God hudpleje kræver, at man forstår, hvordan hud fungerer og dermed forstår, hvilke basale behov den har og hvilke tilføjelser, der optimerer eller afhjælper hvad. Al hud har brug for fugt, fedt (af varierende type og mængde), antioxidanter og solbeskyttelse. Og rensning selvfølgelig. De behov skal være daglige rutiner, fordi det er udfordrende af være hud og blive påvirket fra to sider.
Og jeg minder lige om, at det indre miljø har langt større indflydelse end det ydre, for indadtil er der, hvor der er liv. Der, hvor de rigtige næringsstoffer og god kommunikation skal holde det hele kørende optimalt, så ydersiden arter sig som vi kan lide det. Og så er der den følelsesmæssige faktor, der kan forrykke hele balancen. Hud er et levende og registrerende organ.
For ja, hud påvirkes af hele vores følelsesregister og man bliver stadig mere opmærksom på den faktor, fordi vi har frasagt os det enkle og overskuelige liv. Derfor er netop det en vigtig tilføjelse, når MUTI nu lancerer Calm Down Serum i deres ADD-serie. I forvejen er MUTI en virkelig god serie med effektive ingredienser og ikke flere af dem end det er nødvendigt. Der er det, der skaber sikre resultater men ikke alle dem, der er under luppen og mange gerne vil undgå.
For eksempel har de fragmenteret hyaluronsyre i alle produkter og i særlig høj koncentration i Hydrating Serum (tidligere Anti-Age Serum). Og det stof kan ingen hud få for meget af, det er hele forskellen på indtørret og linieret modsat fugtfyldig og glat OG med god cellekommunikation. Cellesnakken forstummer i lav luftfugtighed.
De to nye ADDs er altså Calm Down Serum samt Vitamin C Serum. Og da de er problemløsere skal de på huden før dag-og natcreme. Som serum sædvanligvis skal. Og lad være med at forvirre dem med en masse andre sera. Især, hvis huden er i ubalance er det vigtigt at keep it simple, forenkle kommunikationen og undgå alt, der kan irritere.
Og i ADD Calm Down Serum har MUTI fundet frem til et mix af ingredienser (blandt andet ekstrakt af poria-svamp), der er velkendte for at virke antiinflammatorisk og styrke hudbarrieren. Altså stoppe en ond cirkel, der ingen steder fører hen, fordi det er en i øvrigt livsvigtig funktion, der er løbet løbsk. I ADD Vitamin C Serum er der skruet op for vitamin C med flere former af vitaminet med de mange talenter, og der er UVA-beskyttelses-backup fra Ectoin, som også er i Calm Down Serum. Læs mere HER MUTI kan købes bl.a. hos stormfashion.dk og shop.ilovebeauty.dk
HeleneR skriver
Hov blev ikke lige færdig gør jeg trykkede på knappen ? Udover den manglende airless emballage så er jeg også fuldstændig vild med det lækre look MUTI har og det er jo faktisk noget pjat, men det betyder altså også en del ?
Lise Grosmann skriver
HeleneR: Jamen det gør det da, betyder noget udseendet på emballager, og du kan tro, der ofres mange markedsanalysepenge på at ramme det udseende, som man formoder, at målgruppen vil vælge.
Og ja, vi vil have airless krukker. De findes derude og brands, der er så bevidste om gode ingredienser bør vise, at de respekterer bevarelse af dem – og således også deres forbrugere.
Calm Down serum kunne vældig godt være lige for dig. Test den, få prøve hvis du kan. Det er jo et vigtigt argument, at du har problemer med huden og må vide, om der er positiv effekt, før du køber.
HeleneR skriver
Jeg bruger deres dagcreme uden spf og den er rigtig lækker, er dog temmelig irriteret over den ikke er i airless emballage ? måske jeg skulle prøve Calm Down serumet lyder som om det lige er målrettet sart og rosacea plaget hud…
Mia T. skriver
Jeg bruger deres anti age-serum og syntes bare den er super :o) Bedste anbefalinger herfra :o)
Eva skriver
Ja, det kunne være fedt at få uren hud/voksenacne behandlet godt igennem!
Langt det bedste til en enkelt bums eller to er de små plastre; Cosrx’ One Step Pimple Clear Pads, de får også 5-stjernede af reviews af kunderne. Det mest effektive jeg nogensinde har prøvet.
Og fugt. Hellere fugt end fedt. Hyaluron ?
Men det kunne være berigende at diskutere. Jeg kunne godt tænke mig at erfaringsudveksle m de andre og få din kloge viden med.
God aften, kære ❤️
Lise Grosmann skriver
Eva: Tak for at dele erfaring, og HALLO kalder alle…..er der andre, der har gode erfaringer at dele.
