inden for medicinsk forskning, hvor nanomedicin kan arbejde som små searching destroy machines, der blandt meget andet kan bekæmpe den usynlige inflammation men også egentlig betændelse. Inflammation er i høj grad også et hudanliggende, og der er ingen tvivl om, at vi kun har set toppen af nano-kosmetik. Faktisk har man allerede længe anvendt nano i f.eks. solprodukter, så der kan meget vel stå titaniumdioxide (nano) bag på din solcreme. Om disse filtre siges det, at ingrediensen er i nano i produktet men – som nano har for vane – så forandrer det struktur, og på huden flyder de bittesmå partikler sammen og laver den uv-reflekterende barriere, de er bestemt til.
Nano skal ifølge EU’s kosmetikforordning deklareres, hvis partiklerne er mindre end hundrede nanometer på længste led. Mange gør opmærksom på, at det burde hæves til 500 nanometer, fordi det er den størrelse, der ofte er i kosmetik, og dermed er forbrugeren bedre vejledt.
Hej Lise. Dette er en gammel tråd jeg lige fandt da jeg søgte på Google. Jeg troede faktisk at så længe et produkt indeholdt nano skulle det skrives bagpå. Men hvis det ikke skal listes hvis den er 500 nanometer, hvordan kan man så vide om solfiltre fx. Er på nanoform? Og hvad er din holdning til nano?
Kh Nadia
Nadia: Aj, tænk, at vi ligger på Google (;
Reglerne er således •Ingredienser, der er på nanoform skal angives ved at ingrediensens INCI navn efterfølges af ordet “nano” i parentes. Eks.: “Titanium dioxide (nano)”. Se mere på Miljøstyrelsens side om nanomaterialer i kosmetik og Kommissionens information om nanomaterialer…. ifølge Miljø- og Fødevareministeriet.
Her er link til øvrige regler, som jo er meget rare at kende http://mst.dk/kemi/kemikalier/regulering-og-regler/faktaark-om-kemikaliereglerne/maerkning-af-kosmetik/
Min holdning til nano er…..’jeg ved ikke rigtig’. Jo mindre molekyler jo større krav må man i hvert fald stille til arten af ingredienser, fordi chancen/risikoen for optagelse er større. Den forklaring, jeg har hørt med hensyn til UV-filtre i nanoform er, at man gør det med de fysiske filtre for at gøre dem fordelingsvenlige og for at undgå at de hvidter på huden. OG, siger man, når produktet kommer på huden, så flyder nanopartiklerne sammen og optages ikke. Hvilket jo så heller ikke er meningen med fysiske/reflekterende UV-filtre.
Kh Lise og tak for, at du er så ‘vågen’ og uddybende