Jeg må vist i gang på forsiden og råbe derfra ((; God dag kære
HeLene /@Leafysmoothie skriver
Jeg synes muti er fantastiske produkter, og de smukkeste emballager desuden som passer fint med Pestle and Mortar og the Ordinary (tænk om alt kosmetik kunne komme i sort-hvid). Godt at de har skiftet navnet fra anti til hydrating det maker so much more sense. Mit eneste anke er at serumen er blå, og det føles lidt unødig, apropos unødige ingredienser, er den faktisk stadig blå i den nye indpakning?
Og er det nogen der har testet øjencremen?
Eva skriver
Ja det ville tage sig supergodt ud, kan lige se det for mig! Hvidt og sort og lidt pastel; cool!
Nope, jeg har ikke prøvet øjencremen, men dag/nat og den blå serum. Den er nu lidt flot, synes jeg! Den ene af cremerne dufter lidt spøjst, er det dagcremen?
Har du prøvet deres solcremer HeLene?
HeLene /@Leafysmoothie skriver
Ja, jeg tror jeg kunne klare mig med hvidt og sort og lidt pastel over hele linjen fra indretning, kosmetik og tøj…. Og spare regnbuen til maden 😉
Jeg tror det er natcremen der dufter lidt specielt.. men med god virkning, den er lækkert cremet. Er enig at det blå serum er flot, men om det er nødvendig med farve kan jeg fundere lidt over. Solcremerne har jeg ikke testet (endnu) men Beautyspace er begejstret, det har du sikkert set?
Lise Grosmann skriver
@leafysmoothie: Ja, det er og emballagerne er smukke, men der måtte da godt komme et airless låg på cremerne og man kan jo også sige, at dropper ikke er det optimale til C-vitamindråber.
Jeg har det ikke lige så slemt som Anette og flere af jer med det Anti-Age, fordi det indtil videre er det, der forklarer mest enkelt. Hydrating med fragmenteret hyaluronsyre er i høj grad noget, der forynger huden – i hvert fald her og nu og midlertidigt – men det skal man vide. Det kræver altså noget bedre hud-uddannelse hos både dem, der sælger/formidler og dem, der køber/forbruger, før det fremgår tydeligt, hvad produktet gør/kan.
Jeg har ikke testet øjencremen. Og jeg har kun Anti-Age serum, som jo altså er ganske lidt blå. Men jeg vil forhøre mig – også om, hvorfor den er blå. Det kunne være kamille, men det fremgår ikke af pressemateriale.
HeLene /@Leafysmoothie skriver
Spændende om du spørger om den blå farve. Enig en skøn serum.
Lise Grosmann skriver
@leafysmoothie: Spørgsmål er sendt videre.
Lise Grosmann skriver
@leafysmoothie: Svaret lyder, at Anti-Age Serum ud over at skifte navn vil komme til at indgå i ADD-serien. Den blå farve skyldes Ci42090 og vil følge produktet fremover for at give en visuel opfattelse af fugt/hyaluron.
https://en.wikipedia.org/wiki/Brilliant_Blue_FCF
Eva skriver
Ej, MUTI – jeg er bare vild m det mærke og har ikke haft MUTI produkter i flere år. Helt tosset. Et klasseprodukt til rimelige monenter.
Men lige præcis C vitamin mangler jeg da heldigvis.
Jeg er lidt i tvivl om, hvad Calm Down kan bruges til? Eller nærmere om jeg ville kunne bruge den. Hvor meget kan den ‘calme’ ned? Det er selvfølgelig til sensibel hud m enelleranden form for reaktion, men hvordan med en hud til den fedtede side….min hud kommer i perioder ud af balance og blomster op m småbumser i T- zonen. Nu er der jo forskel på antiinflammation og en udefrakommende infektion. Når min hud går ‘amok’, så er det IKKE pga. antiinflammation, vil jeg umiddelbart tro, men stafylokokker. Jeg har fået det podet flere gange. Vi har jo alle stafylokker på hudoverfladen som ikke gør skade, men jeg har åbenbart en tendens til at få stafylokkerne ind under hudbarrieren hvor de så bliver patologiske. Og så har man netop brug for sit immumforsvar. Så er den ikke velegnet til uren hud. På den anden side må hudens forsvar/ hudbarriere også være nedsat så stafylok-satanerne netop får lov til at fedte sig ned i huden….? Kunne jeg bruge den forebyggende? Og ikke under direkte ‘angreb’? Esse er nok stadigvæk en bedre valg, i know, omend den er lidt pebret. Hvad tænker du, Lise?
Lise Grosmann skriver
Eva: Lise tænker, at Esse og de genopdragende bakterier er godt for al hud og især den, der er i ubalance – om det er sensitivitet eller akne eller at alder m.v. giver øget kamp.
Har du overvejet Ducray Keracnyl? Den er netop til uren hud hos voksne. Men der er jo flere andre serier. Det kan være, vi skal tage det op på bloggen. Er der noget, du har gode erfaringer med, så kom frem med det, så andre kan drage nytte.
MUTI Calm Down er ganske rigtigt ikke målrettet dit hudproblem.